Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65478 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049533 indlæg i 100419 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 590
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 588

Følg bodybuilding.dk på

Mælkesyrens effekt

Skrevet af Thomas Bay

Introduktion

Den tidligere fremherskende opfattelse af mælkesyrens rolle i energistofskiftet var, at mælkesyren var et ubrugeligt affaldsprodukt som skulle fjernes eller genopbygges til glukose i leveren – før man kunne udnytte den energi som var bundet i mælkesyren. Men nye undersøgelser har udviklet en ny teori som modbeviser den gamle opfattelse af mælkesyrens funktion.

Den gamle teori:

For at kunne forstå kontrasten mellem den gamle og den nye teori – vil vi starte med at redegøre for den gamle teori. Ifølge den gamle teori førte mælkesyreakkumulation i musklerne til smerte og ømhed. Dannelsen af mælkesyre i muskelvæv forekom kun ved anarobe processer f.eks. Sprint, hvor blodgennemstrømningen er utilstrækkelig. Den dannede mælkesyre diffunderer jævnt ud gennem cellemembraner, da forbrændingen af laktat kun forekommer i ringe omfang i det hvilende væv efter arbejde. Den egentlige omdannelse af laktat sker i leveren. I leveren bliver cirka 80 % af mælkesyren til glukose, som der bliver transporteret til musklerne eller også bliver glukosen lagret som glykogen.

Mælkesyren er altså et metabolsk affaldsprodukt. Iltgælden skyldes genopbygning af glukose (som bliver lagret som glykogen) – derfor er iltgælden direkte proportional med laktatdannelsen. Mælkesyren i musklerne er en fysisk hæmmer, da mælkesyren nedsætter kontraktionskraften og er dermed et trætheds-udløsende stof. Mælkesyre er altså en hæmmer, når det kommer til fysiskformåen jævnfør den gamle teori.


Lactat

Den nye teori:

Den nye teori afviser ovenstående teori og fremlægger at mælkesyren nu har en langt mere positiv effekt end først antaget. Ifølge den nye teori kan mælkesyre medvirke til akut smertefornemmelse – den forsinkede muskel ømhed skyldes ikke mælkesyren, men DOMS – da mælkesyren vil være ude af musklerne og tilbage som glukose i leveren efter cirka 30 minutters arbejdsophør. DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness) – den muskelømhed man føler dagen efter man har trænet skyldes mikrooverrivninger i muskelfibrene. Selve den fysiologiske smerteprocess, kender man ikke forklaringen på.

 Endvidere afhænger dannelsen af laktat ikke af musklernes iltmængde. Den nye forskning viser, at mælkesyre dannes hele tiden, selv i hvilende muskler – det er en direkte kontrast til den gamle teori. Dannelsen af mælkesyre er stigende med stigende arbejdsintensitet. Den dannede mælkesyre transporteres væk via specifikke transportmolekyler i membranen, som er dannet af fosforlipider – dette kan ligeledes have den centrale betydning da transporthastigheden variere afhængig af hvilket væv mælkesyren befinder sig i. Cirka 75% af laktaten forbrændes i musklerne og det rundt om liggende væv både under og efter arbejde – den resterende mængde, cirka 25%, vil blive anvendt til nydannelse af glukose og glykogen, som henholdsvis bliver lagret i musklernes egne energilagre som glukose-1-fosfat eller i leveren. Vi vil nu se på mælkesyrens rolle i forhold til energi-metabolismen, iltgæld og muskeltræthed. Dannelsen og fordelingen af mælkesyre i kroppen under arbejde er en vigtig mekanisme, hvorved der kan udveksles energiholdige substrater mellem forskellige vævstyper med forskellige metabolske behov. I modsætning til den gamle teori, er iltgælden ikke proportional med laktatdannelsen, hvilket forklares ved at forskellige temperaturer og hormonniveauet efter arbejde i kroppen påvirker iltgælden. De nye forsøg viser, at mælkesyre ikke påvirker muskeltrætheden i negativ retning, som først antaget, men den gavner præstationsevnen – da mælkesyren hæmmer dannelsen af andre træthedsudløsende faktorer. Ifølge den nye teori gavner mælkesyren vores muskelarbejde, da den hæmmer dannelsen af andre træthedsudløsende faktorer.

”Benene syrer til” og muskeltræthed:

Der er ingen tvivl om at fysisk arbejde fører til en forsuring af musklerne pga. mælkesyre, altså ”musklerne syrer til”. En forsuring er en ophobning af syre, altså protoner, H+, i de aktive muskler. Det skyldes mælkesyren afgiver en syrerest til vævsvæsken. Det er ikke kun de arbejdende muskler som bliver sure, men også resten af kroppen, da syren transporters ud af musklerne og ud i kroppen – det vil dog være i de arbejdende muskler man vil finde den laveste pH-værdi.

Den væsentlige grund til, at musklerne bliver trætte under fysisk aktivitet skyldes at kroppen forskyder den naturlige kaliumbalance i kroppen. Alle celler indeholder relativt store mængder kaliumsalte, men væsken uden for indeholder mest natrium og meget lidt kalium. Denne fordeling af de to ladede væsker er forudsætning for kroppen kan opfange og behandle de elektriske signaler, som hjernen udsender via nervebanerne for at igangsætte musklerne. Ved hårdt fysisk arbejde skifter kalium og natrium plads – det er den såkaldte natrium/kalium-pumpe – dette medfører at musklerne ikke længere kan opfatte signalerne fra hjernen, og ”paralyseres”. Det er altså kaliumfordelingen i stedet for laktatdannelsen, som spiller ind på muskeltræthed. Studier viser at trænede personer har flere natrium/kalium-pumper end utrænede personer, hvilket skyldes at muskelcellen tilpasser sig efter aktiviteten. Det er blevet påvist at den førnævnte forsuring af mælkesyre beskytter musklen imod den lammende effekt af forskydningen af den naturlige kaliumfordeling. Mælkesyren medvirker altså til at musklerne kan arbejde hårdere og længere, før de bliver trætte. Musklerne kan stadig lammes – det kræver bare en meget større forskydning af natrium/kalium-balancen, end hvis laktat ikke var til stede. Det vides ikke hvordan mælkesyren beskytter musklen imod den lammende, høje kaliumkoncentrationer endnu..

Set fra et sundhedsmæssig perspektiv, så vil forhøjet kaliumkoncentration kræve akut behandling på sygehuset, da f.eks. det vitale organ, hjertemuskulaturen, er under påvirkning af kaliummængden. Hvis kaliummængden overskrider en hvis grænse (6,5 mmol/L+ ), er chancen for hjertestop relativ stor. Ved koncentrationer over 7-8 mmol/L lammes hjertet og patienten forventes død. Mælkesyrens beskyttende effekt har utrolig nok gjort det muligt at måle kaliumkoncentrationer på op imod 9mmol/L ved aktive sportsudøvere. Disse sportsudøvere havde ingen komplikationer, hvilket understøtter den nye teori. Mælkesyren gør det altså mulig for kroppen at holde en given belastning gennem længere tid.  Mælkesyredannelsen beskytter altså imod træthed og har en positiv indflydelse på muskelarbejdet og præstationsevnen.

Referencer:

Kristian Overgaard, Center for idræt, Århus Universitet: TEMA: NY FORSKNING – Mælkesyre – et gode eller et onde for muskler pp. 40-46

Nielsen, O. B. & T. Clausen: The Na+,K+-pump protects muscle excitability and concentratility during exercise. Exerc. Sport Sci. Rev. vol. 28, 159-164, 2000.

Ole B. Nielsen, Frank de Paoli and Kristian Overgaard: Protective effects of lactic acid on force production in rat skeletal muscle. Journal of Physiology (2001), 536.1, pp. 161-166

Kom med din kommentar til artiklen her