jeg har brug for en hjælpende hånd, min selvtillid har fået en del tæsk det sidste år. Så har det idag rigtig RIGTIG svært, når jeg møder nye mennesker, som jeg ikke kender, da jeg bliver helt vildt nervøs/bange, for at blive til grin. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, er ikke engang fyldt de 22 endnu.

Det kan også udtales social angst/fobi, ved andre.

Hvad er det, du vil have hjælp til?

Lad for guds skyld være med at spørge folk herinde.. Man får som regel bare et dumt svar eller en smart bemærkning..

Gå til nogen venner, eller gå til din læge

JayRock skrev:jeg har brug for en hjælpende hånd, min selvtillid har fået en del tæsk det sidste år. Så har det idag rigtig RIGTIG svært, når jeg møder nye mennesker, som jeg ikke kender, da jeg bliver helt vildt nervøs/bange, for at blive til grin. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, er ikke engang fyldt de 22 endnu.

Det kan også udtales social angst/fobi, ved andre.

Jeg er ked af at høre du har det sådan. Jeg vil klart anbefale dig at kontakte din læge, som kan give dig en henvisning på baggrund af angst til enten en psykolog, hvor der er egenbetaling på omkring 300,- eller en psykiater som er gratis. Du har ud fra din sparsomme post højst sandsynligt socialangst som du selv skriver. Det skal nok blive bedre med den rette hjælp.

Stativet skrev:

JayRock skrev:jeg har brug for en hjælpende hånd, min selvtillid har fået en del tæsk det sidste år. Så har det idag rigtig RIGTIG svært, når jeg møder nye mennesker, som jeg ikke kender, da jeg bliver helt vildt nervøs/bange, for at blive til grin. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, er ikke engang fyldt de 22 endnu.

Det kan også udtales social angst/fobi, ved andre.

Jeg er ked af at høre du har det sådan. Jeg vil klart anbefale dig at kontakte din læge, som kan give dig en henvisning på baggrund af angst til enten en psykolog, hvor der er egenbetaling på omkring 300,- eller en psykiater som er gratis. Du har ud fra din sparsomme post højst sandsynligt socialangst som du selv skriver. Det skal nok blive bedre med den rette hjælp.

Det vil jeg også anbefale.
Mange mennesker herinde kommer desværre ofte med dumme kommentarer (ikke et angreb mod dig, tværtimod). Det er bare ærgerligt, at alle mennesker herinde ikke er så hjælpsomme som dig.

+1

Eltelemundo skrev:Lad for guds skyld være med at spørge folk herinde.. Man får som regel bare et dumt svar eller en smart bemærkning..

Gå til nogen venner, eller gå til din læge

Det er super ærgerligt, at tonen ofte er sådan herinde.

Ole_S skrev:

Eltelemundo skrev:Lad for guds skyld være med at spørge folk herinde.. Man får som regel bare et dumt svar eller en smart bemærkning..

Gå til nogen venner, eller gå til din læge

Det er super ærgerligt, at tonen ofte er sådan herinde.

Jepp.

Eltelemundo skrev:

Ole_S skrev:

Eltelemundo skrev:Lad for guds skyld være med at spørge folk herinde.. Man får som regel bare et dumt svar eller en smart bemærkning..

Gå til nogen venner, eller gå til din læge

Det er super ærgerligt, at tonen ofte er sådan herinde.

Jepp.

Specielt når en person har det psykisk dårligt, har man ikke brug for den slags nedladende kommentarer.
Håber moderatorene herinde bliver lidt mere strenge, så vi kan blive fri for den slags.

Det er ærgerligt at tråde tit skal ødelægges af folk med en IQ under 90.



@ TS

Hvordan har din selvtillid fået tæsk?

Løft vægter -> Bliv stor -> Piger vil snakke til dig helt af sig selv -> Boosted selvtillid

Ellers bare tænk på, du nok ikke er verdens værste gut

Jeg har haft det ligesom dig. Måske nok i mildere grad. Det hele vendte for mig omkring 2. g. Før det (og det gør jeg stadig lidt, meget lidt) tænkte jeg på hvad andre dog ville synes om min eksistens og mit udseende og mit tøj og min opførsel og det jeg sagde. Der var ikke noget der ikke kom gennem 'møllen' og det begrænsede mig enormt. Hold kæft hvor det hæmmede mig! Jeg startede sjovt nok på at løfte lidt vægte i 2.g, men for mit vedkommende kom ændringen med en beslutning.
Jeg havde lige været på sommerferie og var kommet af med min totale angst for at svømme på 'åbent' vand ved bare at gøre det igen og igen og igen og svømme længere ud. Da jeg kom hjem fra den ferie tænkte jeg: 'Du har en social fobi. Den kan sikkert løses på samme måde som med vandfobien' - nemlig ved at betragte den som en fobi, der skal overkommes og som noget der bare skal konfronteres igen og igen. Du skal lære din krop at holde sin kæft når du er ude blandt mennesker. Du skal lære at ignorere at du er bange, for der er ikke nogen der gider tænke så meget over dig, som du selv gør og hvis du selv stopper, så er det som at andre også stopper, det var i hvert fald min oplevelse - altså bolden ligger hos dig.
Tag en beslutning. Du vil over din fobi. Konfrontér den hver dag. Igen og igen. Tag til en masse sociale arrangementer. Hvis det er fest, så lad være med at drikke (for meget), du skal nemlig kunne mærke at du er bange og du skal kunne mærke når du er tryg og hermed også mærke at du udvikler dig. Det lærer du ikke ved at drikke dig en kæp i øret hver gang du er social til fest.

Held og lykke!

Jeg har aldrig været til psykolog, men det kunne da overvejes, da de nok har bedre redskaber til at overkomme sådan noget end os herinde.

JayRock skrev:jeg har brug for en hjælpende hånd, min selvtillid har fået en del tæsk det sidste år. Så har det idag rigtig RIGTIG svært, når jeg møder nye mennesker, som jeg ikke kender, da jeg bliver helt vildt nervøs/bange, for at blive til grin. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, er ikke engang fyldt de 22 endnu.

Det kan også udtales social angst/fobi, ved andre.

Jeg har personlige erfaringer med ovenstående. Det er vigtigt at forstå, at det er en lidelse, som IKKE går væk med tiden (det bliver kun værre) - med mindre at du kommer i behandling! Hvis du bare lader stå til, vil du langsomt, men sikkert, begynde at udvikle en slags undgåelsesadfærd, som er et resultat af negative tanker. Jeg kan forstå, at du allerede tumler med (negative) tanker om alt det, som kan gå galt inden en social begivenhed, fx en fest. Det udløser eller forstærker angsten. Derfor er det særdeles vigtigt, at du kommer til lægen - jo før desto bedre - og forklarer vedkommende, at du nok har angst/socialfobi, og at det er ved at overtage styringen i dit liv. Få en henvisning til en psykolog, der har speciale i angstbehandling/kognitiv terapi. Det positive er, at hvis du kommer i behandling, er udsigterne til et liv uden angst gode.

Held og lykke!

/ Martin

Det betyder helt vildt meget, at jeg ikke er alene, jeg går allerede til psykolog, rent tanke mæssigt, er jeg blevet bedre. Men det min selvtillid, som har fået tæsk, og skal styrkes

så oprettede tråden, til at få nogle fif eller historie, fra nogle som måske har et godt råd ;)


IGEN TAK

Mit bud var ellers 100% seriøst, er ked af at det er blevet slettet.

iRoN_wArrioR93 skrev:Mit bud var ellers 100% seriøst, er ked af at det er blevet slettet.

Måske skulle dit svar uddybes, så det ikke bliver tolket som trolling og derfor bliver slettet. Jeg vil faktisk gerne høre din teori omkring det.

JayRock skrev:Det betyder helt vildt meget, at jeg ikke er alene, jeg går allerede til psykolog, rent tanke mæssigt, er jeg blevet bedre. Men det min selvtillid, som har fået tæsk, og skal styrkes

så oprettede tråden, til at få nogle fif eller historie, fra nogle som måske har et godt råd ;)


IGEN TAK

Tag på højskole hvis du har tid/råd.

JayRock skrev:Det betyder helt vildt meget, at jeg ikke er alene, jeg går allerede til psykolog, rent tanke mæssigt, er jeg blevet bedre. Men det min selvtillid, som har fået tæsk, og skal styrkes

så oprettede tråden, til at få nogle fif eller historie, fra nogle som måske har et godt råd ;)


IGEN TAK

Vi har vel alle sammen haft et eller andet tidspunkt hvor selvtilliden har været i bund.
Jeg selv bruger meget træning og sport til at få selvtillid/styr på hovedet.
Træning er god på den måde at nå folk begynder at kommentere din udseende med f.eks. 'Du er da godt nok begyndt i fitness' osv.. så giver det et boost.
Ellers så en sport du er rigtig glad for. En sport(kan også være fitness) hvor du kan løsrive dig fra hverdagens problemer.

Hvis 'peptalk' er noget som rør dig, så synes jeg du skulle kigge på nogle af 'Greg Plitt' youtube video'er. Han er motiverende, men får også en til at tænke over nogle ting som man normalt ikke går og får i hvert flad mig til at se anderledes på nogle problemer

Håber du får nogle gode fifs som du kan bruge og ellers så Good luck!

Er der noget som du er rigtig god til? Ellers synes jeg at du skal prøve at finde dig selv, og finde ud af hvem du er, og måske hvem du gerne vil være, hvis du ikke er tilfreds med dit nuværende selv. Styrketræning er godt til at styrke din selvtillid. For mange mennesker der ikke naturligt har en stor personlighed, kan det den fysiske størrelse bevirke til at du kommer til at fylde lidt mere i rummet, og ikke bare blender totalt ind og bliver ligegyldig, hvis du forstår hvad jeg mener? Dermed ikke sagt at fysisk træning og en større fysik er løsningen, for der er ikke noget værre end at se en kæmpe gut, der tydeligvis ikke er tilpas i sin krop, og stadig er meget usikker. Du skal som mange af de andre har forstået arbejde med dig selv, og din psyke

hr_bjoern skrev:

iRoN_wArrioR93 skrev:Mit bud var ellers 100% seriøst, er ked af at det er blevet slettet.

Måske skulle dit svar uddybes, så det ikke bliver tolket som trolling og derfor bliver slettet. Jeg vil faktisk gerne høre din teori omkring det.

Teori:
http://yourbrainonporn.com/your-brain-on-porn-series

Anekdotisk evidens:
http://www.reddit.com/r/nofap
http://www.yourbrainrebalanced.com

Der er meget mere info om emnet derude på nettet. Man er også begyndt at lave flere studier om emnet, og så er der et par store film undervejs. Hvis man umiddelbart synes det lyder som bogus, synes jeg man bør prøve det af i blot 7 dage og se om man oplever forskel. Det er forskelligt hvad man får ud af det, nogle oplever deres game bliver uppet, andre et højere energi- og produktivitetsniveau, for nogle noget helt tredje. Øget fokus i træningscenteret er også en velkendt fordel ved at praktisere afholdenhed, og så ved vi jo også at elite atleter afholder sig fra samleje eller ejakulation flere uger op til et event.

Tro mig, du er ikke alene - alle ville opleve situationer i livet hvor man mister lidt troen på sig selv - selv de mest succesfulde mennesker.

Men mit råd, er at du burde finde ud af hvad der trykker dig. Dit såkaldte socialeforbi må havde været kommet udfra en oplevelse eller en tankegang. Find ud af hvad det er og stå til ansigt over for det.

hr_bjoern skrev:

iRoN_wArrioR93 skrev:Mit bud var ellers 100% seriøst, er ked af at det er blevet slettet.

Måske skulle dit svar uddybes, så det ikke bliver tolket som trolling og derfor bliver slettet. Jeg vil faktisk gerne høre din teori omkring det.

+1

Ole_S skrev:

hr_bjoern skrev:

iRoN_wArrioR93 skrev:Mit bud var ellers 100% seriøst, er ked af at det er blevet slettet.

Måske skulle dit svar uddybes, så det ikke bliver tolket som trolling og derfor bliver slettet. Jeg vil faktisk gerne høre din teori omkring det.

+1

Det har han jo så også gjort.

Godt er du allerede får hjælp. Jeg vil faktisk give Grislum ret i hans forslag. Det kaldes kognitiv adfærdsterpi. Hvis du er bange for højder - stil dig på en bro. Bange for små rum - kør med en elevator etc. Jeg har selv i en periode efter jeg røg en enkelt joint, pludselig fået en "fobi" får lukkede rum / ting. Det er, i andres øjne, super irationelt, men ikke desto mindre kunne jeg mærke pulsen stige hvis jeg skulle ind i et tog hvor der var langt mellem stoppene, eller elevatorer hvor det kunne gå i stå. Jeg gjorde brug af den kognitive terapi og tog et sted hen med en elevator og kørte op og ned. Det samme med togene - i stedet for s-toge der ikke gjorde mig bange tog jeg med vilje et regionaltog. På den måde lærer ens hjerne at der ikke er noget at være bange for. Det hjalp utrolig meget for mig, og i dag har jeg det lang bedre.
Selvom eksemplet er henvendt til mig, så er det let at overføre til en med socialangst/fobi. Tag ud blandt mennesker. Lav aftaler med venner, familie mv. Næste gang du er i byen så sørg for at tvinge dig selv til at snakke med andre. Din hjerne vil finde ud af at du ikke dør, og med tiden vil det blive lettere for dig.
Jeg ved godt jeg får det til at lyde let. Det er det bestemt ikke, og det kan være du fejler mange gange før du får taget mod til at gøre disse ting.

Det skal dog lige siges at jeg ikke er psykolog eller andet der på nogen måde giver mig ekspertise inden for psykiske problemer, men det er blot mine egne erfaringer.

hr_bjoern skrev:

Ole_S skrev:

hr_bjoern skrev:

iRoN_wArrioR93 skrev:Mit bud var ellers 100% seriøst, er ked af at det er blevet slettet.

Måske skulle dit svar uddybes, så det ikke bliver tolket som trolling og derfor bliver slettet. Jeg vil faktisk gerne høre din teori omkring det.

+1

Det har han jo så også gjort.

Ja, men hvis du ikke havde spurgt efter en uddybelse, ville beskeden blot stå som en nedladende besked. Men ja

iRoN_wArrioR93 skrev:

hr_bjoern skrev:

iRoN_wArrioR93 skrev:Mit bud var ellers 100% seriøst, er ked af at det er blevet slettet.

Måske skulle dit svar uddybes, så det ikke bliver tolket som trolling og derfor bliver slettet. Jeg vil faktisk gerne høre din teori omkring det.

Teori:
http://yourbrainonporn.com/your-brain-on-porn-series

Anekdotisk evidens:
http://www.reddit.com/r/nofap
http://www.yourbrainrebalanced.com

Der er meget mere info om emnet derude på nettet. Man er også begyndt at lave flere studier om emnet, og så er der et par store film undervejs. Hvis man umiddelbart synes det lyder som bogus, synes jeg man bør prøve det af i blot 7 dage og se om man oplever forskel. Det er forskelligt hvad man får ud af det, nogle oplever deres game bliver uppet, andre et højere energi- og produktivitetsniveau, for nogle noget helt tredje. Øget fokus i træningscenteret er også en velkendt fordel ved at praktisere afholdenhed, og så ved vi jo også at elite atleter afholder sig fra samleje eller ejakulation flere uger op til et event.

Virkelig spændende links du har fået smidt op der, jeg tror selv jeg vil prøve det.

iRoN_wArrioR93 skrev:

hr_bjoern skrev:

iRoN_wArrioR93 skrev:Mit bud var ellers 100% seriøst, er ked af at det er blevet slettet.

Måske skulle dit svar uddybes, så det ikke bliver tolket som trolling og derfor bliver slettet. Jeg vil faktisk gerne høre din teori omkring det.

Teori:
http://yourbrainonporn.com/your-brain-on-porn-series

Anekdotisk evidens:
http://www.reddit.com/r/nofap
http://www.yourbrainrebalanced.com

Der er meget mere info om emnet derude på nettet. Man er også begyndt at lave flere studier om emnet, og så er der et par store film undervejs. Hvis man umiddelbart synes det lyder som bogus, synes jeg man bør prøve det af i blot 7 dage og se om man oplever forskel. Det er forskelligt hvad man får ud af det, nogle oplever deres game bliver uppet, andre et højere energi- og produktivitetsniveau, for nogle noget helt tredje. Øget fokus i træningscenteret er også en velkendt fordel ved at praktisere afholdenhed, og så ved vi jo også at elite atleter afholder sig fra samleje eller ejakulation flere uger op til et event.

WTF?!

JayRock skrev:Det betyder helt vildt meget, at jeg ikke er alene, jeg går allerede til psykolog, rent tanke mæssigt, er jeg blevet bedre. Men det min selvtillid, som har fået tæsk, og skal styrkes

så oprettede tråden, til at få nogle fif eller historie, fra nogle som måske har et godt råd ;)


IGEN TAK

Personlig erfaring :

Min selvtillid var også nede og dykke på det tidspunkt. Det hjalp rigtig meget hos mig, da jeg begyndte at træne. Håber du oplever det samme

Held og lykke med det

Tak for alle de støttende ord, jeg håber også på at min træning kan hjælpe mig fremad, det er sgu bare så deprimerende, når jeg står og taler med nogen under træningen, og må gå pga jeg har kvalme, eller er ved at besvime

JayRock skrev:Tak for alle de støttende ord, jeg håber også på at min træning kan hjælpe mig fremad, det er sgu bare så deprimerende, når jeg står og taler med nogen under træningen, og må gå pga jeg har kvalme, eller er ved at besvime

Vidste ikke at din situation var så slem. Jeg ville gå til lægen og få henvisning til psykiater og psykolog.

JayRock skrev:jeg har brug for en hjælpende hånd, min selvtillid har fået en del tæsk det sidste år. Så har det idag rigtig RIGTIG svært, når jeg møder nye mennesker, som jeg ikke kender, da jeg bliver helt vildt nervøs/bange, for at blive til grin. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, er ikke engang fyldt de 22 endnu.

Det kan også udtales social angst/fobi, ved andre.

Jeg har det også lidt. Selv til familiefødselsdage med familie jeg ikke kender super godt. Det er som om de tanker der normalt videreføres til tale/sprog bare forsvinder, og resultatet bliver at man bare sidder og tænker for sig selv. Hvilket gør en flov over at man ikke siger noget og bare er stille.

1 fremmed person = ok
2 fremmede personer = sværere
3 fremmede personer = endnu sværere.. and so on
5 + fremmede personer = helvede

Og så er det som om at jo flere man kender godt, jo mindre slemt er det også. Men det resulterer ofte i at man bare tager det nemme og trykke valg og kun snakker med ens venner, og derfor får man aldrig bearbejdet sit problem.

Arbejder selv på problemet. Men det er sgu ikke nemt. Det er sindsyg svært og meget hårdt arbejde at bearbejde et problem som dette. Som sagt er løsningen at presse sig selv til at tage til fester og andre "hårde situationer", og se det som at klare en "eksamen" eller lignende. Hvis ikke man mærker nervøsiteten på samme måde som en eksamen, så har man ikke prøvet hårdt nok. Jeg har selv presset mig til at snakke med fremmede piger, og det var sgu hårdt. Men det er inden man gør det der er hårdest. Tankerne og følelserne der skal styres osv. Når først man snakker med dem er det ikke så slemt. Man skal se det som en nødvendighed at snakke med fremmede. Ligesom en eksamen -> Man er nervøs, og hjernen fortæller dig at du skal undgå den kommende situation. Men du "skal" til eksamen og i sidste ende, er man glad for at man tog til eksamen og fik den overstået.

Ville bare lige komme med mine tanker/erfaringer om emnet. Håber det kan bruges til noget og så synes jeg det kunne være spændende at høre om du kunne relatere til noget af det første jeg har skrevet. Og held og lykke med at bekæmpe problemet.

EDIT: Kan se at mit problem ikke er lige så stort som dit eftersom du får kvalme osv. Så kan det jo være svært at presse sig ud i situationer. Ville nok også få hjælp af noget psykolog. Men jeg sletter ikke mit indlæg da jeg tænker du måske kan bruge lidt af det, Og hvis ikke så bare lad være med at tænke videre over det