Jeg er en 23-årig kvinde på 168 cm og 62 kg (plus minus 2 kg). Jeg startede med at træne i starten af oktober med formålet at tabe mig. Efter flere måneders stress vejede jeg pludseligt 70 kg. Når man som jeg kun er 168 og forfærdeligt slap, er 70 kg meget uflatterende. Da jeg til jul havde tabt 10 kg besluttede jeg mig for, at jeg ville begynde på mere seriøs styrketræning (farvel til løbebåndet og maskiner, goddag til håndvægte, vægtstænger og skiver). Det varede ca 3 uger, så fik jeg et fint indkaldelsesbrev fra Roskilde Sygehus - operation 2. april, efterfølgende 6-8 ugers sygemelding = nul motivation. Februar fik jeg slet ikke lettet min røv, marts lykkedes det mig 5 gange. Nu er jeg endelig ved at være kommet igang igen og føler, at det går udemærket. Jeg er ved at få evalueret en min. 2000 kcals kostplan hos en diætist.
Som sagt er jeg ganske grøn og jeg er derfor stadig igang med at finde øvelser jeg føler for. Jeg træner full body hver anden dag og pt. ser mit program således ud, dog føler jeg at der mangler noget;
Squat
Split squat
Rumænsk dødløft
Seated calf raises (jeg ville foretrække at lave standing calf raises, men mine knæ bliver skide sure når jeg gør det)
Pull ups m. neutralt greb
Dips
Skulderpres
Lat pull
Planken
Jeg kan ikke træne så meget bryst endnu pga. operationen, men det hjælper på det. Manglen på mavetræning skyldes ugidelighed - hold nu op det er kedeligt.
Jeg er som sagt ganske grøn og alene, så kommentarer, idéer, spørgsmål og forslag er velkomne.








