[font=Arial]
Diætplanen[/font]
Om godt og vel 1 uge starter jeg min diæt og jeg er derfor i fuld gang med at planlægge den. Jeg har valgt at være min egen vejleder i år, da det fungerede fint for mig, at stå for det selv mellem DM og VM sidste år. Dog har jeg allieret mig med en der står i baggrunden hvis jeg undervejs får brug for hjælp.
Jeg har lavet en vægttabsplan, så jeg har et overblik over min diæt, jeg vil ved hver ugeopdatering poste grafen, så man kan se min vægt i forhold til min plan.
Målet er at jeg hele tiden er lidt foran planen og planen er lavet, så jeg til DM vejer 0,5 kg mindre end VM og til MF vejer 1 kg mindre. Baggrunden for de tal er, at jeg gerne vil ned og veje 1-2 kg mindre end til VM, men samtidig skulle jeg gerne have gainet 1-2 kg masse, derfor bør det ikke gå helt galt hvis jeg satser på at komme lidt under min VM vægt. Så kan jeg altid tage det lidt med ro i slutningen, hvis jeg har gainet så meget, at jeg ikke skal så langt ned i vægt.
Jeg vil i starten ligge på 1800 kcal på træningsdagw og 1600 kcal på fridage (2 dage om ugen). Jeg forventer at kunne holde mig på det niveau i en stor del af diæten, så det først er når jeg er over halvvejs, jeg skal til at skære i kosten.
Spisedage bliver ikke fast hver uge, men i det omfang jeg synes jeg har behov for det og der samtidig er nogle sociale arrangementer jeg skal med til (hvilket der er en del af i starten), jeg har ikke behov for en hel dag når jeg holder spisedage, derfor bliver det oftes kun 1-2 måltider jeg holder fri, kombineret med lidt til den søde tand. Jeg vil løbende holde spisedage med længere og længere mellemrum, for til sidst at droppe den og i stedet have nogle dage hvor jeg skruer lidt op for kulhydratindtaget.
Min kost kommer til at ligge på 50% P, 25% K og 25% F i starten, når jeg skal skære i kosten, bliver det primært kulhydraterne der fjernes.
Mine kostplan i starten:
Morgen: 3 proteinkager
Formiddag: 3 proteinkager
Middag: Kødret med UDO's
Eftermiddag: Kylling
Efter træning: Proteinpulver + carbs
Aften: Kylling + grøntsager + UDO's
Før sengetid: Kylling
Cardio'en starter jeg meget roligt ud med og skruer så op for den gennem hele diæten.. !! Den første periode bliver det ugentlig til 3½ time fordelt ud over:
3 x 45 min morgen PW (mandag, onsdag, fredag)
2 x 30 min morgen cardio (tirsdag, torsdag)
1 x 15 min efter træning cardio (weekend)
Morgentræningen foregår i hverdagene, hvor det enten er en PW i naturen eller cardio i motionscentret på mit arbejde.
Målet er at jeg skal lave lidt forskelligt cardio pga. min ryg ikke kan holde til kun at køre PW, der vil efter 1 måneds tid komme intervaltræning med ind i min cardioplan.
Alt ovenstående er en grovskitse af planen, men det er meget rart at have et overblik over hvad man regner med at gøre.
//Anita