Hej, der er to ting jeg har tænkt på i langt tid uden at kunne finde noget helst svar.
- Nogen kyndige i kemi der kan fortælle mig:

1) Vand fordamper ved 100 grader. - Hvor forsvinder så en vanddråbe, lad os sige på bordet i stuen, når nu temperaturen aldrig når 100 grader?

2) Når syre rammer noget, så ætser den. - Hvordan kan det så være at syren aldrig ætser beholderen den er i? Er reagensglasset specifik designet eller?

Jeg takker på forhånd.

http://illvid.dk/spoerg-os/fordamper-va ... f-sig-selv

Syre reagerer ikke med alt, altså ætser det ikke alt.

Rasmuskrogh skrev:http://illvid.dk/spoerg-os/fordamper-vand-helt-af-sig-selv

Syre reagerer ikke med alt, altså ætser det ikke alt.

Som Krogh siger. Man ud vælger materialer til legering af evt. reaktorer alt efter hvilke kemikalier du vil putte i den. Glasemalje er meget udbredt inde for kemiske virksomheder.

1. Vand kondenserer
2. Brinten i syren kan kun reagere med grundstoffer til venstre for sig på spændingsrækken
http://da.m.wikipedia.org/wiki/Spændingsrækken

Borumpas skrev:1. Vand kondenserer
2. Brinten i syren kan kun reagere med grundstoffer til venstre for sig på spændingsrækken
http://da.m.wikipedia.org/wiki/Spændingsrækken

Kondensering er vel det diametralt modsatte af det som får en vanddråbe til at forsvinde.

Borumpas skrev:1. Vand kondenserer
2. Brinten i syren kan kun reagere med grundstoffer til venstre for sig på spændingsrækken
http://da.m.wikipedia.org/wiki/Spændingsrækken

Egentligt rigtigt nok, men der er undtagelser hvor syre alligevel kan opløse metaller over deres plads i spædningsrækken, om end af andre årsager end elektronhyg ved H+. Kongevand og guld er et rigtigt godt eksempel.

2. Syre ætser ikke alting. Siliciumoxid(glas) er et godt eksempel på et stof de fleste syre ikke opløser. Årsagerne er hertil formegentligt ikke særligt enkle ide det egentligt er et kvantemekanisk system. Et godt bud er at bindingsenergien(som er meget høj for glas) er for stor til at H+ kan bryde den.

1. Vand fordamper ved stuetemperatur fordi de kemiske potential for vand i væskefasen, ved 1 atm og luftfugtighed under 100%, er langt større end i gas fasen.(kemisk potential er et begreb fra termodynamikken som fortæller om to systemer udveksler partikler, i dette tilfældet dråben og luften)

Håber det hjalp lidt.

Edit: Forklaringen omkring de forskellige hastigheder molekylerne har er måske mere forståelig, om end det i bund og grund handler om det samme.

Stenalt skrev:

Borumpas skrev:1. Vand kondenserer
2. Brinten i syren kan kun reagere med grundstoffer til venstre for sig på spændingsrækken
http://da.m.wikipedia.org/wiki/Spændingsrækken

Kondensering er vel det diametralt modsatte af det som får en vanddråbe til at forsvinde.

Det har du egentlig ret i! Jeg bytter altid om på dem

100 grader er kogepunktet ikke fordampningspunktet

Lucas1994 skrev:100 grader er kogepunktet ikke fordampningspunktet

Gider du ikke uddybe begrebet fordamtningspunkt? det lyder ikke specielt veldefineret, men det kan jo være jeg tager fejl.

ABA93 skrev:

Lucas1994 skrev:100 grader er kogepunktet ikke fordampningspunktet

Gider du ikke uddybe begrebet fordamtningspunkt? det lyder ikke specielt veldefineret, men det kan jo være jeg tager fejl.

I modsætning til kogepunktet og dugpunktet er der ikke et decideret fordampningspunkt, og dog, nu kan de to førstnævnte vidst varriere under særlige omstændigheder. Men vand fordamper allerede ved temperaturer over frysepunktet, omend fordampningen er meget lille.