Smeden skrev:Begge dele optages gennem osmose.

Sagen er blot den, at hvis der er for høj osmosepotentialforskel vil ting blive optaget langsommere. En opløsning med kun glukose vil give en høj forskel, men hvis man bruger lige dele maltodekstrin vil forskelen blive lavere, da det jo består af kæder af glukose, - og dermed ikke så mange partikler, - der efterhånden bliver spaltet.

Skriv hvis du ikke er med, det er ret forvirrende.

Smeden skrev:Osmose er at at noget bevæger sig fra en høj koncentration til en lav gennem en semipermabel membram. Trykket som det bevæger sig, der iøvrigt kan blive temmeligt voldsomt, afhænger af forskellen på trykket.

I maven går ting ud i lymfe og blodsystem via osmose, men hvis koncentrationen er for høj i maven lukker hastigheden ned (jeg ved ikke helt hvorfor, måske en slags forsvarsmekanisme? Celler kan springe hvis de pludselig optager f.eks. for meget vand pga for højt osmotisk tryk)

Hvis du har en væske med en given sukkerkoncentration. Så afhænger mavetømningshastigheden, grundet den osmotiske effekt, af væskens sukkerkocentration. Jo lavere koncentration, jo hurtigere optages væsken (og sukkeret). Det er her maltodextrin kommer ind i billedet. Det er et sammensat molekyle, der rent osmotisk fungerer som et molekyle, hvorved det påvirker mavetømningshastighen i mindre grad, end hvis samme mængde sukker i form af glukose var opløst i væsken.
Opsugningen fra tarmen af maltodextrinet, formoder jeg sker forholdsvist "smertefrit", for på trods af det er et sammensat molekyle, er det forholdsvist "kort-kædet".

Bjørnen skrev:Jeg kan godt være totalt ved siden af, men hvis jeg skal forkorte det ned, til det jeg tror det er, vil jeg sige: Maltodextrin består af en kortere kæde af glukosemolekyler end druesukker. Lidt ligesom hvis man sammenligner druesukker (kort kæde) og cellulose (lang kæde)
Noget siger mig dog at det ikke er så enkelt.

GI index er som du sikkert ved et udtryk for kulhydraters effekt på blodsukkeret over tid - desto hurtigere effekt desto højere GI værdi.

Maltodextrin er et komplekst kulhydrat der består af et netværk af mange monosakkarider - glukose (dextrose), imidlertid er holdes maltodextrin kun sammen af relativt svage hydrogenbindinger og nedbrydes derfor let af enzymer.

Nedbrydningen af maltodextrin starter allerede i munden med amylase der nedbryder maltodextrinen til mindre enheder, oftest disakkarider af gluokse (hvad der hedder maltose), i mavesækken bliver alfa-amylase imidlertid uvirksomt pga. den lave pH.

Nedbrydningen af maltodextrinerne fortsætter igen i 12-fingertarmen (og for øvrigt gennem resten af tyndtarmen jejunum og ileum) hvor enzymer fra bugspytkirtlen (pancreatisk amylase) fortsætter nedbrydningen af maltodextrin til maltose.

Maltose nedbrydes til to glukose enheder af enzymet sucrase-isomaltase hvorefter glukose kan optages i tarmvæggen sammen med natrium i sekundær aktiv transport idet natriumkoncentrationen i tarmcellen holdes lavt af en na-k-transporter. Modsat hvad mange har opfattelsen af er optagelsen af maltose og andre diskakkarider ikke begrænset af den enzymatiske nedbrydning, men derimod af optagelsen af glukose i tarmcellerne vis transportørerer hurtigt mættes - med andre ord hvis du spiser en stor mængde maltose (eller glukose for den sags skyld) styres optagelseshastigheden ikke af disakkaridasen men derimod glukose-natrium co-transporterne.

Det sagt har Elvirus fat i den lange ende - hovedparten af maltodextrinen spaltes til maltose i 12-fingertarmen, dvs at en række glukosemolekyler i maltodextrinen kun tæller som en osmotisk partikel i mavesækken, modsat hvis du spiste en stor mængde glukose - her vil hver enkelt glukoseenhed tælle som en osmotisk partikel hvorfor indtag af fx 10g glukose vil give en større osmolaritet end fx 10g maltodextrin - efter maltodextrinen så har passeret mavesækken og spaltes til maltose og glukose er osmolariteten ikke længere så vigtig (tyndtarmen er meget effektiv i absorption af kulhydrater).

Dvs for at svare på din anden post, maltodextrin optages ikke som eet stort molekyle (men derimod som mange små glukose molekyler) - men i mavesækken har den stadig form af et molekyle hvorfor den osmotiske effekt er mindre. Det har intet med "sukker-koncentrationen" at gøre - osmose handler kun om mængden af partikler.

Smeden skrev:Nåh, der kan man bare se, det var det samme jeg skrev

Hvad forstår du ikke?

Maltose nedbrydes til to glukose enheder af enzymet sucrase-isomaltase hvorefter glukose kan optages i tarmvæggen sammen med natrium i sekundær aktiv transport idet natriumkoncentrationen i tarmcellen holdes lavt af en na-k-transporter. Modsat hvad mange har opfattelsen af er optagelsen af maltose og andre diskakkarider ikke begrænset af den enzymatiske nedbrydning, men derimod af optagelsen af glukose i tarmcellerne vis transportørerer hurtigt mættes - med andre ord hvis du spiser en stor mængde maltose (eller glukose for den sags skyld) styres optagelseshastigheden ikke af disakkaridasen men derimod glukose-natrium co-transporterne.

Det sagt har Elvirus fat i den lange ende - hovedparten af maltodextrinen spaltes til maltose i 12-fingertarmen, dvs at en række glukosemolekyler i maltodextrinen kun tæller som en osmotisk partikel i mavesækken, modsat hvis du spiste en stor mængde glukose - her vil hver enkelt glukoseenhed tælle som en osmotisk partikel hvorfor indtag af fx 10g glukose vil give en større osmolaritet end fx 10g maltodextrin - efter maltodextrinen så har passeret mavesækken og spaltes til maltose og glukose er osmolariteten ikke længere så vigtig (tyndtarmen er meget effektiv i absorption af kulhydrater).

Maltose nedbrydes til to glukose enheder af enzymet sucrase-isomaltase hvorefter glukose kan optages i tarmvæggen sammen med natrium i sekundær aktiv transport idet natriumkoncentrationen i tarmcellen holdes lavt af en na-k-transporter. Modsat hvad mange har opfattelsen af er optagelsen af maltose og andre diskakkarider ikke begrænset af den enzymatiske nedbrydning, men derimod af optagelsen af glukose i tarmcellerne vis transportørerer hurtigt mættes - med andre ord hvis du spiser en stor mængde maltose (eller glukose for den sags skyld) styres optagelseshastigheden ikke af disakkaridasen men derimod glukose-natrium co-transporterne.

Det sagt har Elvirus fat i den lange ende - hovedparten af maltodextrinen spaltes til maltose i 12-fingertarmen, dvs at en række glukosemolekyler i maltodextrinen kun tæller som en osmotisk partikel i mavesækken, modsat hvis du spiste en stor mængde glukose - her vil hver enkelt glukoseenhed tælle som en osmotisk partikel hvorfor indtag af fx 10g glukose vil give en større osmolaritet end fx 10g maltodextrin - efter maltodextrinen så har passeret mavesækken og spaltes til maltose og glukose er osmolariteten ikke længere så vigtig (tyndtarmen er meget effektiv i absorption af kulhydrater).