Jeg har en ven, ca. 2 år ældre, og en veninde.. Pigebarnet har jeg kendt siden folkeskolen hvor min 2 år ældre ven er et senere bekendtskab. Jeg havde en gang en "ting" for denne pige, men det gik lidt hen i ingenting og jeg gjorde ikke videre ved det. (Hvilket jeg fortryder den dag i dag) Men det ender med, at de 2 finder sammen og er kærester i et godt stykke tid. Mig og pigebarnet snakker ikke så meget sammen i den periode, medmindre vi mødes til fester, i toget osv. For lidt over et halvt års tid siden slår de 2 op.
Ved en klassefest en torsdag skal jeg med klassen i byen. Det er en hamrendes fed tur hvor jeg både er sammen med klassekammeraterne og vennerne fra hjembyen. Dvs. min 2 år ældre ven også er der og hvor flere af vores fælles gode venner også er. Der er fed stemning og jeg og nogle venner fra klassen ender oppe på et mere roligt diskotek og får drinks og snakker. Jeg skriver derefter til pigen som jeg tidligere har spurgt om hun kommer i byen og hun og hendes veninder kommer ind og får drinks. Vi får nogle hurtige drinks, hvorefter jeg så bliver smidt ud sammen med en anden, fordi jeg fjernede en plast-flaske lidt hårdt og en ven parerede så den fløj væk. Man er vel bodybuilder
Klokken bliver 6 og det meste er ved at lukke, så vi tager videre op i en fra klassens lejlighed (dem fra diskoteket - inklusiv pigebarnet og veninder) herefter sidder vi og ser noget børneTV. Jeg sidder med pigebarnet på skødet hvorefter hun – uventet men suverænt fedt – kysser mig. Det har jeg selvfølgelig ikke noget i mod ? Men det ender blot i det ene kys.
Dagen efter taler jeg med en ven om nattens erobringer osv., hvor jeg kommer til at nævne kysset. Han fortæller mig, at det var dumt og jeg burde fortælle det til hendes ex-kæreste. Jeg syntes egentlig ikke det var videre dumt, men siger, at jeg vil fortælle ham det senere.. Nu skulle jeg bare hjem og sove.
Dagen efter får jeg ikke fortalt ham det, men på anden dagen møder jeg 6 beskeder fra hendes x’en om hvor forrådt han er og hvor meget jeg er et svin… Inden jeg svarer skriver jeg til pigebarnet og spørger, inden jeg fucker alt for meget op, om der var noget i kysset. Hendes svar er et ”måske”.
Derefter svarer jeg x’en som har svært ondt i røven over hvad der er sket. Jeg fortæller ham, at det er 6 måneder siden de slog op og at han faktisk ikke kunne tage patent på andre mennesker. Jeg kan godt forstå han bliver sur – jeg forventede dog han efter noget tid blev god igen. Men mig og ham bliver altså uvenner, og snakker derefter ikke sammen. Det er efterhånden over en måned siden, og først nu har jeg snakket med ham igen. Jeg har mødtes 2 gange med pigebarnet inden, men vi har besluttet at det ikke bliver til noget, nok pga. ovenstående situation med sure/tabte kammerater og chikanering mod begge parter. Stadigvæk er han mere end bitter, og mener, at vi ikke bør tale sammen længere, selvom vi kom til enighed om at vi skulle tale sammen til en fest vi begge er blevet inviteret til. Men en anden af mine rigtig gode venner (som åbenbart er en bedre ven med x’en) har pludselig også fået ondt i røven og skriver beskeder om at jeg bagtaler folk og skubber alle mine venner fra mig.(…?) Jeg prøver at få ham til at forklare mig, hvad jeg har sagt, men han vil ikke give noget konkret eksempel… Han skal også til festen i morgen.
Jeg er blevet en smule træt af situationen, men jeg mener sgu ikke at skylden til dette 100% ligger hos mig. Jeg kan godt se at han føler sig truffet når jeg er sammen med hans gamle kæreste, men ffs, så kan ingen i verden være sammen med hende eller andre tidligere kærester? Ville jorden ikke blive et svagt befolket sted? Jeg ville sgu ikke have noget i mod at en kammerat var sammen med min x-kæreste. Især ikke en som ham der ikke er en af de tættere kammerater jeg har.
Men er det mig der er galt på den?








Kan godt se problematikken i at det er din gode vens ex kæreste og det er nederen osv. men det er imo ikke en grund til, at gå så meget amok og få ondt i røven over det. 


