
Når man tilbereder kød, sker der jo et eller andet med proteinerne der i. Hvilken effekt har det på proteinernes anvendelighed til muskelopbygning? Jeg har fx en svaghed for langtidsstegt kød, selvfølgelig afhængig af hvad det er for et stykke kød der er tale om.. Jeg kommer lige med et par bud på tilberedning, og jeg vil egentlig gerne vide hvilken der er bedst ift muskelopbygning. Selv om jeg nok ikke kommer til at ændre tilberedningsmetode, synes jeg alligevel at det kunne være spændende at vide

1) Culotte/cuvette/oksefilet: Brunes ved høj varme på pande, sættes i ovn på 220 grader ca hvor der med det samme skrues ned på omkring 70 grader og stegen får en 3-4 timers tid til at komme op på en kernetemperatur på 58 grader hvor efter den får et kvarters tid i staniol.
2) Svinekam: I ovnen på ca 220 grader hvor der med det samme skruges ned til 120 grader og den får lov at stå til kernetemperaturen siger 60 grader, hvor jeg skruer op på 250 grader for at gøre sværene sprøde. Kernetemperaturen ender omkring 65-67.
3) Nakkefilet: kommer i ovnen ved 175 grader hvor den får cirka 3 timer til kernetemperaturen siger 85 grader.
Ja, jeg er kæmpe fan af langtidstilberedt mad. Det skal forberedes i god tid, men det passer sig selv og bliver dejligt mørt og saftigt. Og så elsker jeg, at ved fx culotte, er det ikke kun i midten den er helt rød, og så resten er gråt og kedeligt, men at hele stegen har en ensartet rosa farve. Men hvilken effekt har kernetemperatur og tilberedningstid på proteinernes anvendelighed til muskelopbygning? Der må vel være nogle proteiner som bliver delvist ødelagt af varmen eller hvordan?





