At trimme psyken er lige så vigtigt som at trimme kroppen

[Hjemmeside]

Kun for mænd

At trimme psyken er lige så vigtig som at trimme kroppen

Mænd i alle aldre er som aldrig før begyndt at være optaget af deres sundhed og udseende. Det ligger i tiden at have en veltrænet krop og at være velplejet. Hvorfor det? Fordi det giver velvære, og fordi man gennem det at konkurrere med sig selv får gode point, når man kigger sig ind i spejlet eller på den videooptagelse af sig selv, som man lægger ind på computeren. Der er forandringer at spore.
Sliddet med træningen og det at kombinere den rigtige kostplan kommer dog for nogle til at fylde alt i hverdagen. Mad bliver efterhånden ikke bare mad, men kun kalorier, proteiner, kulhydrater og fedt – kun noget, der skal ned – ikke noget, der skal nydes.
I stille stunder kan man godt mærke en lille usikkerhed dukke op i sin veltrimmede krop – at selvtilliden ikke nødvendigvis følger med kroppens størrelse.

Hvordan kan det være, at man kommer ind i sådan en ond spiral? At man hele tiden ønsker sig at blive større og stærkere? Besat af kost, træning og kalorier – og afhængig af, at andre mennesker ser en på en bestemt måde – som stærk, sexet, muskuløs og selvsikker?
Personligheden hos mennesker indeholder en struktur, der gør, at vi aldrig bliver tilfredse. Den vil hele tiden have mere, være større, bedre, rigere, stærkere, slankere osv. En anden side af denne struktur grundlægger et dilemma, hvor vi dels har et håb om, at vi hele tiden stræber efter at blive lykkelige og glade og dels at vi undgår smerte og ubehagelige følelser.
Når træning af kroppen bliver påvirket for meget af denne struktur, viser det sig som en afhængighed og besættelse.
Hvad gør mange mænd i den situation? De udveksler deres erfaringer om træning og mad på et mere overfladisk plan, men vover ikke at komme ned under overfladen og fortælle om afhængighedens onde spiral og usikkerhed. Her mangler mænd et sted, hvor de kan tage fat i det, der er svært at tale om – et sted, hvor man kan trimme psyken sammen med andre mænd.

Skrevet af David Beermann
Eksistentiel Coach og Psykoterapeut
Medlem af Psykoterapeutforeningen MPF
http://www.coexistence.dk
david@coexistence.dk

Se også Davids artikel om mandegrupper

(Dette indlæg er godkendt af sidens ejere)

Hvor er resten af "artiklen" ??

[Hjemmeside]

Hvor er resten af "artiklen" ??

Hej JBR!

Artiklen om at trimme psyken er ikke længere - den skal blot fungere som en appetitvækker til artiklen om mandegrupper, som du kan læse om her.

[Hjemmeside]

Jeg kan se, at mange har læst tråden og at få har svaret.
Jeg kunne godt tænke mig at starte en debat omkring hvad der ligger bagved det vi gør i vort daglige liv.
Når mad bare bliver proteiner og du aldrig bliver tilfreds med din krop - hvad driver dig ?
Hvad tænker du,når du bare fortsætter uden at kunne stoppe? Hvad gør du så?

Jeg kunne godt tænke mig at starte en debat omkring hvad der ligger bagved det vi gør i vort daglige liv

Det er vel en individuel ting. Set fra et træningsperspektiv er der jo ikke kun en grund til at folk træner. Der er mange og meget forskellige grunde.

Når mad bare bliver proteiner

Mad er vel proteiner, uanset hvem man er

Hvad tænker du,når du bare fortsætter uden at kunne stoppe?

Uden at kunne stoppe med hvad ?

Hvor er resten af "artiklen" ??

Hej JBR!

Artiklen om at trimme psyken er ikke længere - den skal blot fungere som en appetitvækker til artiklen om mandegrupper, som du kan læse om her.

hej David. Cool med den diskussion du vil starte.
Sommetider stille jeg også mig selv det spørgsmål. hvorfor gør jeg det.
Sådan set ved jeg godt at jeg ikke bliver et lykkeligere menneske af at have en perfekt krop men det
er jo en førnejelse og se i spejlet og vide at det har man fanme fortjent fordi man har gjort en indsats for det.
Så er der også det aspekt i det for mit vedkommende at jeg må ha et mål med min hverdag for ellers ville jeg kede mig og være rastløs. Derfor er jeg glad for at jeg tit har noget at tænke over.
Mht kost. Altså det er jo sandt at somme tider nyder man ikke maden for man ser den nærmest som kulh prot osv og man spiser ikke når man er sulten men når kostplanen siger det men det at vide at man gør sin krop en tjeneste er nu rart.. Der er også en god ting. Man vænner sig til at ikke spise usundt. Fx fastfood og den slags er jo pisse dårligt for træningen og tilsidst væmmes man ved det. Jeg gør i hvert fald..
ved ik om jeg fik svaret på alt der men er lidt træt nu. håber der var lidt af det du ville vide om os bb'ere.. men som sagt. ved ikke om de andre her dine mine meninger.. taler kun for mig selv
så vil jeg sige. jeg elsker at træne. det gir bare en power og man har en helt speciel energi. man lever i nuet når man giver den gas med vægtene og bagefter er man måske stolt hvis man gjorde det godt. Man har jo også ofte en makker hvor man har en lille konkurrence kørende og joker med hinanden. Hvis man er i dårligt humor kommer det også væk efter en gang tons. og når man nu kan li og træne skulle man da også være et skarn om man ikke spiste rigtigt. for ellers har træningen jo ingen effect.

[Hjemmeside]

Det er altid dejligt at gøre noget godt for sig selv - at spise sundt - at træne kroppen - at komme i god form.Og en god disciplin er også godt at have, så man ikke hel tiden skal spørge sig selv om man gider træne eller ej.

Lysten til at træne kan for nogle få også komme tæt på en indre tvang - at jeg skal træne - skal spise sundt - at man kommer ud af den gode balance, hvor jeg selv føler at jeg styrer mit liv - men at det er træningen, maden og proteinerne, der bestemmer over mig - og at der bag ved denne form for træning kan ligge en rastløshed, kedsomhed eller tomhed, som jeg ikke vil mærke og derfor udfylder med "såkaldt træning", for ikke at ville finde svar på, hvad det så er jeg vil med mit liv!

Lysten til at træne kan for nogle få også komme tæt på en indre tvang

Nu du nævner indre tvang. Man kunne spørge sig selv hvad der er værst for ens psykiske velbefindende. Den indre tvang, hvor man tvinger sig selv til at gøre ting, af andre årsager en det man får ud af aktiviteten i sig selv. Eller den ydre tvang, hvor man af samfundsmæssige årsager, føler sig tvunget til at tage på arbejde, til et arbejde man hader som pesten. Eller bliver sammen med en kvinde man ikke længere elsker, for børnenes skyld.

Der er jo en ret væsentlig forskel mellem de 2 ting. Den indre tvang opfatter man jo selv som noget godt, mens den ydre tvang opfattes diamentralt modsat.

Alligevel virker det som om det er mere spændende at fokusere på den indre tvang, hvor jeg synes det ville være mere spændende at diskuttere hvorfor folk ikke handler og lever deres liv i overensstemmelse med det som giver dem tilfredshed og glæde, og ikke lever livet efter samfundsskabte normer og regler.

Bare en lidt anden vinkel på det med psyken

Uanset hvorfor man træner har man et mål med sin træning. Om vi snakker det sociale aspekt ved at komme ud blandt andre mennesker, evt. med vennerne, om vi snakker afreagering (komme af med energien/frusterationerne osv.) eller vi snakker om at nå et fysisk resultat er vel underordnet. I bund og grund er der et drive som vi forsøger at nå, noget der tilfredsstiller os. I henhold hertil kommer føden ofte også ind i billedet fordi det langt hen af vejen er den som er medvirkende til at nå det resultat vi stiler efter, i alt fald kropsmæssigt uanset om vi snakker bulk eller cut. Den anden gruppe som søger andre mål tænker ofte ikke ligeså meget på føden som den første gruppe, men argumentationen for hvorfor de gør det kan højst sandsynligt relateres til at de ønsker noget sekundært ud af deres første mål. Man kan måske også spørge sig selv om det ikke er dumt ikke at tage endnu et skridt, tilføje korrekt føde, og få den sidegevindsten med, et skridt mod en pænere og sundere krop som bonus.
Når du går over i tvangstanker omkring træning, en form for besættelse/afmagt af bare at måtte træne, finder jeg det interessant for problematikken heri er vel netop at personen ynder et mål at nå, men bare ikke gider/orker at følge stien dertil. Herved opstår tvang, men er det reelt tvang når man jo rent logisk set opnår denne psykiske påvirkning grundet et personligt mål. Jeg tror mere det er viljen der gør at man holder fast i sine mål og i perioder hvor træningslysten mangler presser sig selv til ikke at gå skridt tilbage i vejen mod sit mål. Om det er sundt skal jeg ikke gøre mig herre over for der er jo en psykisk grund til netop manglende lyst som man måske bør lytte til. Dog synes jeg, som TJ også nævner at man skal passe på med at definere tvang så specifikt. Eksemplerne han kommer med er gode til at illustrere dette.

Uanset hvad, er der ifølge min ideologi aldrig nogen tvang eksisterende, der er kun valg. Nogen lette og andre hårde valg.

Uanset hvorfor man træner har man et mål med sin træning. Om vi snakker det sociale aspekt ved at komme ud blandt andre mennesker, evt. med vennerne, om vi snakker afreagering (komme af med energien/frusterationerne osv.) eller vi snakker om at nå et fysisk resultat er vel underordnet. I bund og grund er der et drive som vi forsøger at nå, noget der tilfredsstiller os. I henhold hertil kommer føden ofte også ind i billedet fordi det langt hen af vejen er den som er medvirkende til at nå det resultat vi stiler efter, i alt fald kropsmæssigt uanset om vi snakker bulk eller cut. Den anden gruppe som søger andre mål tænker ofte ikke ligeså meget på føden som den første gruppe, men argumentationen for hvorfor de gør det kan højst sandsynligt relateres til at de ønsker noget sekundært ud af deres første mål. Man kan måske også spørge sig selv om det ikke er dumt ikke at tage endnu et skridt, tilføje korrekt føde, og få den sidegevindsten med, et skridt mod en pænere og sundere krop som bonus.
Når du går over i tvangstanker omkring træning, en form for besættelse/afmagt af bare at måtte træne, finder jeg det interessant for problematikken heri er vel netop at personen ynder et mål at nå, men bare ikke gider/orker at følge stien dertil. Herved opstår tvang, men er det reelt tvang når man jo rent logisk set opnår denne psykiske påvirkning grundet et personligt mål. Jeg tror mere det er viljen der gør at man holder fast i sine mål og i perioder hvor træningslysten mangler presser sig selv til ikke at gå skridt tilbage i vejen mod sit mål. Om det er sundt skal jeg ikke gøre mig herre over for der er jo en psykisk grund til netop manglende lyst som man måske bør lytte til. Dog synes jeg, som TJ også nævner at man skal passe på med at definere tvang så specifikt. Eksemplerne han kommer med er gode til at illustrere dette.

Uanset hvad, er der ifølge min ideologi aldrig nogen tvang eksisterende, der er kun valg. Nogen lette og andre hårde valg.

ja men hårde valg er vel også tvang. Når du skal ud af sengen om morgenen og du ikke gider. Det fede er at man tænker ikke videre over "tvangen." Det er en del af en rutine og rutinen gør at man er fri for at diskutere med sig selv.
en diskussion med sig selv er jo aldrig rar for mennesket søger jo at være i harmoni med sig selv...
Både indre og ydre former for tvang indgår jo i hverdagen men hvis man har en rutine følger man den blindt.(jeg gør i hvert fald) Ret syret at tænke på..

[Hjemmeside]

Uanset hvorfor man træner har man et mål med sin træning. Om vi snakker det sociale aspekt ved at komme ud blandt andre mennesker, evt. med vennerne, om vi snakker afreagering (komme af med energien/frusterationerne osv.) eller vi snakker om at nå et fysisk resultat er vel underordnet. I bund og grund er der et drive som vi forsøger at nå, noget der tilfredsstiller os. I henhold hertil kommer føden ofte også ind i billedet fordi det langt hen af vejen er den som er medvirkende til at nå det resultat vi stiler efter, i alt fald kropsmæssigt uanset om vi snakker bulk eller cut. Den anden gruppe som søger andre mål tænker ofte ikke ligeså meget på føden som den første gruppe, men argumentationen for hvorfor de gør det kan højst sandsynligt relateres til at de ønsker noget sekundært ud af deres første mål. Man kan måske også spørge sig selv om det ikke er dumt ikke at tage endnu et skridt, tilføje korrekt føde, og få den sidegevindsten med, et skridt mod en pænere og sundere krop som bonus.
Når du går over i tvangstanker omkring træning, en form for besættelse/afmagt af bare at måtte træne, finder jeg det interessant for problematikken heri er vel netop at personen ynder et mål at nå, men bare ikke gider/orker at følge stien dertil. Herved opstår tvang, men er det reelt tvang når man jo rent logisk set opnår denne psykiske påvirkning grundet et personligt mål. Jeg tror mere det er viljen der gør at man holder fast i sine mål og i perioder hvor træningslysten mangler presser sig selv til ikke at gå skridt tilbage i vejen mod sit mål. Om det er sundt skal jeg ikke gøre mig herre over for der er jo en psykisk grund til netop manglende lyst som man måske bør lytte til. Dog synes jeg, som TJ også nævner at man skal passe på med at definere tvang så specifikt. Eksemplerne han kommer med er gode til at illustrere dette.

Uanset hvad, er der ifølge min ideologi aldrig nogen tvang eksisterende, der er kun valg. Nogen lette og andre hårde valg.

ja men hårde valg er vel også tvang. Når du skal ud af sengen om morgenen og du ikke gider. Det fede er at man tænker ikke videre over "tvangen." Det er en del af en rutine og rutinen gør at man er fri for at diskutere med sig selv.
en diskussion med sig selv er jo aldrig rar for mennesket søger jo at være i harmoni med sig selv...
Både indre og ydre former for tvang indgår jo i hverdagen men hvis man har en rutine følger man den blindt.(jeg gør i hvert fald) Ret syret at tænke på..

Tvang har vel 2 sider: Den ene side kunne være den positive side af disciplin:Jeg gør det, jeg skal gøre, fordi det er godt for mig - og derfor vælger jeg det.
Den anden side - den negative side af indre tvang er, at jeg er nød til / føler mig tvunget til af mig selv at træne, spise,gøre forskellige aktiviteter.

Hvis jeg ikke gør det, føler jeg dårlig samvittighed, eller jeg gør det af andre grunde: fordi jeg ikke ønsker at føle mig alene, rastløs, ensom,tom, ikke kan lide min krop etc

[Hjemmeside]

En af de, der træner, skrev at han byttede 8 timers Counterstrike ud med intens træning af kroppen, for at komme ud af sin depression og fordi han ikke var tilfreds med sin krop.

En tvang kan byttes ud med en ny! Men hvad er frihed?
Hvar er det, der giver mit liv mening?

Hvordan tager jeg ansvar for mit liv? Og giver mine valg mig tilfredshed?

Det er disse spørgsmål, som vi alle stiller, som vi gang på gang er nød til at stille os selv, for at finde ud af, om vi er på det rette sted i vores liv!

[Hjemmeside]

En af de, der træner, skrev at han byttede 8 timers Counterstrike ud med intens træning af kroppen, for at komme ud af sin depression og fordi han ikke var tilfreds med sin krop.

En tvang kan byttes ud med en ny! Men hvad er frihed?
Hvar er det, der giver mit liv mening?

Hvordan tager jeg ansvar for mit liv? Og giver mine valg mig tilfredshed?
Det er disse spørgsmål, som vi alle stiller, som vi gang på gang er nød til at stille os selv, for at finde ud af, om vi er på det rette sted i vores liv!

Meget spændende tråd
og aktuel for mig, da jeg arbejder meget med det for tiden.
I week-enden kom jeg igennem bogen Nuets kraft af Eckard Tolle.
Den kan absolut anbefales.

Jeg er lige kommet hjem fra foredrag om bl.a. NLP og hybnose med Anette Borgen
Der var indlagt 2 guidede meditationer, så det er ikke kun kroppen der får træning.
Det gør sjælen også
Hun kom også ind på de valg i livet, som du nævner, at vi må tage

Til et spørgsmål fra en tilhører om hvor egoistisk man må være, svarede hun,
at lige som en enkelt celle i vores krop skal være velforsynet for at kunne klare opgaven
på sin plads sammen med de andre celler, således skal vi også have nok
for at kunne klare vores opgave i livet sammen med andre mennesker og naturen,
i den tilsvarende større verden, som vi kan betragtes som en lille "celle" i.
Hendes mening er at vi ikke skal være grådige, men heller ikke få for lidt...

Der er lidt den filosofi jeg træner efter, for jeg skal ikke nødvendigvis have højeste udbytte,
men træne tilpas til at vedligeholde kroppen, og så det hele tiden føles godt.
Jeg skal ikke være så grådig efter resultater, at det går ud over noget andet.
Henning

Men hvad er frihed?
Hvar er det, der giver mit liv mening?

Hvordan tager jeg ansvar for mit liv? Og giver mine valg mig tilfredshed?

Sjovt; tanker som i årtusinder er forsøgt besvaret af historiens største tænkere forsøger du at få besvaret på bb.dk?

Men okay, efter min mening er frihed ens evne til at frigøre sig fra gængse normer og forme sit eget liv. Viljen til at opbygge sine egne værdier, og nå dem uden at underkaste sig unødvendige, falske og universelle sandheder. Hvordan man når dem, og hvordan man forholder sig til den måde man når dem på.

At man så kan argumentere for at vilje og frihed epistemologisk set er kontradiktoriske begreber er en anden diskussion.

Uanset hvorfor man træner har man et mål med sin træning. Om vi snakker det sociale aspekt ved at komme ud blandt andre mennesker, evt. med vennerne, om vi snakker afreagering (komme af med energien/frusterationerne osv.) eller vi snakker om at nå et fysisk resultat er vel underordnet. I bund og grund er der et drive som vi forsøger at nå, noget der tilfredsstiller os. I henhold hertil kommer føden ofte også ind i billedet fordi det langt hen af vejen er den som er medvirkende til at nå det resultat vi stiler efter, i alt fald kropsmæssigt uanset om vi snakker bulk eller cut. Den anden gruppe som søger andre mål tænker ofte ikke ligeså meget på føden som den første gruppe, men argumentationen for hvorfor de gør det kan højst sandsynligt relateres til at de ønsker noget sekundært ud af deres første mål. Man kan måske også spørge sig selv om det ikke er dumt ikke at tage endnu et skridt, tilføje korrekt føde, og få den sidegevindsten med, et skridt mod en pænere og sundere krop som bonus.
Når du går over i tvangstanker omkring træning, en form for besættelse/afmagt af bare at måtte træne, finder jeg det interessant for problematikken heri er vel netop at personen ynder et mål at nå, men bare ikke gider/orker at følge stien dertil. Herved opstår tvang, men er det reelt tvang når man jo rent logisk set opnår denne psykiske påvirkning grundet et personligt mål. Jeg tror mere det er viljen der gør at man holder fast i sine mål og i perioder hvor træningslysten mangler presser sig selv til ikke at gå skridt tilbage i vejen mod sit mål. Om det er sundt skal jeg ikke gøre mig herre over for der er jo en psykisk grund til netop manglende lyst som man måske bør lytte til. Dog synes jeg, som TJ også nævner at man skal passe på med at definere tvang så specifikt. Eksemplerne han kommer med er gode til at illustrere dette.

Uanset hvad, er der ifølge min ideologi aldrig nogen tvang eksisterende, der er kun valg. Nogen lette og andre hårde valg.

ja men hårde valg er vel også tvang. Når du skal ud af sengen om morgenen og du ikke gider. Det fede er at man tænker ikke videre over "tvangen." Det er en del af en rutine og rutinen gør at man er fri for at diskutere med sig selv.
en diskussion med sig selv er jo aldrig rar for mennesket søger jo at være i harmoni med sig selv...
Både indre og ydre former for tvang indgår jo i hverdagen men hvis man har en rutine følger man den blindt.(jeg gør i hvert fald) Ret syret at tænke på..

Tvang har vel 2 sider: Den ene side kunne være den positive side af disciplin:Jeg gør det, jeg skal gøre, fordi det er godt for mig - og derfor vælger jeg det.
Den anden side - den negative side af indre tvang er, at jeg er nød til / føler mig tvunget til af mig selv at træne, spise,gøre forskellige aktiviteter.

Hvis jeg ikke gør det, føler jeg dårlig samvittighed, eller jeg gør det af andre grunde: fordi jeg ikke ønsker at føle mig alene, rastløs, ensom,tom, ikke kan lide min krop etc

jeg tror der er mage som tror at man er usikker bare fordi man træner.
De fleste træner sgu af nydelsen og det fede kick det gir dem.
Jeg kunne da godt leve uden træning og uden og have en veltrænet krop men det er en rar ting og specielt når der skal så lidt til..
Self er der os folk der kan li mad som har bulimi.
Ligeledes er der folk der træner til de "brækker" sig, men de fleste af os dyrker det som en sport ligesom så mange andre og er altså hverken mere egoistiske eller exentriske af den grund.
Det her er ikke en forsvars tale for bb'erne for ser ikke mig selv som fuldblods bb'er endnu. hehe

[Hjemmeside]

Betyder det ydre - ens udseende mere end hvordan man er som menneske?

Hvad med dem, der ikke træner sin krop - hvad har de så at byde på?

Det er godt at have en sund krop,at træne den og spise sundt.
Hvorfor gøre så meget ud af sin krops muskler via træning - hvis man i sit daglige arbejde ikke behøver at anvende så meget styrke?
Kunne det være fordi der er en stor konkurrence mellem mænd om at være den stærkeste og mest attraktive i forhold til kvinder? Den mest sexede!

Betyder det ydre - ens udseende mere end hvordan man er som menneske?

Nej, det er der vel forhåbentligvis heller ikke nogen som mener. Dem som har den holdning er snæversynede, og efter min mening intellektuelt udfordrede.

Hvad med dem, der ikke træner sin krop - hvad har de så at byde på?

Med garanti en masse spændende ting.

Hvorfor gøre så meget ud af sin krops muskler via træning - hvis man i sit daglige arbejde ikke behøver at anvende så meget styrke?

Hvorfor gør så meget her i livet ? Hvorfor indlede en karriere, hvor man kommer til at tjene en masse penge man slet ikke har brug for ? Hvorfor ikke bare være glad for et minimumsniveau ? Det hele handler vel om at udfordre sig selv. Udvikle sig selv på mange områder. Herunder det fysiske.

Kunne det være fordi der er en stor konkurrence mellem mænd om at være den stærkeste og mest attraktive i forhold til kvinder? Den mest sexede!

Det er efter min mening en antikveret og stereotyp betragtning. Der er sikkert mange unge mennesker begynder at træne pga. det andet køn, men finder de ikke andre værdier i forhold til træning end bare dette, så stopper de ret hurtigt igen. Motivationen og glæden ved træning kan ikke holdes ved lige, hvis det er eneste grund til at træne. Mange som træner finder en glæde ved træningen i sig selv. Man må ikke glemme at mange undersøgelser viser at fysisk træning har en markant effekt ikke kun på ens fysiske sundhed, men i aller højeste grad også ens psykiske velbefindende. Det har f.eks en ekstremt gavnlig effekt på depression. Så spørger du modne vægttræningsudøvere som har trænet i mange år, så vil tæt på 100 % have andre grunde til at træne end lige netop den du nævner.

Jeg må holde mig enig med TJ på visse punkter, at jeg startede med at gøre det nemmere med pigerne, men det blev hurtigt erstattet af følelsen af at kunne opnå noget som kræver en masse tid, kræver jeg udfordre mig selv hele tiden og så evt nå et mål om anerkendelse, uanset hvor lille eller stor den så end er..

Grunden til at jeg bliver ved med at træne er for at udfordre mig selv, forbedre mig selv både fysisk og psykisk, da denne sport kræver ekstrem disciplin og punktlighed.
Gør det også for at kunne koble af! Når jeg er i centeret så er der kun en ting som gør sig gældende, og det er hvor mange kilo der er på stangen! jeg skal ikke tænke på huslejen, vasketøjet eller international politik, der er noget primitivt over det og det er så nemt at forholde sig til, jagtinstinktet slår til, det er alfahannen og byttet!