-------------------------------------------------------------------------------------------------
TRÆNING:
Jeg har styrketrænet ret jævnt siden jeg var 15. Jeg var ret vild som 17 årig, hvor fx. min personlige rekord i bænkpres lå på 100 kg og jeg vejede kun 63 og var nok omkring 186/187 høj som jeg er nu og var sygt cut. Jeg gætter på min fedtprocent var 5-6 stykker. Jeg trænede fodbold 4 gange om ugen á 2 timer. Og inden det styrketrænede jeg med en ven i 2 timer. Dvs. 16 timer træning om ugen og dertil kamp lørdag el. søndag.
Jeg vidste ikke noget om træning, så jeg gav den bare gas som diskopumper og fik slet ikke styrket mine skuldre nok. Det resulterede i, at jeg fik en heftig skulderskade, så jeg ikke kunne tage en armbøjning i halvandet år. Det har betydet, at jeg fokuserer meget på at træne ordentligt. Skal undgå skader for alt i verden. Når man først har været i et skadeshelvede, så forstår man hvorfor.
Jeg trænede så lidt på en arbejdsplads og i Equinox, da min skulder var ved at være klar igen. Derefter begyndte jeg til crossfit i Butchers Lab, som jeg gik til i 13 måneder. Det kan varmt anbefales, fordi man altid har en instruktør på, hvilket betyder, at man konstant lærer noget teknisk og bliver afskåret fra at træne forkert.
Min tid som crossfitter har virkelig rustet mig til at træne alene og hjulpet mig til at blive teknisk stærk.
Derefter gav jeg den gas i FW i noget tid og er nu startet i Performance Gym Aarhus for at tage min træning til nye højder. Super lækkert udstyr og fin atmosfære.
Jeg kører pt. efter et hjemmelavet program, som er en kombination af StrongLifts 5x5 program og de øvelser Franco Columbo kørte, og det går ret godt.
Det kan opsummeres;
Free weight, compound, barbell exercises for 5 sets of 5 reps (5×5) with progressive loading. (KØRER ALT MULIGT FORSKELLIGT NU. HAR BLANDT ANDET VÆRET IGENNEM GVT, SOM ER HÅRDT, MEN SOM UDEN TVIVL ER DET PROGRAM JEG HAR FÅET MEST UD AF)
Dødløft, squat, bænkpres og weighted dips kommer til at være en fast bestanddel af mit program det næste stykke tid. De andre øvelser varierer, så jeg ikke bliver for vant til min træning.
(17/2-2011) vægt og højde er 77 kg. og 187 cm.

Der er dog sket en del siden da
(1/5-2012) er jeg på 81 kg. og sjovt nok samme højde. Svært at sammenligne, da det ene er flex og det andet ikke. Men det var lige hvad jeg havde.








