Jeg er ny her på siden og vil gerne starte en logbog i håb om, at det kan fastholde min motivation, hvis jeg føler at nogen læser med og "forventer" at jeg når mit mål. Måske jeg endda kan få et par faste læsere eller gode råd.
Mit endelig mål er at opnå min idealvægt på ca. 55 kilo og generelt blive strammet op, markeret (især på maven) og få opbygget en lean muskelmasse.
Lidt info om mig:
Jeg er en pige på 20 år.
Jeg er 171 cm høj.
Jeg vejer lige nu 72,1 kilo.
Mit BMR siger: 6376 kj & 1524 kcal.
Jeg vil gerne fortælle min vægthistorie, det er jo nemt nok når man er anonym
Det startede, da jeg var 12 år og ramte puberteten. Jeg gennemgik en meget svær tid på hjemmefronten og lagde ikke engang mærke til at jeg tog på, gik fra 40 kilo til 60, bare sådan bum! Pludselig var jeg en buttet pige.
Jeg blev mobbet i folkeskolen med, at min numse var stor og fed. Jeg begyndte at løbetræne, men droppede det igen.
Da jeg startede i gymansiet som 16-årig fik jeg min første rigtige kæreste. Vi hyggede os meget med lækker mad og kage og jeg tog virkelig meget på.
Min bedste veninde i gymnasiet og min kæreste er begge den slags mennesker, der kan spise hvad de vil uden at tage på.
Som 18-årig nåede jeg min absolutte max vægt, på 81,7 kilo. Jeg kan tydeligt huske at jeg skulle have nye bukser, da mine andre ikke kunne lukkes mere og i butikken kunne jeg knapt passe en str. 42. Det var et wake up call, der virkelig gjorde mig ked af det og jeg følte mig fed og frastødende.
Jeg meldte mig i fitness, men trænede aldrig særligt seriøst.
D. 18 juli 2012 besluttede jeg mig for at nu var det nok! Jeg prøvede slankepiller i denne periode, OxyElite Pro som idag er ulovlige. De fik mig ned på den vægt jeg har nu.
Det var også som 18-årig, at jeg mødte min anden kæreste.. Min første kærlighed.. Han er også den slags menneske der kan spise, hvad han vil uden at det sætter sig (hvad er der galt med de mennesker jeg omgås?!
)Vi hyggespiste en masse og surprise, surprise - jeg tog på igen. Vorees forhold var meget præget af, at jeg aldrig følte mig smuk nok, tynd nok, lækker nok, sexet nok…
Nu er jeg nået til den sværeste del af min historie…
Som 19-årig begyndte jeg langsomt at udvikle en spiseforstyrrelse. Jeg lider af bulimi.
Det påvirker mig hvert sekund af hver dag.
Min daværende kæreste kendte lidt til det, men havde slet ikke begreb om omfanget af det. Jeg har ikke fortalt nogen om det, og det er med en vis ængstelighed, at jeg skriver det her.
Bulimien er også det, der hver gang slår mig ud af kurs. Forbandede sygdom.
Jeg kan gå en hel uge, 2 uger.. og holde mig til de ca. 1000 kcal… Men så kommer weekenden.
Typisk går det galt fordi jeg tager i byen og får mange kcal igennem alkohol. Dagen efter har jeg tømmermænd og får cravings efter alt det usunde! Har jeg rester, spiser jeg dem dagen efter.
Problemet med det er, at jeg binger omkring 7000-8000 kcal om dagen. Jeg kan blive ved med at spise! Som i; jeg stopper ikke før jeg er fysisk dårlig.
Jeg siger til mig selv, at på mandag starter jeg den slanke linje igen, men efter at have spist så meget er min krop helt ude af balance, min mave er oppustet, træningen bliver hårdere og så tager jeg en pause på et par dage, men spiser stadig løs.
Mit seneste ædeflip har varet i 2 uger og jeg kom endelig tilbage på sporet i tirsdags, d. 2/12 2014.
Hvor er jeg så nu?
Jeg er blevet single og det har faktisk været hårdt ikke at have nogen til at bekræfte mig i, at jeg er god nok og som vil elske mig uanset om jeg når str. grindehval.
Men at jeg er single betyder omvendt, at jeg har meget mere tid til at træne. Jeg havde en off-periode, hvor jeg var helt knust og trøstespiste en masse og tog på.
Nu har jeg så meldt mig i fitness igen, fået lavet en fedtmåling og lagt et træningsprogram. Det lyder på 3 x styrketræning og 2 x kredsløbstræning.
Min kæreste gik fra mig i september 2014 og d. 23/10 2014 fik jeg så lagt det her program.
Men forleden blev jeg ramt af min sædvanlige mangel på motivation og har bare ædt uden at træne (som jeg nævnte før, varede det 2 uger)
Nu sider jeg så igen - fuld af motivation! Og ønsker om, at det lykkedes denne gang.
Jeg har siden tirsdag fulgt mit program igen, og jeg har investeret en mindre milliard i … like.. 19 forskellige kosttilskud, jeg følger Muscle and fitness "9 fat fighting supplements combos" og har desuden købt W700 fra Ubervita.
Jeg har før prøvet slankepiller, heriblandt OxyElite Pro, EC stack, ThermaLean, Clenbuterol, XL-S Medical og Meratol.
Det gode ved, at jeg supplerer min træning med kosttilskud er, at det afholder mig mere fra at kaste op, når jeg har spist.
Fordi jeg så føler det er penge lige ud i toilettet (bogstaveligt talt
) Jeg tror, ønsker, håber, beder til, at jeg denne gang med hjælp fra mit træningsprogram og kosttilskud, kan nå mit mål!
Jeg har endda for nyligt fået lavet en tatovering, der minder mig om at jeg skal blive ved med at kæmpe. Både med at opnå mit vægttab og overvinde min bulimi og forhåbentligt ende med noget der ligner en selvtillid.
I må gerne synes jeg er helt til grin, men jeg vil gerne på forhånd frabede mig negative kommentarer - dem har jeg ikke brug for.
Konstruktiv kritik, tips, råd, vejledning etc. kunne jeg rigtig godt tænke mig, da hele styrketrænings- kosttilskuds- sundt vægttabsverden er ny for mig :p
Nu vil jeg tage i fitness og klare dagens kredsløbstræning!











