En lille (større) updateMine planer for denne sommer blev ikke helt som planlagt alligevel.
Jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde, men kernen er, at jeg ikke skal til EM, men i stedet nu holder sommerferie og en lidt længere pause fra svømning.
Det er rigtig mange timer, der skal bruges, hvis man gerne vil holde sig nogenlunde på toppen i international svømning. Hvis jeg har en ganske normal træningsuge, så ligger jeg sammenlagt på omkring de små 30 timer. Det skal ikke forståes som nogen brok, men det gør for de fleste (og nu for mig), at man før eller siden lige stopper op, og tænker over tingene.
Jeg havde en snak med min træner allerede i oktober, hvor jeg fortalte om, at jeg ikke følte mig helt lige så glad for svømning, som jeg plejede. Men jeg valgte da lige at slå koldt vand i blodet og se tiden an. For generelt tror jeg ikke der rigtigt er nogen, der synes, er så meget og ensformigt træning på altid faste tidspunkter er sjovt. Motivationen må jo falde før eller siden i perioder. Så jeg blev ved, og min motivation blev da også i perioder bedre.
Siden februar har jeg så desværre svømmet meget dårlige stævner i butterfly, som er min primære disciplin - og hvor mit mål for sommerens EM var en medalje hvis alt gik godt. Jeg ved ikke hvad der skete, men min teknik hang slet slet ikke sammen og følelsen til stævner var frygtelig. Som om jeg skulle lære at svømme igen. Jeg kvalificerede ikke engang mig selv til EM, hvilket jeg aldrig havde troet skulle være et problem. Og hvorfor det har været sådan ved jeg ikke, da jeg trænede virkelig godt og mine test hele vejen igennem har været gode.
Så egentlig skulle jeg lige nu have været på højdetræningslejr i Spanien, men jeg har i samtykke med min træner valgt, at jeg holder en pause nu. Dropper EM denne gang. Nyder min sommer - laver det træning, jeg vil, og kommer tilbage fuldt motiveret. ALene at have taget denne beslutning motiverer mig allerede til sæsonstart og jeg føler mig meget glad.
Jeg har altid været meget fascineret af muskler, så denne sommer vil jeg bruge på masser af styrketræning og alternativ cardio (alternativ fra svømning

). Så jeg kigger en masse i jeres logbøger, og prøver at finde ud af hvordan jeg skal træne over sommeren, selvom jeg godt ved, jeg ikke bliver klar til nogen AF konkurrence eller noget på 2-3 måneder

Men faktum er, at jeg kan lide at styrketræne og lave alternativ træning - så det vil jeg gøre.
Jeg har absolut ingen intentioner om at stoppe med at svømme. Overhovedet! Jeg er ikke træt af svømning som sådan, jeg har bare brug for lidt tid. Mit mål er, som det hele tiden har været OL 2012. Og det føler jeg mig sikker på, vil forblive sådanJeg glæder mig til at nyde denne sommer. Jeg vil logføre min amatør-agtige styrketræning, så I kan grine af mig
Rigtig god sommer til jer alle!