Hm.. Første indlæg
Jeg er en mand på 23 - 194cm 103kg-, som forsøger at tabe 15kg, samt opbygge mine muskler igen. Jeg har ikke synderligt forstand på træning og kost så derfor skriver jeg her.
Jeg har været relativt fysisk inaktiv i ca. 4 år, da jeg havde galdesten, som lægerne ikke ville fjerne. Hvis jeg prøvede at træne på et bare nogenlunde effektivt plan gav det mig ekstreme smerter senere på dagen.
Sidste sommer resulterede denne sygdom i betændelse, og de følte sig nødsaget til at fjerne galdeblæren senere samme år.
I marts hvor jeg følte mig rask og ovenpå igen, besluttede jeg mig for at genoptage styrketræning, da min inaktivitet har gjort mig ekstremt slap.
Mandag & Torsdag - Bryst, skuldre, læg og triceps
Tirsdag & Fredag - Ryg, ben, biceps
Alle 4 dage træner jeg mave, samt varmer op i 20-30min.
ud over dette cykler jeg 25-50 km 2-4 gange om ugen.
den første måned tog jeg 3x12 repetitioner, måneden efter 3x8 og nu 2x8+2x6, om en uge begynder jeg på sidste fase af mit træningsprogram som er 4x6 repetitioner.
Det er et opstarts program jeg er blevet anbefalet, så jeg undgår overanstrengelse og skader.
Det jeg ønsker er en trimmet krop - ikke specielt stor.
Jeg vil mene jeg har alle forudsætninger rent fysisk for at opnå et godt resultat.
I forhold til kost står jeg også på relativt bar bund. Jeg ved dog godt hvad jeg skal holde mig fra, så som hvedemel, hvidt brød, fedt osv. Men hvad skal jeg bruge for at mine muskler får noget energi.
Jeg har altid haft ekstremt nemt ved at tage på, og i de tidlige teenager år gik jeg vil kontrol ved lægen en gang om måneden for at holde øje med vægt, blodsukker osv. Irriterende, men noget jeg må indordne mig efter.
Det er i forhold til min manglende galdeblære og min evne til nemt at tage på, jeg ønsker råd i forhold til kost.
Det er en lidt stor mundfuld, men jeg ønsker et godt resultat. Er ikke ude efter en mirakel løsning der "virker" nu. Men noget jeg vil kunne se inden for måneder og år.
De to spørgsmål der ligger her er:
På hvilken måde skal jeg træne, både kondi og styrketræning?
Hvordan skal jeg strukturere min kost?