Starpen skrev:PK89 skrev:Starpen skrev:Wtf!? Jeg kan godt se, at du har læst Bultmann til døde og du har garanteret også læst Lindbeck og McKnight slavisk, men om Bultmann er religiøs har vel forsvindende lidt med denne debat at gøre. Jeg kender godt til Bultmanns "afhistorisering" af kristendommen og hans idé om, at det eneste der er rigtigt i Jesus-myten er korsfæstelsen, men Bultmann har flere gange indrømmet, at han stadig godtager det moralske kodeks i biblen. Hvis man benægter hele biblen, så har man kun fantasi tilbage, men hvis man godtager enkelte passager, som støtter ens teori, så ser man jo bort fra alt det grumme og grusomme. Bultmann var en særlig gut og lavede noget spændende forskning i det nye testamente, men han var fanget af myten, selvom han var afmyteriseringens mester. Da han havde så travlt med, at skyde ting ned og nedbryde fakta om biblen, så burde han have taget det sidste skridt og kommet til fornuft; moralsk kodeks er bedre ladt i en filosofs hænder end at plukke i en gammel bog om hokus pokus.
Dét er jo netop min pointe... Kristendom kan være mange ting...
Med hensyn til at et moralsk kodeks er bedre ladt i en filosofs hænder end at plukke i en gammel bog om hokus pokus er der da noget vi skal have på det rene...
De sidste 200 års teologistudier har jo netop handlet om at forstå datidens mennesker via religiøse studier af biblen. Kristendommen rummer mange moralske læresætninger og at skyde dem til jorden og udelukkende holde sig til Immanuel Kant og Sartre m.m vil da være forkert? Vi kan jo netop bruge den fænomenologiske metode til at sammenligne kristendommens moral og etik med 1900 tallets...
Og faktum er at mange af de budskaber, der gør sig gældende i kristendommen præger det vestlige samfund idag. Det hænger selvfølgelig sammen med kristendommens historiske rolle, men alligevel har det betydet meget for vesten.
Men så er biblen jo bare et historisk værk og så refererer du til historikeres brug af biblen som vindue til fortiden. Det har intet med religion at gøre og igen trækker du dig væk fra emnet. Men kristendommen prædker også dødsstraf og had - skal det også være vores moralske kodeks når nu du fremhæver et par stykker? Hvis det handler om etik og moral, så har biblen hjulpet filosoffer igang efter middelalderens skygger men er, hele vejen igennem, forældet.
Jeg tror du har misforstået noget... Jeg er på ingen måde troende, og jeg har altid set biblen, som et historisk værk. Og med det mener jeg ikke et faglitterært værk, men derimod et skønlitterært.
Når vi idag studere kristendommen og andre religioner er den primære kilde jo netop Bibelen, koranen m.m.
Men når historikeren undersøger religionen skal han jo skelne mellem levninger og beretninger. De religiøse tekster opfattes som levninger og en eventuel sandhedsværdi er ikke interessant. Levninger kan fejlfortolkes, men de kan ikke lyve, for de påstår ikke selv noget om det der undersøges.
Til gengæld opfattes Jesu liv og forkyndelse (fra evangelierne) samt Muhammads fortællinger fra Hadith som beretninger, som ofte kan være unøjagtige eller ligefrem pure opspind. Der er det vigtigt for historikeren at han sætter sig nøje ind i alle tendenserne og synspunkterne og på den måde kan finde afvigelserne fra de forskellige kilder.
Så kommer 1000 kr spørgsmålet: Er kristendommen baseret på levninger eller beretninger???
Her vil jeg mene at kernen i Kristendommen er baseret på beretninger = jesu liv og forkyndelse.
Jesu er som den hjemvendte messias den helt centrale figur i kristendommen. Og ham der skaber den nye pagt mellem Gud og mennesket.
Men hvad kan vi så bruge beretningerne til, hvis de kan være pure opspind?
Vi kan bruge dem til at lære noget om datidens mennesker, og om hvordan levevilkårene var. Dette kan vi netop gøre ved at studere moralen og etikken i kristendommen, som i den grad siger en del om samfundstrukturen dengang.
Tilbage til topic: Er du troende eller ej?
Jeg er som sagt ikke troende og det er mange i det vestlige senmoderne samfund ikke. Mit personlige bud er at religioner og tro oftest grundlægges i modgang og under dårlige kår. Når mennesket forsøger at give en hård hverdag mening og samtidig finde styrke og tro på bedre tider.
Og når vi er mange i vesten, som ikke er troende skyldes det efter min overbevisning at vi ikke har brug for at finde styrke i hverdagen, at give hverdagen mening, da vi har det godt og har tro i os selv. (Humanisme)
Med hensyn til opgøret mellem naturvidenskaben og religionen er det da ganske klart at de hændelser og metafysiske aspekter i religionerne ikke kan have foregået. Det er der jo ikke noget der overhovedet tyder i retning af.
Men for så at skyde religionerne til grunde og overbevise alle om at det er pure opspind er jo en aden sag. For hvis nu det hjælper folk i hverdagen, hvis nu det rent faktisk gavner de enkelte individ så er det vel fint nok... På trods af religionskrige og alt det andet snavn
