Det var rigtig gode dage vi havde, dog var første nat med vedvarende regn, så her havde vi ikke vores udstyr ude.
Natten mellem lørdag og søndag blev til gengæld helt klar, men lidt før midnat dannedes en del tåge hvilket samtidig medførte voldsomt dugfald.
Da vi nåede ca. 02.00 havde de fleste lukket ned for observationerne da spejle, kameraer og PC'er simpelthen blev fugtige og duggede til.
Dog nåede vi alligevel en del med observationerne og vi fik også prøvet hinandens udstyr.
Der deltog ca. 100 amatørastronomer og der var masser af grej at se på.
Jeg fik den udsøgte fornøjelse, at se gennem en 18" dobson og en 30" dobson - og er stadig helt "høj" over hvor meget de teleskoper kan trække . . . fy for søren!
Udover plagen med al den fugt, så var der altså myg så det basker - mine hænder er oversået af mygstik - jeg havde selvfølgelig glemt myggespray.
Dagtimerne gik med snak og hygge, samt foredrag, så vi kedede os slet ikke.
Det betød så også, at vi ikke fik sovet ret meget, hvilket jeg også havde forudset og derfor har taget fra fra arbejde idag.
Puh, hvor er jeg træt, så træningen er skubbet til imorgen.
Så slap jeg ikke for en del kommentarer gennem weekenden. Jeg tror næste gang møder jeg op i en forvokset babydragt.
Her Michael's 14" Celestron på en CG5 montering.
Samlet udstyrspakke for små 60.000,- kr. inkl. kamera m.v.
Her får jeg en snak med Thomas om hans 10" dobson (nypris: 4.000,- kr.).
Man kan lige ane min sorte 10" Orion Skyquest bagved drengen i højre side af billedet.
Her den "Astronomiske landsby" som var vores observationsområde:
Lidt flere billeder følger senere.
[/img]







