Etrius skrev:The Shape of Water
9-9.5/10

Forvent ikke "monster bashing" og bombastiske actionscener. Det er der nok af i andre film. Det her er en lille, slow-pace dramafilm, visuelt flot (ned i mindste detalje) og til tider poetisk. En hyldest til outsideren med koldkrigstiden som setting. Tag kæresten eller konen med...

Etrius skrev:The Shape of Water
9-9.5/10

Forvent ikke "monster bashing" og bombastiske actionscener. Det er der nok af i andre film. Det her er en lille, slow-pace dramafilm, visuelt flot (ned i mindste detalje) og til tider poetisk. En hyldest til outsideren med koldkrigstiden som setting. Tag kæresten eller konen med...

Mussetrussen skrev:

Etrius skrev:The Shape of Water
9-9.5/10

Forvent ikke "monster bashing" og bombastiske actionscener. Det er der nok af i andre film. Det her er en lille, slow-pace dramafilm, visuelt flot (ned i mindste detalje) og til tider poetisk. En hyldest til outsideren med koldkrigstiden som setting. Tag kæresten eller konen med...

Er det primært en kærlighedshistorie eller er der 'mere' ved den?

Etrius skrev:Det er da en kærlighedshistorie, men det er selvfølgelig ingen pladderromantisk chick flick-film blottet for alment menneskelige dilemmaer. Filmen henter lidt fra flere genre: monster-fantasy, kærlighed, men også thriller og film noir (selvom der ikke er nogen "femme fatale"). Men man skal kunne lide del Toro's fantasifulde fortællestil.

Slutteligt skal Sally Hawkins fremhæves. Hun "shiner" i sin rolle som stum rengøringsdame. Generelt leverer hele castet. Jeg var godt underholdt - hele vejen.

Pzyrex skrev:Wind River - http://www.imdb.com/title/tt5362988/

En stærk film! Med nogle ret ubehagelige scener. Med alligevel på den gode måde. I øvrigt også en flot film med lækkert sceneri, godt filmet og fornuftigt skuespil. Helt klart anbefalingsværdig.

7/10

01-jeller skrev:Igår så jeg Three Billboards Outside Ebbing, Missouri og efter den så jeg for første gang i mit liv, hvilket jeg fortryder, Oscar-showet. Med håb om, at den vandt prisen til årets film, som den blev nomineret til. Det gjorde den ikke. Det gjorde Shape of Water, men den vandt dog to oscars for henholdsvis mandelig birolle og kvindelig hovedrolle. Velfortjent for få film i mit liv har jeg set med så stærk en karakterudvikling. Faktisk få film har jeg set der er så gode. Jeg skrev for nyligt herind, at Blade Runner 2049 var den bedste film jeg har set fra 2017. Den statement må jeg tage i mig igen. Three Billboards Outside Ebbing, Missouri er den bedste film jeg har set fra 2017. Venner, jeg blev rørt af filmen. Overall fantastisk.

Oscar-showet efterfølgende fik mig til at tænke: Hvorfor er oscars så anerkendelsesværdige? Det fik mig til at undersøge noget som jeg burde have vidst, men først lærte igår. Nemlig, at måden hvorpå film bliver nomineret til oscars er ved at omkring 6.000-7.000 professionelle der er primær bestående af skuespiller og filmproducenter både vælger hvilke film der skal nomineres og hvilke af de nominerede film der skal vinde. Det er nu solid nok og størstedelen af de valgte film er nogenlunde berettiget til deres nomineringer og stemmer overens med IMDB, Rotten Tomatos og metascore. Problemet er måden hvorpå de film bliver repræsenteret på og brugt til at fremme den her postmoderne identitetspolitik der hverken er sandt eller tjener nogen rational formål. Først skal Wonder Woman repræsentere kvinderettigheder, Get Out og Black Panther repræsentere sortes rettigheder, Call Me By Your Name repræsentere bøssers rettigheder og så kan Shape og Water der afslutningvis melde ud, at kærlighed er så stort, at man endda kan blive forelsket i en handsome fisk. Kærlighed og ligestilling! Yeeah! En opmærksomhed som er meget relevant i måske mellemøsten.

DClaville skrev:

01-jeller skrev:Igår så jeg Three Billboards Outside Ebbing, Missouri og efter den så jeg for første gang i mit liv, hvilket jeg fortryder, Oscar-showet. Med håb om, at den vandt prisen til årets film, som den blev nomineret til. Det gjorde den ikke. Det gjorde Shape of Water, men den vandt dog to oscars for henholdsvis mandelig birolle og kvindelig hovedrolle. Velfortjent for få film i mit liv har jeg set med så stærk en karakterudvikling. Faktisk få film har jeg set der er så gode. Jeg skrev for nyligt herind, at Blade Runner 2049 var den bedste film jeg har set fra 2017. Den statement må jeg tage i mig igen. Three Billboards Outside Ebbing, Missouri er den bedste film jeg har set fra 2017. Venner, jeg blev rørt af filmen. Overall fantastisk.

Oscar-showet efterfølgende fik mig til at tænke: Hvorfor er oscars så anerkendelsesværdige? Det fik mig til at undersøge noget som jeg burde have vidst, men først lærte igår. Nemlig, at måden hvorpå film bliver nomineret til oscars er ved at omkring 6.000-7.000 professionelle der er primær bestående af skuespiller og filmproducenter både vælger hvilke film der skal nomineres og hvilke af de nominerede film der skal vinde. Det er nu solid nok og størstedelen af de valgte film er nogenlunde berettiget til deres nomineringer og stemmer overens med IMDB, Rotten Tomatos og metascore. Problemet er måden hvorpå de film bliver repræsenteret på og brugt til at fremme den her postmoderne identitetspolitik der hverken er sandt eller tjener nogen rational formål. Først skal Wonder Woman repræsentere kvinderettigheder, Get Out og Black Panther repræsentere sortes rettigheder, Call Me By Your Name repræsentere bøssers rettigheder og så kan Shape og Water der afslutningvis melde ud, at kærlighed er så stort, at man endda kan blive forelsket i en handsome fisk. Kærlighed og ligestilling! Yeeah! En opmærksomhed som er meget relevant i måske mellemøsten.

har du set In Bruges lidt samme stemning men 100 gange bedre end Three billboards

01-jeller skrev:

DClaville skrev:

01-jeller skrev:Igår så jeg Three Billboards Outside Ebbing, Missouri og efter den så jeg for første gang i mit liv, hvilket jeg fortryder, Oscar-showet. Med håb om, at den vandt prisen til årets film, som den blev nomineret til. Det gjorde den ikke. Det gjorde Shape of Water, men den vandt dog to oscars for henholdsvis mandelig birolle og kvindelig hovedrolle. Velfortjent for få film i mit liv har jeg set med så stærk en karakterudvikling. Faktisk få film har jeg set der er så gode. Jeg skrev for nyligt herind, at Blade Runner 2049 var den bedste film jeg har set fra 2017. Den statement må jeg tage i mig igen. Three Billboards Outside Ebbing, Missouri er den bedste film jeg har set fra 2017. Venner, jeg blev rørt af filmen. Overall fantastisk.

Oscar-showet efterfølgende fik mig til at tænke: Hvorfor er oscars så anerkendelsesværdige? Det fik mig til at undersøge noget som jeg burde have vidst, men først lærte igår. Nemlig, at måden hvorpå film bliver nomineret til oscars er ved at omkring 6.000-7.000 professionelle der er primær bestående af skuespiller og filmproducenter både vælger hvilke film der skal nomineres og hvilke af de nominerede film der skal vinde. Det er nu solid nok og størstedelen af de valgte film er nogenlunde berettiget til deres nomineringer og stemmer overens med IMDB, Rotten Tomatos og metascore. Problemet er måden hvorpå de film bliver repræsenteret på og brugt til at fremme den her postmoderne identitetspolitik der hverken er sandt eller tjener nogen rational formål. Først skal Wonder Woman repræsentere kvinderettigheder, Get Out og Black Panther repræsentere sortes rettigheder, Call Me By Your Name repræsentere bøssers rettigheder og så kan Shape og Water der afslutningvis melde ud, at kærlighed er så stort, at man endda kan blive forelsket i en handsome fisk. Kærlighed og ligestilling! Yeeah! En opmærksomhed som er meget relevant i måske mellemøsten.

har du set In Bruges lidt samme stemning men 100 gange bedre end Three billboards

Nej, men du kan tro, at den står på min watchlist. Angående filmens stemning giver det god mening eftersom begge film er lavet af samme instruktør. Nu indikere de signifikant bedre anmeldelser og IMDB rating dog, at Three Billboards er bedre, men det betyder ikke, at min holdning ikke kommer til at afvige ligesom din. Faktisk kan jeg rigtig godt lide Colin Farrell så det ville ikke komme bag på mig.

SandyFrink skrev:
Hun er i øvrigt sindssyg at høre på, oven i at være irriterende a høre på:

http://www.youtube.com/watch?v=-86vgvZGMs4

SandyFrink skrev:Den smule magi der var ved Oscars i gamle dage er for længst væk.
Det er blevet et show hvor man er i tvivl om det handler film end om politik. Domineret af folk der taler om "inklusion" og "diversitet" og "minoriteter", men som har minimal tolerance over for folk der er uenige om dem.

01-jeller skrev:
Oscar-showet efterfølgende fik mig til at tænke: Hvorfor er oscars så anerkendelsesværdige? Det fik mig til at undersøge noget som jeg burde have vidst, men først lærte igår. Nemlig, at måden hvorpå film bliver nomineret til oscars er ved at omkring 6.000-7.000 professionelle der er primær bestående af skuespiller og filmproducenter både vælger hvilke film der skal nomineres og hvilke af de nominerede film der skal vinde. Det er nu solid nok og størstedelen af de valgte film er nogenlunde berettiget til deres nomineringer og stemmer overens med IMDB, Rotten Tomatos og metascore. Problemet er måden hvorpå de film bliver repræsenteret på og brugt til at fremme den her postmoderne identitetspolitik der hverken er sandt eller tjener nogen rational formål. Først skal Wonder Woman repræsentere kvinderettigheder, Get Out og Black Panther repræsentere sortes rettigheder, Call Me By Your Name repræsentere bøssers rettigheder og så kan Shape og Water der afslutningvis melde ud, at kærlighed er så stort, at man endda kan blive forelsket i en handsome fisk. Kærlighed og ligestilling! Yeeah! En opmærksomhed som er meget relevant i måske mellemøsten.

Der er ikke én eneste ener blandt dem, som tør sige sandheden og påpege at kejseren ikke har noget tøj på.

Mussetrussen skrev:Man sidder bare og venter på at en eller anden person, som rent faktisk har en personlighed, og tør stå ved den, en lidt skæv type, en Peter Aalbæk, en Mogens Glistrup, en Kim Larsen eller noget i den stil, går amok og fortæller dem alle sammen at de er en flok forpulede ligegyldige hyklere, der tror de er fucking Nelson Mandela og ændrer verden med ord og hashtags og 'movements' og marcher og pis og lort. Kæft hvor er det klamt at se på. Der er ikke én eneste ener blandt dem, som tør sige sandheden og påpege at kejseren ikke har noget tøj på.

SandyFrink skrev: men eksklusionen er bare for stor en omkostning.

bazinga skrev:Oven på snakken om politisk korrekthed, kommer jeg til at tænke på Ricky Gervais, de gange han har været vært til Golden Globe, hvor det sommetider har været meget politisk ukorrekt - og virkeligt sjovt!

https://www.youtube.com/watch?v=mXQShfw0EKg

Mussetrussen skrev:

01-jeller skrev:
Oscar-showet efterfølgende fik mig til at tænke: Hvorfor er oscars så anerkendelsesværdige? Det fik mig til at undersøge noget som jeg burde have vidst, men først lærte igår. Nemlig, at måden hvorpå film bliver nomineret til oscars er ved at omkring 6.000-7.000 professionelle der er primær bestående af skuespiller og filmproducenter både vælger hvilke film der skal nomineres og hvilke af de nominerede film der skal vinde. Det er nu solid nok og størstedelen af de valgte film er nogenlunde berettiget til deres nomineringer og stemmer overens med IMDB, Rotten Tomatos og metascore. Problemet er måden hvorpå de film bliver repræsenteret på og brugt til at fremme den her postmoderne identitetspolitik der hverken er sandt eller tjener nogen rational formål. Først skal Wonder Woman repræsentere kvinderettigheder, Get Out og Black Panther repræsentere sortes rettigheder, Call Me By Your Name repræsentere bøssers rettigheder og så kan Shape og Water der afslutningvis melde ud, at kærlighed er så stort, at man endda kan blive forelsket i en handsome fisk. Kærlighed og ligestilling! Yeeah! En opmærksomhed som er meget relevant i måske mellemøsten.

Jeg så ganske få minutter og jeg sad og vred mig på stolen og krummede tæer. Det er virkelig ikke til at holde ud. En sal fyldt af folk der selv synes de er så vigtige og indsigtsfulde og moralske, som klapper hinanden på ryggen over hvor fede de allesammen er, mens de hver og en holder sig på en snæver snæver snæver sti af politisk forpulet korrekthed, der er så kvalmende at jeg er ret sikker på mine indvolde ville slå knuder på sig selv hvis jeg skulle tvinges til at se hele det show. Seriøst, hvordan kan de holde sig selv ud? Hele den selvhøjtidelige branche er jo som et meningsdiktatur, hvor enhver der træder en millimeter ved siden af den rigtige mening, bliver ekskluderet fra det gode selskab for life. Man sidder bare og venter på at en eller anden person, som rent faktisk har en personlighed, og tør stå ved den, en lidt skæv type, en Peter Aalbæk, en Mogens Glistrup, en Kim Larsen eller noget i den stil, går amok og fortæller dem alle sammen at de er en flok forpulede ligegyldige hyklere, der tror de er fucking Nelson Mandela og ændrer verden med ord og hashtags og 'movements' og marcher og pis og lort. Kæft hvor er det klamt at se på. Der er ikke én eneste ener blandt dem, som tør sige sandheden og påpege at kejseren ikke har noget tøj på.

Mussetrussen skrev:http://filmz.dk/foerste-reaktioner-paa-ready-player-one-mest-noerdede-film-nogensinde