Bruger login







Ugen der gik, uge 33, 2019
HST og kropshævninger!

Tilbudsguide, uge 34, 2019
Mandler og storkøb af frugt/grønt!

Ugen der gik, uge 32, 2019
Styrke i squat og Mr. Olympia 2019!

Tilbudsguide, uge 33, 2019
Juice, kylling og pasta!


Statistik

Vi har 55788 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er WileyToimi

Vores medlemmer har i alt skrevet 2031562 indlæg i 86839 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 427
Medlemmer: 5
Skjulte: 2
Gæster: 420

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS


Mit navn er Rasmus Hansen. Jeg er 38 år, gift med Camilla og far til Max Emil på 7 år og Hannibal på 4 år. Jeg er kiropraktor og driver egen klinik i Haderslev. Udover det, så har jeg en passion for ”naturlig” (doping fri) bodybuilding. Måske har du læst interviewet med mig her på Bodybuilding.dk . Indlægget her er min første blog post af en række, hvori jeg vil give et dybere indblik i min tilgang til sporten. Emnet for aktuelle indlæg er tiden op til og under min konkurrence d. 28. september, hvor jeg stillede op til UKDFBA 2014 INBF International Championships i Leamington Spa, ca. 30 minuters kørsel fra Birmingham.

 

Forberedelser startede d. 16. juni, dagen efter at jeg havde stillet op til og vundet DNFF’s mesterskab i Natural Bodybuilding 2014. Sammen med min coach, Layne Norton, lagde vi en plan, der gik ud på at pleje mit stofskifte vha. ”reverse diet” indtil 4 uger før konkurrencen, hvor vi så skulle begynde på at ”cutte”. Jeg vil i et senere blog indlæg komme nærmere ind på, hvad reverse diet er for en størrelse. Kort fortalt handler reverse diet om, at man ved meget langsomt at introducere kroppen for flere og flere kalorier, primært kuhydrateter, kan undgå at tage overflødigt fedt på efter en diæt. Under en diæt falder ens forbrænding i takt med at kalorieindtaget falder, og ens fedtprocent falder. Det er derfor, de fleste lynhurtigt tager alt det tabte fedt og lidt til på igen, når de begynder at spise normalt igen efter en konkurrence diæt.

Ved reverse diet evaluerer man på kroppens udvikling med et fast interval, normalt en gang om ugen, via vægt og taljemål og spejlet /billeder, og man øger så sit daglige kulhydrat og evt. fedt indtag med få % (svt. 5-10 g kulhydrat og 1-5 g fedt), hvis vægten ikke er steget. Er vægten steget, så ser man typisk processen an en uges tid uden yderligere ændringer, og så evaluerer man igen. På den måde kan man øger man sin forbrænding og samtidig undgå at tage overflødigt fedt på. Resultatet er, at man er bedre rustet til at starte en ny konkurrence diæt, end hvis man bare bulkede løs efter den sidste diæt.

Ved starten af min reverse diet vejede jeg 80,4 kg og vi startede med følgende macroer: protein 250 g / Carbs 375 g / fedt 68 g.

 

24. juni

 

Henover sommeren var jeg på ferie i Italien med min kone og vores 2 drenge, men med flexble diet og et lokalt motionscenter, samt en forstående kone, var det intet problem, at følge min reverse diet.

 

 

4 uger før showet sagde morgenvægten 81,3 kg og mine macroer var protein 250 g / carbs 430 g / fedt 83 g. Jeg skønner selv, at jeg under min reverse diet formåede at bevare min form, mens jeg langsomt blev fyldt bedre ud.

 

 27. august

 

 

Vi startede konkurrence forberedelserne med følgende macroer:

5 dage/uge: protein 270 g / carbs 240 g / fedt 75 g

og

2 dage/uge protein 245 g / carbs 410 g / fedt 80 g.

Træningsmæssigt ændrede jeg intet på den overordnede struktur, hverken under de 2 måneders reverse diet eller den sidste måneds prep: en non-lineær periodiserings struktur med følgende split (se mit interview for flere detaljer ):

Dag 1: Styrke overkrop

Dag 2: Styrke ben

Dag 3:10 høj intensitets intervaller på spinningcykel

Dag 4: Hypetrofi bryst & skulder

Dag 5: Hypertrofi ben

Dag 6: Hypertrofi ryg & arme

Dag 7: 10 høj intensitets intervaller på spinningcykel

 

Selve peak ”week” startede vi 12 dage før showet. I modsætning til traditionelle peaking planer med ekstrem udtømning og efterfølgende carb loading og minus væske, så er vores tilgang noget mere moderat. Den overordnede struktur beskrives her

Ved starten af peak week lå morgenvægten på 79,8 kg. Tydeligvis fladere. Jeg var så uheldig at blive ramt af influenza 2 uger før showet, og det gjorde, at jeg blev mere flad end beregnet under de 3 initielle low carb dage.

Jeg tog afsted til England fredag, så jeg havde hele lørdagen til at akklimatisere mig oven på flyveturen inden showet søndag. Jeg havde booket et værelse med køkken via Air B n B, og min vært, Simon var så sød, at han havde handlet alt det mad, jeg havde brug for.

Lørdagen gik med at lave mad, spise, træne og hygge med de 2 andre danskere, der også skulle stille op, Brian og Charlotte.

Jeg havde planer om, at jeg skulle stille op i – 80 kg klassen, men jeg havde ikke plads til en vægt i kufferten, så jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg ville veje ind over eller under 80 kg. Det viste sig dog, at jeg ikke havde noget at frygte, da jeg vejede ind på 78,5 kg søndag morgen. Da følte jeg mig stadig flad, så set i bagklogskabens lys, havde der været plads til flere kulhydrater i peakweek.

Konkurrencen blev holdt over to dage, med de britiske mesterskaber lørdag og de internationale mesterskaber søndag inklusiv en åben pro-række.

Showet foregik på et spillested, der hedder The Royal Assembly.

 

 

Powerwalk søndag morgen forbi The Royal Assembley & Backstage. Tammy Wynetts trailer (”Stand by your man”):

 

Min klasse skulle først på ved 15-tiden, så der var god tid til hygge back stage, mens jeg carbede op på blandt andet poptarts og søde kartofler:

 

 

Vi var 7 atleter i min klasse: Brian og mig selv fra Danmark, 2 britter, 1 skotte, 1 slovak og 1 amerikaner. Jeg var med i første callout sammen med de 2 skotter og amerikaneren, så allerede der havde jeg en god fornemmelse. Og da amerikaneren senere kom ud i sammenligning med de sidste 3 fra 2. callout, havde jeg på fornemmelsen, at jeg lå til en top 3 placering. Og rigtig nok, så blev mit navn råbt op, da 3. pladsen skulle overrækkes. Rækken blev helt fortjent vundet af Daniel Jackson fra Skotland (i midten) foran Simon Stevens fra England (nr. 23 fra venstre). Begge blev efterfølgende udtaget til WNBF / INBF verdensmesterskab i oston d. 15. november. Selv om de begge ”udmusklede mig”, så var jeg kompetetiv qua min form, som af flere, inkl. fotografen ved konkurrencen, blev beskrevet som den mesterskabernes bedste. Alt i alt en fed oplevelse, som giver mod på mere.

 

 

Aften efter konkurrencen blev brugt sammen med Brian og Charlotte uden at tælle macroer.

 

Hvad så nu? Ja, jeg har kørt reverse diet i 2½ uge, og onsdag d. 15/10 indledte jeg min peak”week” frem mod SNBF 2014 INBF internationale Grand Prix ved de Schweiziske mesterskaber d. 25/10. Jeg føler, at jeg er i endnu bedre form end i Leaminton Spa, og med lidt flere kulhydrater under peakweek, håber jeg at kunne gå på scenen i mindst lige så god form som i England, men bedre fyldt ud. Nu får vi se.

 

Næste blog indlæg kommer netop til at handle om det.

 

Kommenter blogindlægget her:


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Interessant læsning.... Mere af det :)
 
Indlæg: 225
Tilmeldt: 3. feb 2009, 20:56
Geografisk sted: Virum
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan




Tilbage til oversigten