Jeg startede for nyligt på AHT og er indtil videre vældig begejstret for det! Men jeg er desværre stødt ind i et lille problem. De mange sæt back squat er gået i min venstre skulder og har revet op i en skade, jeg har haft flere gange. Kan desværre ikke holde min skulder i en så tilbagetrukket position.
Jeg har forsøgt med så bredt et greb som muligt og at lægge stangen forholdsvis højt, men det hjælper desværre ikke.
Så der skal noget nyt på banen
1. Køre front squat begge dage. Dog med smal stand den ene dag og bred stand den anden dag.
2. At bytte om på dødløft og squat. Dermed tænker jeg, at man kunne lave dødløft på dag 1, front squat på dag 2 og sumo dødløft på dag 3. Men er bange for det bliver for meget forholdsvis intens dødløft.
Det skal lige nævnes, at dødløft planen er kommet på banen fordi jeg halter mere i de muskelgrupper den rammer end dem squat rammer.
Men ja, er der nogle der har et bud på hvilken løsning, der vil være bedst? Eller evt. har en bedre løsning?






