Jeg startede sommeren '12 med at træne sammen med min bror, og han var noget stærkere og udholdende end jeg var.
Mine fremskridt var dog markante mens han stod stille og endte faktisk med at gå baglæns i alle øvelser samt cardio..
November '12 fik han beskeden lungekræft, som havde bredt sig til resten af kroppen, no wonder han ikke kunne præstere..

I dag var han med nede og træne og det er helt tydeligt kemo'en har sat sine spor (og stadig gør)
Han kunne dårligt lave squat med stangen og blev selvfølgelig hurtigt træt.

Jeg har behov for nogle basale øvelser jeg kan sætte ham til uden han bliver flået.
Vi prøvede f.eks med 40kg dødløft, men det er helt umuligt.

det lyder ikke rart.

Det lyder som om, at øvelser med egen kropsvægt er mere at foretrække, indtil at han er oven på igen? F.eks. squat, armbøjninger, mavebøjninger, lunges os. (uden vægt).

God bedring med ham

Altså er det meningen at han overhovedet skal presse kroppen alt for meget i den process han går igennem? Er kroppen ikke bedre tjent med at bruge de ressourcer den har på de nødvendige steder? Ikke at jeg har nogen idé om det, men kunne bare godt forestille mig det. Hvad siger lægerne?

Han er blevet anbefalet at holde sig igang, jo bedre form jo bedre/mere har kroppen at stå imod med.
Jeg tror jeg sætter ham til at lave noget meget let cardio og nogle ben spark.

Tænker faktisk på at tage kontakt til genoptræningen på Riget for at høre hvad de bruger i deres tilbud

Wow. Har du overhovedet nogen som helst indsigt i sådan et forløb?

Ikke at jeg selv har det, men jeg har en mor, der har været igennem kemo, og jeg har set hvor svækket man kan blive af det. Bare det at gå fra soveværelset til køkkenet var en udfordring for hende til tider.

Ligesom når man er blevet slemt forkølet frarådes tung styrketræning på det kraftigste, imens udendørs gåture hvor man er pakket godt ind kan have en lindrende effekt.

Jmt skrev:Wow. Har du overhovedet nogen som helst indsigt i sådan et forløb?

Ikke at jeg selv har det, men jeg har en mor, der har været igennem kemo, og jeg har set hvor svækket man kan blive af det. Bare det at gå fra soveværelset til køkkenet var en udfordring for hende til tider.

Ligesom når man er blevet slemt forkølet frarådes tung styrketræning på det kraftigste, imens udendørs gåture hvor man er pakket godt ind kan have en lindrende effekt.

Min mormor døde i '94 og min far døde i '97 begge af kræft, så ja jeg ved godt hvad det drejer sig om.
Den kemo han får er "state of the art" og lavet på baggrund af den genmutering kræften har, hvorfor bivirkningerne er ufatteligt svage modsat tidligere.

Jeg vil lige pointere at han ikke skal løfte sig ud eller køre tungt, blot igang igen

SandyFrink skrev:Lungekræft er en forfærdelig diagnose og er for mange game over, fra hukommelsen er den 5-årige overlevelsesrate under 10%. Hvordan er hans kropsvægt og muskelmasse? Nærmer han sig en tilstand af decideret muscle wasting? Hvis ja, så snak med den behandlende læge og spørg om han skal på noget anabolika af en art. Derudover, overvej en tæt på kulhydratfri kost for om ikke andet at forsøge at bremse cancerens vækst.

Det er ikke en sjov størrelse, nej.
Jeg var med til samtale i efteråret og hans faste sygeplejeske sagde; "Det er utroligt at se dig den dag i dag, for da du kom ind troede jeg ikke du ville være her 6 mdr. senere".

Som nævnt ovenover, så er den behandling han modtager sprit ny, faktisk blev den godkendt samme måned han fik det konstateret.
Jeg spurgte nemlig indtil prognoserne, men da behandlingen er så ny kan man ikke sige noget, dog har de første studier vist omkring ~94% succesrate på denne behandling.

Han er vel 185cm høj og vejer omkring 95kg, han har altid været en "stor fyr" så han ser ikke fed ud men der er noget at holde af/om
Da han startede behandling fik han at vide han ikke måtte tabe sig da medicinen er udregnet ud fra omkreds/vægt/masse etc.
Han tabte sig lidt i en periode, specielt fordi han havde en del kvalme dog kom der er en del på i takt med han steg i prednisolon (primært væske).
Samlet set har han samme "fylde" og hvis ikke det var fordi han var skaldet (efter stråling grundet kræft i hjernehinden) gættede du aldrig han var/er syg.





Det virker med garanti som om jeg presser ham, hvilket ikke kunne være længere fra sandheden, faktisk er jeg den eneste der ikke "er efter ham" for at dyrke noget motion som f.eks en gå tur.
Han tog sin uddannelse færdig (pædagogisk assistent i sommeren '13) og har et fuldtids arbejde, sideløbende med hans behandling, så han klør (selv) på.

Det eneste jeg efterspørger er basale øvelser som han kan lave uden at presse sig selv i smadder.

Equalizer skrev:Altså er det meningen at han overhovedet skal presse kroppen alt for meget i den process han går igennem? Er kroppen ikke bedre tjent med at bruge de ressourcer den har på de nødvendige steder? Ikke at jeg har nogen idé om det, men kunne bare godt forestille mig det. Hvad siger lægerne?

Jeg tror ikke som du skriver, at det er vejen frem at se bort fra træning og bevægelse. Kroppen har normalvis godt af at blive brugt (ikke misbrugt) fysisk. Jeg ville prøve at lede efter nogle mindre krævende øvelser som din bror godt kan klare. Behøver ikke være øvelser med vægt på.

Hej alle sammen

Jeg har brugt de sidste 10 uger af mit kandidatstudie på at se på fysisk aktivitet og cancerpatienter. Trådstarter har lige skrevet til mig og jeg vil snakke med ham om det i weekenden.

Jeg vil lige afslutte denne.

Stefan vendte aldrig tilbage så jeg tog fat i Simon fra supertrainer.dk i stedet.
Han hjalp min bror med kostomlægning da det var mest presserende.

Jonas blev indlagt torsdag sidste uge med kraftige smerter og endte med at sove stille ind kl. 8.50 hertil morgen.

Det viser sig at jeg ikke var helt gal på den dengang
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE3063187/kraeftramt-det-kan-godt-vaere-at-mit-bryst-er-sygt-men-resten-af-kroppen-virker/