Ok - men det er ikke optimalt. Her er hvad Thomas Jagd har skrevet om det:
------------
Det er korrekt, at det ikke er hensigtsmæssigt at skifte sine øvelser ud for tit. Problemet er nemlig dette, at for at stimulere optimal hypertrofi, så forudsætter det, at ens neurale effektivitet i den pågældende øvelse er optimeret. Det vil sige at kroppen har "indlæst" øvelsen, og at de neuromuskulære aktiveringsmønstre er kørt på plads. Det er som regel noget der tager relativt lang tid, og som ikke kan opnåes på 2-3 træningspas. Det kan godt tage adskellige uger før dette er opnået (og endnu længere tid når man lige er startet med at træne, og skal til at lære øvelserne). Så skifter man øvelse hyppigt, så får man aldrig rigtigt det optimale ud af de forskellige øvelser, fordi den neuromuskulære aktivering ikke er 100 % på plads.
Det er dog okay at skifte mellem et sæt af øvelser fra uge til uge, sådan at man f.eks kører pullups, barbell rows og pulldowns for ryggen den ene uge, og dødløft, dumbell rows og chinups den anden uge. Problemet opstår nemlig først når man har været væk fra en øvelse i længere tid. Hvis man f.eks beslutter sig for at køre bænkpres efter at have kørt et hav af andre brystøvelser i 2 måneder. I så fald vil man ikke få det maksimale ud af ens bænkpres træning før man har gennemgået en kortvarig motor-indlæringsperiode.
Iøvrigt synes jeg ikke det er smart at skifte mellem høj-rep og lav-rep uger, da muskelfibrene har det med at konditionere sig til højest mulige spændingsniveau. Så høj-rep ugerne får reelt mindre vækst-potentiale end de kunne have haft. Det ville være langt bedre at starte med en høj-rep / høj volumen fase, og malke den totalt, hvorefter man så kunne starte på en lav rep / lav volumen fase. Så slipper man for konditioneringsproblemet i forhold til tension på de enkelte fibre.
--------------
Læs hele diskussionen her:
viewtopic.php?t=5988&postdays=0&postorder=asc&start=0