Jeg er en dreng på 16 som er ca 178 cm og vejer omkring 53-54 kg. Jeg har altid haft problemer med at tage på, og det samme har en nogle i min familie. Men mit problem er at jeg gerne vil i forsvaret, og have en uddannelse der, så jeg kunne godt se et problem ved at jeg måske kun vejer lidt mere end jeg gør nu. Jeg dyrker idræt 3 gange om ugen i skolen.
Idræt:
Mandag: ca 2-3 timer
Tirsdag: ca 30 min svømning
Torsdag: 1 1/2
Mad i løbet af dagen:
Morgen mad: stor skål med havregryn med rosiner og let mælk
Frokost: 2 stykker rugbrød og 3 stykker frugt
Mellem måltid: forskelligt kommer lidt an på hvad jeg har lyst til og om jeg føler mig sulten
Aftensmad: hvad der bliver serveret. Men tit og oftest varm mad.
Jeg synes selv at jeg spiser forholdvis meget mad. Men selvom jeg har dyrket idræt i snart 5 måneder, og spist en masse ved siden af, har jeg ikke tage på. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Har snakket med min storebror som brugte noget Weight gainer ved siden af hans træning, og han sagde til mig at jeg skulle tage den første Shake omkring 9 og igen ved en 3 tiden. Men da jeg ikke rigtig har mulighed for at drikke dem på det tidspunkt pga. af skole har jeg ikke rigtigt gjordt mere ved det. Mine forældre er heller ikke ligefrem vilde med at jeg skal drikke det ,da de mener det nok skal komme.
Hvis der var nogen af jer herinde, som kunne hjælpe mig med måske hvad jeg skal spise, eller måske gøre, ville jeg sætte stor pris på jeres hjælp







