
I år har Centopani dog valgt at udskyde sin debut til Arnold Classic, og det står derfor klart, at vi får en ny vinder i år. Et godt bud på sejren er sidste års nr. 2, Fouad Abiad.

Han skal dog ikke regne med at komme sovende til sejren, bare fordi de øvrige personer fra sidste års top 3 ikke er med. Showet får nemlig også besøg af Mr. Mighty Calves.
Pakulski chokerede mange mennesker til Flex Pro sidste år, da han viste sine vanvittige hjul frem, og det blev da også til et fine placeringer i 2011. Han manglede dog prikken over iét, nemlig en top3 der kunne have givet ham en plads på Olympiascenen. I år er reglerne ændret, så kun vinderne får plads til Olympia, så hvis Ben vil kæmpe med der, skal han kravle op af ranglisten i år. Flex Pro er en oplagt mulighed for Ben.


En anden person der i den grad fik gjort opmærksom på sig selv i 2011 er Lionel Beyeke. De forbedringer han havde lavet fra 2010 til 2011 var forbløffende, og har han lavet bare tilnærmelsesvis ligeså store forbedringer til i år, kan han se frem til et rigtigt spændende år.

Blandt showets dark horses har vi Eduardo Correa fra Brasillien. Han fik hele 2011 ødelagt af en skade i triceps, efter han ved Europa Super Show of Champions i 2010 havde fremvist en af vildeste fysikke der nogensinde er set i 202-klassen. I år har Eduardo, på trods af at 202 er blevet til 212, valgt at forsøge sig i den åbne klasse, så det bliver spændende at se, hvordan han bærer de ekstra ~15lbs vi må regne med, der kommer til at sidde på ham.


Correa får selskab af en anden tidligere 202-deltager på scenen til Flex Pro. Britiske Mark Dugdale har nemlig ligeledes valgt at forsøge sig i den åbne klasse. Det er længe siden, vi har set noget nyt fra Mark, så det er svært at spå om, hvordan han vil klare sig her.

En af sidste års store sensationer, Shawn "Flexatron" Rhoden hører ligeledes til blandt showets outsidere. Han kom ud af ingenting, da han pludselig snuppede en 3. plads til Europa Super show, og siden har folk haft travlt med at sammenligne ham med den legendariske Flex Wheeler. I år skal Rhoden bevise, at han ikke bare var et 1-time wonder.

De øvrige deltagere:
Grigori Atoyan

Lionel Brown

Omar Deckard

Constantinos Demetriou

Stan Efferding

Oleg Emilianov
Deshaun grimez

Rusty Jeffers

Jojo nitforo

Vladimir Sizov

Mehmet Yildirim

Hvordan tror du, det kommer til at ende?
Showet kommer til at foregå natten mellem lørdag og søndag dansk tid. Der kommer formentlig ikke til at være live stream.





















