Min træningsmakker og jeg står i den uheldige situation, at vi er blevet ekskluderet fra vores lokale fitnesscenter. Det på et grundlag, som vi mener er meget tyndt. Det skete på et møde den 16 januar. Vi har tænkt over episoden, talt med diverse bekendte og vi syntes sku ikke det er i orden. Vi kan selvfølgelig tage fejl. Syntes i det er ok?
Grunde:
• to medlemmer der filmer deres træning i centret og lægger videoer ud på Youtube, selv om mobiler ikke må bruges i centret. Da de får en privat mail om ikke at måtte gøre det, fjerner de ikke videoerne og gentager en filming med pc i stedet...
• efter gentagne samtaler og advarsler ikke at have ændret en træningsform, der har fået en del andre medlemmer til at blive væk fra centret om aftenen. så sent som et kvarter før vores møde med dem, får jeg den besked af et medlem på vej ud, også at vedkommende har fået det samme at vide fra flere andre medlemmer. Det har været meldinger, vi har fået over en del måneder, og hvor vi har forsøgt at si de løse påstande om "de er store og voldsomme og tager nok doping" agtige, løse kommentarer ud af vurderingen.
• en del medlemmer føler ikke de kan komme til i det 'tunge' hjørne pga af deres tunge, koncentrerede træning. Selv mener de, at de giver plads, men indrømmer, at det ikke sker, når de træner deres programmer med korte intervaller mellem gentagelserne
• vi har fået en del kommentarer om den måde, de bl.a. har reageret hånligt efter at have fået en advarsel. Måden de i åbent rum har mere end kritiseret en fitnessinstruktør.
• osv....
• en svær overvejelse der munder i hellere at ville bevare 15 voksne medlemmer end to unge, hvis optræden og træningsadfærd giver centret et dårligt ry og måske får en del til at holde sig væk, ikke forny medlemskab, og fraråder andre at melde sig
som bestyrelse har vi bl.a. det ansvar at sikre et center i en god medlemsgænge. Vi har ansvaret for 350 medlemmer og dermed en økonomi der er vigtig for vores fastlagte tilbagebetaling af lån og bidrag samt for den driftsøkonomi, der bliver vital for et multihus, hvis det skal kunne fungere økonomisk.
For at præcisere grundende og forklare, hvor der er uretfærdige og direkte usande postulater.
to medlemmer der filmer deres træning i centret og lægger videoer ud på Youtube, selv om mobiler ikke må bruges i centret. Da de får en privat mail om ikke at måtte gøre det, fjerner de ikke videoerne og gentager en filming med pc i stedet...
Det er korrekt, at jeg, som så mange andre, har filmet sæt og lign. og lagt på youtube for derefter, at poste det i min log. At vi ikke må bruge mobil i centeret overtrædes dagligt i centeret (selvfølgelig). Inklusive diverse instruktører. Det er også korrekt jeg modtog en mail, hvori der stod
Der stod også i den mail vi skulle have en snak om det. Den "snak" forsøgte jeg at fremskynde. Jeg skrev bla. at jeg påbegyndte ny cyklus den 1. januar, og der SKULLE jeg videofilme. Fordi jeg skulle sende optagelser til en PT, selvfølgelig kun mellem ham og jeg, af hensyn til teknik etc. IKKE offentliggøre. IKKE selvkomponeret træning. IKKE mobilfilmet, det er selvfølgelig en gradbøjelse.Vi ønsker ikke selvfilmede videoer af selvkomponeret træning lagt ud på den måde uden tilladelse,
De valgte selvfølgelig fint, at ignorere henvendelsen, om vi kunne fremskynde processen. Vi fik mødet den 16 januar. Næsten en mdr. senere. Jeg begyndte træningen, hvor jeg blev nød til at filme den 1. januer. Mailen modtog jeg d. 19 december. Og lige fra den mail forsøgte jeg at komme til det møde så hurtigt som muligt.
Det her er deres primære grund. Da jeg jo unægteligt gik imod deres henvendelse.
efter gentagne samtaler og advarsler ikke at have ændret en træningsform
Der han INGEN advarsler været. NUL. Der har været en enkelt samtale, som primært handlede om ADD, da vores formand jo naturligvis, mener at, de står for reel oplysning. Samtalen kom som resultat af en tidligere debat på deres facebook side - hvor jeg linkede til en artikel om ADD, skrevet af supertraining.
Ændre vores træningsform, har jeg spurgt utallige gange om hvad vi skal ændre - det har jeg ikke fået svar på.
en del medlemmer føler ikke de kan komme til i det 'tunge' hjørne pga af deres tunge, koncentrerede træning. Selv mener de, at de giver plads, men indrømmer, at det ikke sker, når de træner deres programmer med korte intervaller mellem gentagelserne
"korte intervaller mellem gentagelserne" Han mener selvfølgelig imellem sættene.
Det lyder som om vi træner cirkeltræning med 4-5 stationer og på den måde optager alt det. Sådan er det ikke. I realiteten kunne det være vi supersættede eksempelvis pullups med dips. Det var dog noget vi gjorde ekstremt sjældent - altså supersæt. Der hentydes altså til når vi har bænket med 2 minutters intervaller.
Det skal siges, at jeg ALDRIG - A-L-D-R-I-G har afvist en bruger i at køre imellem på sæt, ligemeget hvor korte intervaller jeg skulle have. Og hvad nu hvis jeg havde? Fordi jeg skulle bruge squat racket i 5-10-20 minutter med korte pauser imellem sættene. Det har jeg nu IKKE, men det burde der da være mulighed for.
osv....
En rigtig godt og uddybende punkt.
Måden de i åbent rum har mere end kritiseret en fitnessinstruktør.
En instruktør der instruerede i hvordan man udførte lat pulldown korrekt. Vi overhørte at man hovedsageligt aktivere bryst og triceps. Da de var gået rystede vi selvfølgelig på hovedet.
hvis optræden og træningsadfærd giver centret et dårligt ry og måske får en del til at holde sig væk
Jeg kan ikke finde ord for, hvor sur dette kan gøre mig. For det første har jeg maksimalt mødt vores kære bestyrelsesformand 5 gange i centeret, (de sdiste tre års tid) hvor han har skulle lavet det ene eller andet. Han har selvsagt ALDRIG trænet imens jeg har trænet. Eller bare trænet for den sags skyld. Han har aldrig nogensinde set mig træne, så det er en pragtpræstation, at han kan udtale at vores optræden og træningsadfærd skræmmer kunder væk. Det giver os unægteligt ry for at være uroskabere og grove
typer.
Fra et andet brev:
Din og medgivet nogle få andre medlemmers brug af udstyret på en sådan måde selvbyggede måde, har haft som konsekvens, at udstyret slides, ødelægges og skævvrrides så meget, at TMG motion har haft ekstra udgifter på reparation på dette udstyr
Om vi bidrager med yderligere slitage en resten af klientelet, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er dog direkte LØGN at sige, vi har ødelagt noget. Det har vi ganske enkelt IKKE.
http://www.facebook.com/tmgmotion
Heldigvis har vi offentliggjort sagen på deres facebook side. Hvor der gudskelov er nogle fra centeret, som forsvarer os. Og det er ikke nogle af mine tætte kammerater jeg har fået til at skrive det. Jeppe som har kommenteret, er en god kammerat, jeg anede dog ikke hvad han skrev. Asbjørn og Mathias har jeg lært at kende i centeret, hvorfor det varmer at de forsvare os som de "grove typer" vi er.






