Ja, som Søren skriver, så er der mange symptomer... Nogle af de første er som regel nedsat styrke/ydeevne og at man er uoplagt (både i forbindelse med træning, men også madlavning, opvask, arbejde osv...)
Og som du selv er inde på, så er det fordi man har trænet mere end hvad éns krop kan klare.
Det der sker med kroppen er ganske enkelt, at den ikke kan følge med. Den kan ikke nå at restituere fordi man træner for ofte, holder for korte pauser mellem sæt, træner for hårdt, ikke spiser tilstrækkeligt, eller endog hvis dine eneste hvileperioder er når du arbejder. Kroppen har både behov for fysisk og psykisk ro.
Så når den ikke får den hvile den skal bruge for at genopbygge efter træningerne, så begynder den at tage energi andre steder fra, og det får selvfølgelig konsekvenser i længden... Eksempelvis svækkes immunforsvaret - og det er jo ik' så godt!
Overtræning kommer ikke fra en dag til den næste, men først efter en længere periode med for megen træning og for lidt hvile. Du kan også øge risikoen for overtræning, hvis du ikke får den energi du har behov for gennem din kost.
Måden at undgå det på er selvfølgelig ordentlig kost og nok hvile. Hvis man begynder at komme i overtræning er det vigtigt at man enten holder helt fri en kort periode, eller i hvert fald, at man nedsætter mængden af træning væsentligt.
Du kan finde masser af spændende artikler om det, hvis du bare Googler "overtræning"...