Det er stadigvæk ikke det samme. For der kan man stadigvæk analysere på diverse parametre, og finde ud hvilke samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser en given beslutning har.
Derfor vil der unægteligt være emner i politik, hvor det udelukkende er subjektive vurderinger, der afgør en sags udfald. Sidste år var der en meget omtalt sag om hvorvidt lesbiske par skulle have ret til kunstig befrugtning på lige fod med heteroseksuelle par. En sådan sag vil du jo aldrig vurdere i et samfundsøkonomisk perspektiv, men oftest udelukkende i moralske øjemål, og her spiller subjektive vurderinger i allerhøjeste grad ind.
Politik drejer sig jo ikke kun om meninger. Politiske beslutninger træffes i høj grad også på basis af faktuelle forhold. Miljølovgivning tager f.eks udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser omkring miljøbelastning. Det er jo ikke bare tomme meninger der udveksles i politik.
Nej guskelov. Ellers ville politik da være håbløst trivielt. Men det var sådan set heller ikke det jeg argumenterede for. Jeg brugte det egentlig også bare som et eksempel for at understrege at objektive sandheder også ofte er et spørgsmål om øjet, der skuer. Der er ingen der er 100 % objektive, og derfor vil også ting som miljøpolitik blive tolket forskelligt afhængig af, hvem der behandler materialet.
Nu ved jeg ikke om jeg har brugt ordet unødvendig, og i så fald vil jeg godt ændre det til ligegyldig. For om den er nødvendig eller unødvendig, må være op til den enkelte at vurdere. Hvis en given person finder det morsomt at diskuttere den slags ligegyldigheder, så er den jo tilsyneladende nødvendig i det øjeblik han deltager i den, da den giver ham en vis glæde.
Det har du ikke, det var vist mest min egen pointe. For vi er da helt enige om, at udtryks-debatten er ret så ligegyldig. Resten er vi også enige i.
Jamen det er jo ikke en egenskab ved jeans bukserne selv. Det er en tillagt egenskab. Der kan sagtens være kvalitative forskelle ved de 2 par bukser, som kan diskutteres. Men "egenskaber" ved bukserne, som opstår på baggrund af et subjektvt, er ikke objektive egenskaber ved bukserne selv.
Jeg har aldrig sagt, at det er en egenskab ved dem som sådan. Tværtimod. Det ændrer bare ikke på det faktum, at designerbukserne alligevel tillægges en værdi i kroner og ører, der er 6x højere end de almindelige bukser. Og eftersom markedsprisen på designerbukser nu er det den er, vil jeg vove at påstå, at den tvivlsomme egenskab at være designervare er ret så objektiv. Men det er vist et tolkningsspørgsmål, for jeg fornemmer lidt, vi har forskellige opfattelser af, hvordan vi vurderer, hvad der er objektivt.
Jo, men det var ikke en underbygget sandhed. Det var en antaget sandhed. Og når man kun antager noget, uden enten sageligt at argumentere for sin holdning, eller på anden måde bevise den, så er der ikke tale om en sandhed. Der var tale om en alment accepteret opfattelse. Ikke andet.
En sandhed/påstand er jo kun underbygget til det sekund ny forskning kan bevise noget nyt. Det har der været talrige eksempler på. Vi ved jo ikke, hvordan man om, skal vi sige 2000 år, vil vurdere mange af de ting vi idag antager for at være sandheder.
Jamen det er jo overhovedet ikke det samme. Et ord har en betydning. Det kan enten være en negativ eller positiv betydning. "Dejlig" er et ord med en positiv betydning. "Ulækkert" er et ord med en negativ betydning. Men det er jo slet ikke det vi diskutterer. Det vi diskutterer er, om hvorvidt et ord eller udtryk kan være godt eller dårligt, og det kan det bestemt ikke. Det kan subjektivt set opfattes som værende sådan, men det kan ene og alene kun forholde sig sådan i ens eget univers.
Vi kunne nok blive ved et stykke her, så jeg lader den ligge. Jeg vil stadig argumentere for, at cencurerede ord er gjort dårlige - kunstigt, bevares. Men som i eksemplet med designerjeans kan kunstige værdier være mindst lige så gyldige som faktuelle værdier. Jeg er dog enig i, at det er meningsløst at gradbøje udtryk og ord i en vurdering af hvilket man synes er bedst/dårligst.
Det har jeg heller ikke sagt. Jeg har sagt, at enten underbygger man sit udsagn videnskabeligt, med udgangspunkt i faktuelle forhold, eller også argumenterer man sageligt for sin holdning.
Og her vil jeg så påstå, at argumentationen blot behøver at være overbevisende. Det afhænger selvfølgelig af publikum, men jeg har da set masser af eksempler på sælger-argumentation, der ved hjælp udelukkende af adjektiver gør et givet produkt langt "bedre" end det reelt er.
Det er jeg glad for at du siger. For jeg vil netop spørge dig om noget lignende. Jeg vil selvfølgelig ikke bede dig om, videnskabeligt at bevise at et givent ord eller udtryk er "godt" eller "dårligt", da det selvfølgelig er en totalt absurd opgave. Men jeg vil istedet for bede dig om, at argumentere for hvorfor et givent ord eller udtryk, er "godt" eller
"dårligt". Jeg tvivler på at du kan nå frem til en bedre konklusion end "fordi det synes jeg det er". Det er nemlig hele essensen i det. Det handler ene og alene om personlig smag. Synes man det lyder cool, eller lyder det af H til. Og så er vi tilbage ved pizzaen og burgeren.
Det er jo netop det, der er kernen i god argumentation. At kunne overbevise andre om, at et emne har en given værdi uden at fremføre egentligt bevis for det. Det siger jo sig selv, at jeg ikke kan fremføre et sagligt argument for, at et ord skulle være dårligt i sig selv, da ord selvfølgelig ikke har nogen reel værdi.
Men vi er da helt enige om, at jeg kan plapre lige så meget jeg vil om hvor "godt" et udtryk er, det ville bare ikke ændre det fjerneste på ordets reelle, objektive værdi. Og netop derfor er jeg også enig i, at det er en ligegyldig diskussion.