Plus og minus - fordele og ulemper ved at have skide flotte muskler

Skrevet af Brian Henneberg: https://www.bodylab.dk/shop/fordele-og- ... 226c1.html

"Se godt på billederne herunder. Det er mig i det jeg vil kalde min muskulære storhedstid. Flotte muskler ikke?

Bevares, der er mange andre, der er meget større og flottere end jeg var, og et grimt hoved og vigende tindinger er bare svært at træne sig fra, men alligevel, jeg gjorde hvad jeg kunne, og det var så langt jeg nåede. Siden dengang har jeg valgt at prioritere anderledes i mit liv, og styrketræningen er derfor blevet droslet ned til det som den amerikanske poet Kevin Levrone nok ville kalde ‘et halvhjertet forsøg på vedligehold’. Det har ført til at jeg fysisk og mentalt er et helt andet sted i dag, end jeg var dengang jeg så ud som på billederne herover."



Kommenter artiklen i denne tråd.

Fantastisk artikel. Brians artikler er altså spændende læsning, da han som den eneste skribent kan bringe sagen op på et mere filosofisk niveau. Det er ikke svært at pløje en række studier igennem og sammenfattende kommentere dem, hvilket er essensen af indholdet i mange af artiklerne. Dette kan naturligvis være ganske informativt, men Brians artikler har ofte refleksioner på et andet niveau. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at I får Brian til at skrive flere artikler, da han udviser en dejlig og behagelig kombination af velskrevenhed og evne til at se tingene i et større perspektiv. Godt arbejde Brian - som sædvanligt.

taler skrev:Fantastisk artikel. Brians artikler er altså spændende læsning, da han som den eneste skribent kan bringe sagen op på et mere filosofisk niveau.

Nicolaj har næppe været ansat som skribent til at filosofere over livet og træningen, men til at kommentere og opsummere på den eksisterende (naturvidenskabelige) viden om træningsrelevante emner. Form og indhold er vidt forskellige, så det giver ikke mening at sammenligne Brians og Nicolajs artikler.

Etrius skrev:

taler skrev:Fantastisk artikel. Brians artikler er altså spændende læsning, da han som den eneste skribent kan bringe sagen op på et mere filosofisk niveau.

Nicolaj har næppe været ansat som skribent til at filosofere over livet og træningen, men til at kommentere og opsummere på den eksisterende (naturvidenskabelige) viden om træningsrelevante emner. Form og indhold er vidt forskellige, så det giver ikke mening at sammenligne Brians og Nicolajs artikler.

Du har ret i, at Nikolajs fokus har været et andet. Han har skrevet mange ganske fine og informative artikler. Artikler som jeg også selv har lært af. Dog synes jeg at Brians arbejde tåler et særligt fokus, da han evner en dybde og refleksion som meget få. Der findes masser af gode artikler på både dansk og engelsk, i stil med de Nikolai skriver. Derimod mangler der efter min stil, nogle der evner at se tingene i et større perspektiv, et meta-niveau om man vil. Hvis nogle kender til andre skribenter der kan skrive – og tænke om træning – som Brian, er i meget velkommen til at spytte ud. Jeg har bare personligt ikke set det endnu. Det er som om der er Brians artikler og så alle de andre – herunder Nikolajs. Dette er ikke en kritik af Nikolajs arbejde, blot en konstatering af, at der findes folk der kan skrive, og så folk der virkelig kan skrive. Det er ikke en let kunstart, men smukt når det lykkedes.

Altid interessant nok at læse en andens beretninger om det at træne meget.

Der er dog ingen stats eller snak om selve arbejdet, hvilket jeg synes er meget væsentligt og uadskildligt for at forstå sammenhængen ved både fordelene og ulemperne. Det får mig til at tro det er skrevet fra en "bodybuilders" POV, modtager: en hob af filthy casuals og fangirls. Selvfølgelig også den uundgåelige paragraf hvor man lige hurtigt sværger man selv er lifetime natty, for den skal jo med, selvom den intet rigtig tilføjer til historien i denne artikel

Kan sgu egentlig godt lide følgende betragtning:

"Man kan mene at det lyder som træningsafhængighed, og det var det måske også, en besættelse var det i hvert fald, men det gode ved afhængigheden eller besættelsen var jo at den fik mig ned i centret 5 dage om ugen. Nogle gange er det en fordel med positiv afhængighed, da det kan give nogle gode vaner. Fremfor at skulle tage mig sammen til at træne 5 dage om ugen, så gjorde jeg det bare, fordi det var en vane, og en besættelse. Men det var altså også et tveægget sværd"

Ofte er det kun det negative aspekt af at have en træningsbesættelse som bliver fremført. Som Brian beskriver - går min klap også ned - og mine tanker bliver generelt af negativ karakter, hvis jeg ikke får mulighed for at overholde en planlagt træning. Dermed ved jeg også at "træningsafhængighed/besættelse" - kald hvad du vil, ikke er en positiv ting men kan som sagt godt lide Brians betragtning - that's all

Beingofglass skrev:Altid interessant nok at læse en andens beretninger om det at træne meget.

Der er dog ingen stats eller snak om selve arbejdet, hvilket jeg synes er meget væsentligt og uadskildligt for at forstå sammenhængen ved både fordelene og ulemperne. Det får mig til at tro det er skrevet fra en "bodybuilders" POV, modtager: en hob af filthy casuals og fangirls.

Generelt trækker Brians jyske lune underholdningsværdien op, men jeg synes ikke (af de årsager du nævner), at artiklen har nogen egentlig blivende værdi, selvom det da er interessant at læse om andres unge år dedikeret til træning. Artikel kunne også have været en artikel om en identitet bygget op omkring rock & roll-guitarspil, fadbamser, smøger og værtshusturnéer, og de afsavn den livsstil giver, og som ændres ved, at skribenten bliver ældre, modnes, finder kærligheden, falder til ro og stifter familie. Drejebogen er den samme...

Etrius skrev:Artikel kunne også have været en artikel …. at skribenten bliver ældre, modnes, finder kærligheden, falder til ro og stifter familie. Drejebogen er den samme....

Af gennemgå en udvikling som menneske, er et gennemgående tema i meget god litteratur - ikke mindst i den klassiske dannelsesroman. Imidlertid er det ikke nogen nem genre, men når det lykkedes, kan det blive rigtig godt.

Hvis man synes det lyder nemt, burde man selv give det et forsøg....

taler skrev:

Etrius skrev:Artikel kunne også have været en artikel …. at skribenten bliver ældre, modnes, finder kærligheden, falder til ro og stifter familie. Drejebogen er den samme....

Af gennemgå en udvikling som menneske, er et gennemgående tema i meget god litteratur - ikke mindst i den klassiske dannelsesroman. Imidlertid er det ikke nogen nem genre, men når det lykkedes, kan det blive rigtig godt.

Jo, men det er ikke en kvalitet i sig selv. Der er banaliteter og klassikere og alt imellem.

taler skrev:Hvis man synes det lyder nemt, burde man selv give det et forsøg....

Hvem påstår, at det er "nemt" at skrive fængende prosa?

Noget, der ikke er med i artiklen, er, at det er mindst lige så latterligt at flegne ud over at kosten én dag ikke er optimal, som det er at flegne ud over at man én dag ikke får trænet, eller får trænet uoptimalt.
Og hvis man får alle sine macros, er det pisse ligegyldigt, og man spiser kage til fødselsdagen, med mindre man er ved at peake sit cut.

Og generelt set, kan man holde et meget højt niveau, ved bare at optimere på de dage, hvor det nu er muligt.

Når man bliver ældre, og ikke kan holde til træningen med de tunge løft, som man kunne en gang, så må man sadle om, og planlægge sin træning anderledes.

Jeg kan ikke se hvorfor træningen ikke kan være en grundpille i ens liv, når man er kommet op i årerne og har fået børn og ansvar. Det handler om prioriteringer, og fair nok, hvis man ikke gider det mere, men alle de glæder og fordele, der er beskrevet i artiklen og flere til, får jeg stadig af træningen, så jeg kæmper videre!

Etrius skrev:Jo, men det er ikke en kvalitet i sig selv. Der er banaliteter og klassikere og alt imellem.

Selvfølgelig. Jeg synes blot at Brian skriver underholdene og på et højt taksonomisk niveau.

taler skrev:Hvem påstår, at det er "nemt" at skrive fængende prosa?

Forhåbentlig ingen. Det var netop min pointe.

Jeg kan ikke se hvorfor træningen ikke kan være en grundpille i ens liv, når man er kommet op i årerne og har fået børn og ansvar. Det handler om prioriteringer, og fair nok, hvis man ikke gider det mere, men alle de glæder og fordele, der er beskrevet i artiklen og flere til, får jeg stadig af træningen, så jeg kæmper videre!

Samme her. Må man spørge hvor gammel du er?

Fistandantilus skrev:Noget, der ikke er med i artiklen, er, at det er mindst lige så latterligt at flegne ud over at kosten én dag ikke er optimal, som det er at flegne ud over at man én dag ikke får trænet, eller får trænet uoptimalt.
Og hvis man får alle sine macros, er det pisse ligegyldigt, og man spiser kage til fødselsdagen, med mindre man er ved at peake sit cut.

Og generelt set, kan man holde et meget højt niveau, ved bare at optimere på de dage, hvor det nu er muligt.

Vise ord. Selvom jeg i perioder vejer maden og tæller kalorier ret nøje, så er jeg ikke mere fanatisk, end jeg tilvælger kalorietunge madglæder i sociale sammenhænge uden at skele til makronæringsstoffer og energiindhold. Det er næppe godt for det psykiske velbefindende at styre kosten ned i mindste detalje dag efter dag året rundt. I perioder bør man utvivlsomt spise efter ens naturlige sult- og mæthedsfornemmelse.

Fistandantilus skrev:Når man bliver ældre, og ikke kan holde til træningen med de tunge løft, som man kunne en gang, så må man sadle om, og planlægge sin træning anderledes.

Jeg kan ikke se hvorfor træningen ikke kan være en grundpille i ens liv, når man er kommet op i årerne og har fået børn og ansvar. Det handler om prioriteringer, og fair nok, hvis man ikke gider det mere, men alle de glæder og fordele, der er beskrevet i artiklen og flere til, får jeg stadig af træningen, så jeg kæmper videre!

Ja, og derfor træner jeg også - og vil blive ved med det, så længe jeg kan i en eller anden forstand. Alternativet - ingen eller
"tilfældig" træning - er ikke en mulighed længere. Jeg hepper i øvrigt fra sidelinjen.

Tak, Etrius.

Tak for endnu en god artikel, Brian.

Jeg synes dog ikke, der bliver inddraget den vel nok vigtigste overvejelse: Har den tid, der har været brugt på alt omkring træningen, været det værd?

Det er selvfølgelig irriterende at have skader, og ærgerligt at være muggen, når man ikke kommer i centeret. Men overvej lige hvad man kunne have opnået, hvis alle timerne (eller halvdelen, hvis man nu blot havde trænet 2 gange om ugen hele vejen) var blevet brugt på at dygtiggøre sig, tjene penge e.l.

Klud skrev:Tak for endnu en god artikel, Brian.

Jeg synes dog ikke, der bliver inddraget den vel nok vigtigste overvejelse: Har den tid, der har været brugt på alt omkring træningen, været det værd?

Det er selvfølgelig irriterende at have skader, og ærgerligt at være muggen, når man ikke kommer i centeret. Men overvej lige hvad man kunne have opnået, hvis alle timerne (eller halvdelen, hvis man nu blot havde trænet 2 gange om ugen hele vejen) var blevet brugt på at dygtiggøre sig, tjene penge e.l.

Sådan er det jo med alt. Vælger du A kan du ikke også vælge B. Bruger du al din tid på at tjene penge, så kan du ikke også sidde og fordybe dig i litteratur. Bruger du al din tid på at gå i skole og blive klogere, så er det minimalt med penge du tjener. Vælger du at se House of Cards på Netflix, så kan du ikke bruge den samme tid på at se Stranger Things. Den tid jeg har brugt på at træne har været godt brugt. Det er jo ikke fordi jeg ville have brugt den time hver dag efter arbejde, som jeg brugte på at træne, til at opfinde en verdensforandrende opfindelse. 99% af verdens befolkning bruger jo den time efter arbejde på at smide sig på sofaen, handle ind, hente børn, se Beverly Hills, stene Netflix, tjekke telefon osv. Det har faktisk altid været en motiverende faktor for mig at tænke over hvad jeg brugte den time til lige efter arbejde. For jeg kunne bare se, at hvis jeg tog hjem, fremfor at tage til træning, jamen så gik den time lynhurtigt. Ned i sofaen, 2 afsnit af Venner, så var den time gået. Nej, så hellere lige tage et smut forbi centret og få lavet noget konstruktivt.

Der har nu også været noget helt specielt ved at vi har været med fra dengang hvor styrketræning ikke var særlig populært. Hvor folk spærrede øjnene op fordi man som selv naturlig atlet nærmest virkede helt supranaturlig.

Træningen blev for mig altkonsumerende -ihverftald for en periode på 6 år. I dag har jeg det lidt anstrengt med at jeg meldte afbud til en begravelse og et bryllup i udlandet. God resultater af det intense arbejde men også en straf i form af en krads skade, der gav off periode. Jeg kunne godt have tænkt mig at have slækket lidt på speederen. Noget af det hang sammen med at jeg dengang var utroligt genert overfor kvinder og ikke turde tilnærme mig dem. Så der blev sparet frustation op der blev fyret af til træningen. Jeg tror ikke jeg havde opnået så gode kropslige resultater - hvis jeg havde mødt en kvinde på det tidspunkt og skulle pleje et parforhold.

Med styrketræning går det jo ned af bakken med alderen, jeg kan sommetider godt misunde mine venner der udholdenhedsatleter som cykler og løber, og nærmest bare får bedre "løbeøkonomi" med alderen. Det kunne måske være et bedre valg for nogen.