Jeg har altid døjet med et dårligt temperament, så langtid tilbage jeg kan huske, og en kort lunte, det er dog blevet bedre, efter jeg begyndte at træne. Men har oplevet, på det sidste at mit humør har været dårligt, enten sur eller trist, og det er ligemeget hvem jeg taler med. Jeg er til tider også paranoid, omkring ting og mig selv, men jeg forstår ikke hvorfor? Jeg har et meget velfungerende liv, self er der problemer her og der, men jo ikke noget, som ikke kan gå ind under standard. Har i selv oplevet dette ?

Nej.

Måske man bør søge noget prof hjælp, ment posetivt.
Jeg har selv temperament, og det er enormt ufedt, jeg har i min ungdom fået tvungen hjælp, først var jeg rasene over en paragraf 16, men alt i alt hjalp det mig rigtigt meget.
Tænk på at gøre det for dem du elsker, det hjælper en igennem

Jeg døjer stadig med et lorte temperament, men har fået nogle mentale værktøjer til at bekæmpe det med, når jeg tænker tilbage på folk jeg har såret, så er jeg nærmest ved at græde.
Søg noget hjælp, for dem omkring dig, og bliv noget tættere på det menneske du ønsker at være.



Mvh

Tal med din læge. Måske kan du få en henvisning til en psykolog.

Det dårlige humør ville ikke bekymre mig, da du stadig er ung og hormoner kan derfor tænkes at have stor indflydelse på det. Med tiden vil det blive mere stabilt. Paranoia'en vil jeg derimod få tjekket op på, hvis jeg var dig.

Jeg lider ikke af nogle, alvorlige mentale sygdomme heldigivis, så er jeg i hvertfald ikke blevet opmærksom på det Jeg går til anger management, da jeg for et par år siden, begik vold pga mit dumme temperament. Jeg er i dag meget bedre afklaret med det, og er bedre til at styre det, en god blanding af seriøs træning, og anger management. Dog popper det jo stadig op, som fx nu mht. alt det triste, er jeg ikke helt sikker på forklaringen.


Nizzle smut venligst, når du intet konstruktivt har at sige, goddag herfra.

Jeg har altid selv kæmpet meget med mit temperament. Derudover er mit humør meget svingene og har altid været det. Tålmodighed har jeg ikke så meget af og kan hurtigt blive irritabel. Alt sammen noget som jeg har kompenseret for, på mange måder, bl.a. ved, at være meget hård mod mig selv gennem årene - og på den måde nedbrudt selvværdet! Jeg har altid synes at personlig udvikling er spændende og har på den måde lært, at håndtere mange af disse problematikker - men det har IKKE været nemt. Særligt ikke, når man har relativet høje forventninger til sig selv. I sommeren 2013 knækkede filmen og jeg kom ned i et meget sort og dybt hul, efter længere tids, alt for stort arbejdsbyrde.

Efter en lang sank med familie, kæreste, læge og psykiater fik jeg konstateret ADHD. Til stor overraskelse - lige ind til man taler med noget der har forstand på det, så giver hele mit livs problematikker mening!

Har ingen anelse om det er tilfældet hos dig? Men du er jo langt, når du anderkender du har nogle sider af dig selv, som kan blive bedre. Det kan dog være, at du skal tænke lidt 'ud af boksen'.

tak for dit dejlige svar fnuggi, det vil blive taget til overvejning!

Jeg har respekt for folk som indrømmer at de har et problem med at kontrollere vreden, men synes det er idiotisk at "gå i byen for at slås", og har ingen respekt for den slags ubehagelige og uintelligente individder At blive slået ned/truet med en kniv når man bare vil have en hyggelig aften, er aldrig sjovt.

skal til læge på mandag, omkring ADHD

jeg har altid været meget rolig og omgængeligt og der skal meget til men jeg kan blive utroligt hidsig uden dog at blive voldelig . jeg har dog oplevet under behandling med prednsion at blive letter paranoid , i højer doser kan man blive psykotisk af prednsion og det blev jeg også-.- den rastløshed som jeg gik med i de månder den behandling tog gjorde mig utroligt påvirket og ret let irriteret men bortset fra hvis man har et eller andet medicin eller stærk stress tilstand som kan give de sympomer så tror jeg egentligt at let paranoide tanker egentligt er et ydtryk usikkerhed som igen er årsag til man reagere voldsomt og bliver hidsig og voldelig anlagt.

det er som regel lavt selvværd eller usikkerhed der kan ligger bag sådan noget og det har jeg også haft som helt ung mand dog aldrig ladet det gå ud over andre men været destruktiv anlagt ellers. med tiden hvor efter jeg blev mere moden så forsvandt det helt fuldstædingt selvom jeg da stadig blive sur og råbe højt hvis det er nødvendigt men det sker så ufatteligt sjældent og hvis det endeligt gør er der fordi jeg er i afmagt med sygdom og dårligt heldbred og oppe imod omstændigheder som slider på helbred og never generelt og over periooder jeg ikke spiser ordenligt og sover ordentlgit. jeg er kendt for at ødelægge instrumenter og smadre computer skærme når jeg er rigtig overtræt men det går aldrig ud over levende væsner. der er dog en grænse der som ikke overskrides men ting smadre jeg uanset hvor dyrt og flot det end er hvis jeg er overtræt og det driller.

det er dybest en frustration over man ikke kan få sin vilje som vrede er udtryk for. barnest første måde at sige fra og eneste måde at sige nej , eller gøre opmærksom på sig selv så det er en dyb og ret grundlæggende føelse. naturligvis kan man lære at styre sig men vrede er også sundt og kan bruges til at opnå resulater , blandt andet træning hvor man kan presse sig selv til at løfte lige det tunger fordi man bruger vrede konstruktivt. uden at fortabe sig i den og miste kontrollen for det er der vrede er usund og man bør hvis man ikke selv kan styre det så søge en eller anden form for hjælp. ellers er det sådan set udemærket at man kan blive sur og gal og ændre ting og sige fra og sætte grænser.

naturligvis som er er nævnt så kan en ting som AHDH sagtens være årsag til sådan noget , det har jeg mødt flere gange , der kan ligge for stort alkohol forbrug bag og der kan være så mange ting der er rent individuelt så det er helt umuligt at sige noget om andet end du er langt fra den eneste der har oplevet noget lignede , dog vil jeg da sige at paranoide tanker det er tegn på stress eller noget der slet ikke er som det skal være. det kan der være mange forklaringer på og det skal der en læge ind over for det kan være alvorlige ting der ligger til grund for det som intet har med noget andet at gøre af de ting du ellers oplever.

for eksembel medicin forgifting har jeg kendt en der blev indlagt med hvor to lægemidler ikke harmonered. så snart de to midler blev erstattet af noget andet blev den person udskrevet igen fra psykiatrisk. , så der kan altså ligge en indikation på noget der ikke nødvendigvis har noget som helt at gøre med mentalt helbred og sundhedtilstand at gøre.