Jobsamtale..
Se på jobsamtalen som et forsvar af din eksamensopgave. Din eksamensopgave er dit cv og din ansøgning, som er grunden til du er inviteret til samtalen. Det er svaret på jobannoncen, altså eksamensopgaven.
Undersøg virksomheden. Find ud af hvad den står for, og hvordan du som person passer ind i de værdier.
Udover, at det altid er en god ide at sætte sig ind i baggrundsviden omkring den virksomhed man ansøger hos, så er det også en god ide at undersøge hvem man skal til samtale hos og undersøge hvem denne/disse er.
Overvej i øvrigt selv, at arbejdsgiveren med god sandsynlighed har søgt informationer på dig også- Husk dine aktiviteter på nettet sætter spor, så du skal jo helst kunne stå inde for dine handlinger. Er dine profiler på linked-in, facebook osv opdateret med korrekte informationer.
Der er mange måder at finde informationer på. Det kan være gennem nettet, biblioteket, dit personlige netværk, sociale medier, du kan aftale virksomhedsbesøg, du kan ringe og spørge om du må få tilsendt pressemeddelser, årsberetninger, virksomhedsbeskrivelser, produktbeskrivelser osv.
Førstehåndindtrykket er vigtig. Klæd dig på efter branchen, men vær tro mod dig selv samtidig. Det skal virke naturligt og ikke overdresset. Gennem de fleste virksomheders hjemmeside kan nemt få et indtryk af dresscoden, hvis du er i tvivl, så ring hellere og spørg.
Øjenkontakt, et ordentlig håndtryk og dit kropssprog er vigtige signaler og altafgørende for arbejdsgiverens vurdering af din person. Vær præcis, hvis du alligevel bliver forsinket så ring og gør dem der venter opmærksom på det. Husk at slukke din mobiltelefon. Pas på med tyggegummi ;)
Husk desuden at du ofte bliver vurderet af andre også. Fra du træder ind på parkeringspladsen, mens du venter i lobbyen osv ser andre profiler i virksomheden dig an.
De mest typiske spørgsmål der går igen uanset virksomhed er:
Samtalen indledes typisk med at du bliver bedt om at fortælle om dig selv? (Det gør arbejdsgiveren for at danne et indtryk af din person og præsentationsevner.)
Vær præcis, gerne personlig, men ikke privat! Og husk arbejdsgiveren har allerede læst dit cv. Din præsentation bør ikke vare mere end 2-3 minutter. Øv dig på venner og familie.
Du bliver spurgt om hvorfor du gerne vil arbejde præcis hos den her virksomhed?
Vis du har læst på lektien og sat dig ind i virksomhedens profil og kerneværdier. Arbejdsgiveren skulle helst få et indtryk af at føle sig udvalgt og ikke bare at være et springbræt til dagpenge.
Du bliver spurgt til stærke sider? - Og naturligvis til svage sider?
Du har forhåbentlig selv en ide om disse, spørg også dine omgivelser hvordan de ser dig. Du skal naturligvis holde fokus på dine positive sider frem for de negative. Fremhæv gerne 3 store fokuspunkter som du er god til og hold fokuset på dem. Hvis du kan få dem fremhævet i forbindelse med kommende arbejdopgaver er det kun en fordel. Vis du er villig til at bruge dine egenskaber og arbejde videre med dem. Det er ikke flovt at være bevidst om at man er dårlig til noget, så længe man viser initiativ til at udvikle forbedringer.
Hvordan du ser dig selv i fremtiden, om 1 år, om 3 år om 10 år?
Vis at du har tænkt over fremtiden, har visioner og planer. Du skulle helst give indtryk af at ønske en lang udvikling i virksomheden. De skal få lyst til at invistere i dig og din person.
Hvorfor du skal ansættes?
Det er vigtigt du fremstår som en person der hvem hvem du er og hvad du vil og ikke mindst hvad du kan tilbyde virksomheden. Vis initiativ og drive. Øv dig, det kan være foran kæreste, venner, spejlet.
Der er også en række emner arbejdsgiveren ikke må stille dig spørgsmål om, så er der altid regler og undtagelser. Har du styr på hvad du har pligt, eller netop ikke pligt til at svare på? Overvej også hvordan du reagerer hvis du alligevel bliver spurgt.
Personlighedstest. Mange steder i dag er det nærmest obligatorisk. Nogen gange får du tilsendt en test på forhånd, andre gange er det typisk en del af 2.udvælgelsessamtale. Husk der er ingen rigtige og forkerte svar i de her tests. Det er vigtigt du er ærlig og ikke svarer hvad du tror arbejdsgiveren gerne vil ha.
Stil spørgsmål. Men spørg ikke om noget som du ville kunne finde svaret på på virksomhedens hjemmeside. Spørg f.eks ind til arbejdsopgaver, vilkår og betingelser for stillingen. Det hjælper dig også i forbindelse med en evt lønforhandling.
Brug dit netværk. Kender du nogen der har lignende stilling du søger, så udnyt deres viden. Er der nogen der lige har været til samtale, fik de jobbet eller ikke jobbet? Brug deres erfaringer.