Nu har jeg siddet og søgt og læst diverse artikler og forum-post's igennem, men jeg har endnu ikke fundet præcis jeg søger, så derfor prøver jeg at skrive en post i håb om at nogen kan hjælpe mig. Jeg har meget lidt forstand på styrketræning, så bær over med mig hvis det er nogle fjollede spørgsmål. Og navnene på alle øvelserne har jeg heller ikke forstand på.
Sagen er den at jeg netop er gået igang med at styrketræne. Jeg er 21 år, 183 cm. høj og vejer 65 kg. Jeg er som i måske kan gætte ud fra vægten ret spinkel. Jeg har svært ved at tage på uanset hvad og hvor meget jeg spiser (det er i hvert fald min følelse).
Mit mål med styrketræningen er at tage på i vægt og bliver større og mere markeret. Jeg ønsker at blive klar til sommeren for en gangs skyld
Som sagt, så har jeg læst diverse artikler m.m, men jeg er stadig ikke helt afklaret med om det er det mest optimale jeg er gået igang med. Jeg er startet dette program op (ses nederst på siden i linket) http://news.bodylab.dk/artikler/261-storre-muskler-back-to-basics, men da jeg hverken har tid i weekenden eller mandag, så har jeg ændret lidt i dagene, så jeg træner tirsdag/torsdag og onsdag/fredag. Har dette nogen betydning? Evt. for restituering etc?
Desuden synes jeg at træningen er forholdsvis hurtigt overstået 20-30 minutter, så derfor har jeg overvejet at køre alle øvelserne og så bare 3 dage istedet for. Kan jeg gøre det?
Efter at have læst dette indlæg: http://www.bodybuilding.dk/newbies-helpfile-edit-2-t39845.html faldt jeg over dette program: http://www.bodybuilding.dk/artikler/traeningsprogrammer/bill-starrs-fundament-program-all-around-masse-styrke.html
Hvordan vil I sammenligne det med det første jeg linkede til?
Nu når vi så til kosten. Håber ikke at I springer fra fordi det bliver for langt
Jeg kan forstå at det handler om at få mange proteiner og kalorier. Her er jeg ærlig talt på bar bund hvad jeg skal gøre og hvad jeg skal spise. Findes der deciderede madprogrammer til styrketræning? (jeg har ikke kunne finde noget)
Kosttilskud:
Er det nødvendigt? Hvis ja, hvad skal jeg købe? Så billigt som muligt!
Det kan være at jeg lige skal nævnes at når jeg skal ned til fitnesscenteret, så løber jeg 2,4 km. og det samme når jeg skal hjem efter at have trænet. Ved ikke om det er af nogen betydning for min træning.
Jeg tror at det var det hele. Jeg beklager det lange indlæg, men jeg håber at I har lyst til at svare og hjælpe mig. Hvis der er nogen spørgsmål, så spørg endelig løs
EDIT: Det skal måske også lige siges, at jeg ikke aner om jeg kommer igennem hele kroppen med disse øvelser. Selvom det primært er armene og maven jeg ønsker at træne, så vil jeg selvfølgelig have resten af kroppen med, så det ikke kommer til at se åndssvagt ud






Hehe.