Der har været lavt blus herinde grundet de smerter der i knæet. Jeg var til eksamen i fodbold i går (igen på kunstgræs), og fik samme fornemmelse igen, så det lader til, at det er herfra, at problemet kommer. Jeg har dog ingen smerter i knæet i dag, så det lader til at være i bedring (nu er jeg jo også færdig med fodbolden).
I dag skulle jeg være med i et forsøg på studiet (Institut for Idræt, Århus), hvor en studerende skulle bruge testpersoner til nogle CMJ målinger og VO2Max.
CMJ målingerne går jeg ikke så meget op i, så jeg har ikke noteret mig noget omkring dette. Kan dog huske, at jeg hoppede 39 cm opad
Herefter skulle jeg lave en VO2Max på løbebånd og iltmaske. Jeg fik først lov til at tage 5 min opvarmning ved 14 km/t, og herefter gik testen i gang umiddelbart efter.
Hastigheden under hele testen var 17 km/t, mens stigningsprocenten gradvist blev øget. De første var med 0%, herefter halvandet minut ved 2%, halvandet minut ved 4% osv.
Jeg endte med at løbe i 6:30, og fik efterfølgende taget en blodprøve for at måle laktakkoncentrationen, som var på 14,07 mMol, hvilket må være ganske tilfredsstillende - der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg har givet mig det, jeg skulle
Jeg fik også en række andre data:
R-værdi = 1,19
VO2Max = 5,20 liter/min
Lungeventilation = 202 liter/min
Maxpuls = 190
Her i hvileperioden har jeg øget lidt i vægt, men har ikke fået taget en måling i denne uge - det må jeg lige gøre snarest. Et godt bud er, at jeg har taget omkring 1 kg på, så jeg nu vejer omkring de 80. I så fald ville mit kondital se således ud:
Kondital: 5200/80kg = 65
Jeg tror ikke jeg får lavet mere motion i dag, da jeg er rimelig træt og hoster hele tiden, så jeg hopper i bøgerne med et godt resultat efter dagens test.