Jeg har flere kommentarer til dit indlæg. Mit input er på ingen måde for at være negativ i forhold til dine egne forslag, det skal ses som konstruktiv kritik, der naturligvis afspejler mine egne holdninger til +3-splits programmer.
Min første tanke da jeg læste dit indlæg centrerer omkring din erfaring og motivation.
Jeg har trænet en del år efterhånden, men aldrig rigtig 100 % seriøst og målrettet, så det vil jeg kaste mig ud i med et nyt program.
Jeg er lige kommet ud af en pause på et par måneder, så nu skal det være. Jeg har tidligere trænet fullbody og 2-split, men jeg kunne godt tænke mig at splitte over endnu flere dage. Det er ikke til at sige, om det er bedst for mig, men det bunder ud i, at jeg gerne vil have lidt kortere træningspas - dog til gengæld med mere intensitet.
Hvis du aldrig har trænet 100% seriøst, mener jeg, at du har meget at hente endnu blot ved et normalt 2-split eller 3-split. Samtidig synes jeg, at din begrundelse for netop at vælge et 4-split er en forkert indstilling. Du bør ikke vælge et 4-split for kortere træningspas. Du bør efter min holdning vælge et 4-split, hvis du ønsker en volumen, som du ikke kan overkomme og restituere fra på færre dage. På grund af den lavere frekvens, bør du øge volumen relativt voldsomt for at gøre op for dette tab.
Har du overvejet et 3-split inden dine tanker faldt på 4-split? Det kunne eksempelvis opbygges på følgende måde:
Dag 1: Bryst/Ryg
Dag 2: Ben
Dag 3: Skulder og arme
Dag 4: Off
Dag 5: Repeat
Tilføj selv mave og læg på de dage du ønsker. Dette er naturligvis kun en ud af mange måder at opbygge et 3-split på, blot et lille sidespring.
Ovenstående er måske flueknepperi af dit ordvalg, men ikke desto mindre fangede det min opmærksomhed. Motivationen og erfaring generelt er vigtigt i mit hoved, hvis du ønsker et så fremskredent program.
Ønsker du alligevel et 4-split, vil jeg ikke vælge den opbygning, som du foreslår. Jeg træner pt. selv efter følgende 4-split:
Dag 1: Bryst, triceps, læg (Bryst: ~20 sæt - Triceps: ~5 sæt - Læg: ~10 sæt)
Dag 2: Ryg, biceps, læg (Ryg: ~25 sæt - Biceps: ~5 sæt - Læg: ~10 sæt)
Dag 3: Ben (Omkring 30 sæt - Primært med fokus på quads pt.)
Dag 4: Skulder, arme, læg (Skulder: ~15 sæt - Biceps: 10-15 sæt - Triceps 10-15 sæt - Læg ~10 sæt)
Dag 5: Off
Dag 6: Repeat
Ovenstående program har fokus på læg, arme og quads, da jeg vurderer dette som weak points.
Igen er dette kun en ud af mange måder at opbygge et 4-split på. MEN jeg ville aldrig have en off dag på dag 3, som du foreslår. I hvert fald ikke hvis din opstilling skal forstås, som jeg gør:
Dag 1: Træning
Dag 2: Træning
Dag 3: Off
Dag 4: Træning
Dag 5: Træning
Dag 6: Off
Dag 7: Repeat
Det skader simpelthen frekvensen i alt for høj grad efter min mening.
Jeg har trænet seriøst i en del år efterhånden, og jeg valgte udelukkende at gå fra 3-split til 4-split, da jeg synes, jeg var stagneret hvad angår hypertrofi på mit 3-split. Derfor ønskede jeg at øge volumen, og det blev simpelthen for meget kun på 3 dage. Allerede inden jeg skiftede til 4-split var jeg vant til en relativ høj workload. Umiddelbart ser jeg det ikke som en god ide at springe direkte ud i et 4-split uden at have tilvendt kroppen til den høje volumen. Et træningspas tager for mig mellem halvanden og to timer.
Jeg kører med et stort kalorieoverskud for at få optimalt udbytte for så vidt angår hypertrofi i forbindelse med programmet. For at være ærlig tror jeg ikke, jeg ville være i stand til at spille fodbold ved siden af også. Min cardio er begrænset til en times gåtur cirka 4 gange om ugen.