
Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 69534 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er JosephSoync
Vores medlemmer har i alt skrevet 2050005 indlæg i 100495 emner
1 nye indlæg i dag





SebSkovlund skrev:Jeg er lige kommet hjem fra en længere gåtur. Den varede faktisk over en time, og det er lang tid i min verden. Heldigvis hjalp Volbeat og DAD i ørene godt på det.
Starten af turen var præget af frustration; frustration over det dårlige sommervejr, frustration over min dumme fod der holder mig tilbage motionsmæssigt, frustration over mit unaturlige forhold til mad, der gør at jeg er god 90% af tiden, men de sidste 10% fucker alt op, frustration over skrantende helbred i den nære familie, frustration over hestelort på cykel- og gåstierne. Der var ikke det, som ikke irriterede mig. Men gåturen gjorde godt for mig. Da jeg gik blev jeg nemlig meget tænksom. Jeg kom frem til den konklusion, at den største glæde i livet er at gøre andre glade. Der findes intet bedre end at give glæde videre. Det bør derfor være det ultimative mål for livet.
Mit liv har de sidste par år båret meget, meget præg af, at jeg ville tabe mig, og især "tabe det sidste", hvilket, hvad enten jeg vil det eller ej, har haft nogle konsekvenser på det sociale venneplan. Det er simpelthen ikke værd at give det så meget opmærksomhed og plads i mit hoved og tanker, at jeg skal have shredded det sidste fedt på min mave. Dét bør IKKE være mit mål i livet, som det nærmest har taget form som. Anskuelsen bør derfor ændres, så jeg ser det som et middel til at opnå mit mål i livet. Fysisk og psykisk velvære er ikke en forudsætning for at kunne give glæde videre. Man behøver ikke have det godt med sig selv for at kunne give glæde videre, men det gør det bare meget nemmere at give andre glæde og overskud, når man selv emmer af det.
Det er selvfølgelig en masse bullshit og lommefilosofiske tanker, men jeg tror, at jeg vil have godt af, at vende tilbage til denne tanke i tider, hvor alt ikke går som det skal, hvad enten det gælder sociallivet eller motionenMotionen og hvad det medfører er derfor vigtig for hvad jeg kan give videre til andre, og det er ligesom konklusionen på alt dette. Min egen lille motivationsbooster!

Saddydj skrev:SebSkovlund skrev:Jeg er lige kommet hjem fra en længere gåtur. Den varede faktisk over en time, og det er lang tid i min verden. Heldigvis hjalp Volbeat og DAD i ørene godt på det.
Starten af turen var præget af frustration; frustration over det dårlige sommervejr, frustration over min dumme fod der holder mig tilbage motionsmæssigt, frustration over mit unaturlige forhold til mad, der gør at jeg er god 90% af tiden, men de sidste 10% fucker alt op, frustration over skrantende helbred i den nære familie, frustration over hestelort på cykel- og gåstierne. Der var ikke det, som ikke irriterede mig. Men gåturen gjorde godt for mig. Da jeg gik blev jeg nemlig meget tænksom. Jeg kom frem til den konklusion, at den største glæde i livet er at gøre andre glade. Der findes intet bedre end at give glæde videre. Det bør derfor være det ultimative mål for livet.
Mit liv har de sidste par år båret meget, meget præg af, at jeg ville tabe mig, og især "tabe det sidste", hvilket, hvad enten jeg vil det eller ej, har haft nogle konsekvenser på det sociale venneplan. Det er simpelthen ikke værd at give det så meget opmærksomhed og plads i mit hoved og tanker, at jeg skal have shredded det sidste fedt på min mave. Dét bør IKKE være mit mål i livet, som det nærmest har taget form som. Anskuelsen bør derfor ændres, så jeg ser det som et middel til at opnå mit mål i livet. Fysisk og psykisk velvære er ikke en forudsætning for at kunne give glæde videre. Man behøver ikke have det godt med sig selv for at kunne give glæde videre, men det gør det bare meget nemmere at give andre glæde og overskud, når man selv emmer af det.
Det er selvfølgelig en masse bullshit og lommefilosofiske tanker, men jeg tror, at jeg vil have godt af, at vende tilbage til denne tanke i tider, hvor alt ikke går som det skal, hvad enten det gælder sociallivet eller motionenMotionen og hvad det medfører er derfor vigtig for hvad jeg kan give videre til andre, og det er ligesom konklusionen på alt dette. Min egen lille motivationsbooster!
Kan du beskrive dit "unaturlige forhold til mad"? Jeg tror nemlig vi to i meget store træk er ens, når det kommer til mad, og jeg har i den forbindelse en række tips jeg gerne vil dele, hvis det viser sig at være rigtigt.



SebSkovlund skrev:Unaturligt som i, at jeg i princippet tænker på mad 24 timer i døgnet hvis jeg ikke beskæftiger mig med noget, der virkelig tager opmærksomheden fra det. 90% af tiden spiser jeg dog ikke ufornuftigt (sørger for at tælle kalorier og proteiner osv), men det betyder samtidig, at jeg dage, hvorpå jeg giver slip, dvs. ikke tæller kalorier, kan gå fuldstændig amok i mad og især slik og kage. Det er ofte når jeg har tømmermænd, hvorfor jeg heller ikke drikker så ofte længere. På mine freak-dage hvor jeg æder +10-12.000 kalorier (som heldigvis kommer meget sjældent!) er det ikke engang fordi jeg tænker "hold kæft hvor smager det godt" de sidste 5000 kalorier jeg guffer i slik og kage. Jeg gør det bare alligevel. Selvom jeg får dårlig samvittighed, så dulmer jeg samvittigheden ved at æde mere... Til gengæld er jeg oppe på hesten igen næste dag med fornyet motivation, men også en frustration over, at jeg er sat så meget tilbage.
Det er sygt, siger jeg dig, sygt!
Kunne være lækkert, hvis du har lidt tips

Saddydj skrev:SebSkovlund skrev:Unaturligt som i, at jeg i princippet tænker på mad 24 timer i døgnet hvis jeg ikke beskæftiger mig med noget, der virkelig tager opmærksomheden fra det. 90% af tiden spiser jeg dog ikke ufornuftigt (sørger for at tælle kalorier og proteiner osv), men det betyder samtidig, at jeg dage, hvorpå jeg giver slip, dvs. ikke tæller kalorier, kan gå fuldstændig amok i mad og især slik og kage. Det er ofte når jeg har tømmermænd, hvorfor jeg heller ikke drikker så ofte længere. På mine freak-dage hvor jeg æder +10-12.000 kalorier (som heldigvis kommer meget sjældent!) er det ikke engang fordi jeg tænker "hold kæft hvor smager det godt" de sidste 5000 kalorier jeg guffer i slik og kage. Jeg gør det bare alligevel. Selvom jeg får dårlig samvittighed, så dulmer jeg samvittigheden ved at æde mere... Til gengæld er jeg oppe på hesten igen næste dag med fornyet motivation, men også en frustration over, at jeg er sat så meget tilbage.
Det er sygt, siger jeg dig, sygt!
Kunne være lækkert, hvis du har lidt tips
Mah nigga. Samme som mig.
Hvad der hjælper for mig:
Nu ved jeg ikke om du stadig bor hjemme eller er flyttet hjemmefra (og derved kan kontrollere hvad for noget mad der er i huset), men sørg så vidt muligt for ikke at have usundt mad og slik tilgængeligt. Jeg køber aldrig det lort, da jeg ganske simpelt ikke kan holde nallerne fra det når jeg får mine ædeflip - og som du ogå selv skriver, SLET ikke på tømmermandsdage.
Har du en freak-dag, så lær at tage dig sammen stoppe det efter de første 2-3k lortekalorier. Hvis jeg kunne lære det, kan du satme også.
Sørg for aldrig at blive rigtig sulten. Hav et eller andet at gå at æde af, f.eks. gulerødder eller agurk eller sådan i løbet af dagen. Hvis jeg ikke er sulten er det peace of cake at abstrahere fra tanken om delicious food.
Hav nogle planlagte dage om måneden, hvor du giver dig selv lov til at give delvist slip. Køb ind til det (vigtigt) før selve dagen, så du ikke spontant køber 5 poser haribo og 3 poser chips på selve dagen, fordi "det alligevel er ædedag" (taler af erfaring her).
Fortsæt med ikke at drikke så meget.
Derudover er de klassiske råd som spis langsomt, begræns portioner osv. også gode at have i baghovedet, men de er lidt for obvious til at jeg gad have dem med.











Poul Haacker skrev:Seb, begynd at lave din rotator cuff træning efter din primære styrketræning. I din rotatorcuff træning skal supraspinatus laterals køres først.
Er din cuff træt impinger du lettere. Så cuff work inden styrke/supraspinatus arbejde er let/aktivering og tungt efter supraspinatus work er udført.
Godt at se du giver den lidt gas og husk nu at spise lidt engang imellem ;)











Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 20 gæster