Jeg har researchet i dagevis for at læste tests og andres meninger på forskellige fora, men der er jo rigtigt mange der har dårlige erfaringer med badevægte, der kan svinge helt vildt hvis bare man stiger af den og træder op igen. Det kan man ikke bruge til at følge en seriøs fremgang med.
Jeg har naturligvis også kigget i tråde herinde, men mange af trådene er et par år gamle, og en tråd jeg læste i fra 2012 er allerede forældet, eftersom flere af vægtene der bliver anbefalet allerede er udgået fra markedet.
En vægt jeg er stødt på flere gange, og som vandt en test i Politiken i 2010 for både præcision og pålidelighed, er OBH Nordica Quadro Silver, men jeg har Googlet min computer i smadder for at finde den, og den er bare ikke til at støve op nogen steder længere.. Øv!
Tilgengæld har flere brokket sig over andre modeller af OBHs badevægte fordi de ikke var til at stole på, så igen vil jeg ikke smide penge efter noget i blindhed, bare fordi det er OBH der har konstrueret det.
Jeg var både i Elgiganten og Kvickly idag, hvor jeg noterede deres badevægtes producent og modelnavn så jeg kunne tage hjem og Google inden køb, men jeg kunne ikke finde noget som helst.. Hverken tests eller erfaringer.
Eneste krav til vægten er at den er præcis og pålidelig.. At den har wi-fi, fedtprocents-måling eller kan lave kaffe er fuldstændigt ligegyldigt for mig
Nogen der kan hjælpe?







