TheFatboy skrev:Nåh..? Lyder spændende! Fortæl, fortæl!
Tak for programoplægget for resten

HAV skrev:Den studsede jeg også lige over - ud med det Taurus

Hej begge.
Der er ingen hemmelighed i det - mere lutter dovenskab fra min side.
Der ligger den simple teknik, at de resultater der skabes i træningslokalet, er styret af vores mentale tilstand.
Fysisk er vi i stand til at præstere mere, men begrænses af det man populært kalder "bremskræfterne". Så det gælder om ad omveje at kontrollere denne kraft.
Ved at træne noget nær sit maks, vil man 'miste respekten' for den tunge vægt . . . man vil ikke frygte den, men hilse den velkommen, da man ved at man kun lige skal have en enkelt rep. og herefter en pause (5-8 singels). Man bliver hele tiden mindet om, at der stadig er overskud, så hjernen narres til at tro, at kan man tage 150kg. i 8 singels, så vil 152,5kg ikke være noget problem heller. "Bremseffekten" presses længere væk af det man kalder "drivkraften". Disse to kræfter kæmper hele tiden indbyrdes om gunsten til at styre vores vilje . . . vores evne til at præstere.
Når man tager singels med nær maks. så vil vægten i de 3x5 pludselig føles let og man bliver disponeret til at kunne løfte denne vægt nemmere, end hvis de forudgående singels ikke havde været repræsenteret i træningen.
Man skal så huske, at NS blive hårdt belastet, så man skal gå varsomt frem.
Ligger man med 150kg. i 5 singels, så vil trygheden ved den lavere vægt påvirke i positiv retning. Man vil uden at frygte vægten, tage 3x5 med 120kg.
Ligger man med 170kg. i 5 singels, så vil man også mentalt 'trække' vægten i de 3x5 med op . . . så ligger man måske med 135kg.
Bliver man stærkere i sine singels, så bliver man automatisk også stærkere i de 3x5 - styrken følger med.
Hjernen bliver så at sige narret til den "lettere" vægt. Det er også den fidus vi finder i progressionsprincippet, men ulempen ved dette er, at den tunge vægt ikke gøres til en
vane. Den rammer man kun i de sidste par uger i cyklen. Til gengæld belaster det så ikke NS så meget.
Husk på, at et mål også er forankret i selvtilliden - og med gentagne successer, styrkes denne. Det må bare aldrig ende i overmod!
Respekten for vægten skal selvfølgelig være der, men den skal bare hilses velkommen som endnu en udfordring i beslutningsfasen om at den også kan løftes, og ikke en respekt der ender i en form for frygt.