Kudos skrev:Nu hverken kender jeg eller er stødt ind i en, som læser til softwareingeniør og er derfor interesseret i at høre, hvordan uddannelsen er skruet sammen.
Nu er uddannelsen ret lang og varieret, og jeg orker ikke at kigge alle studieordningerne i gennem (skal dog glædeligt dele dem med dig), så jeg skriver bare ud fra min yderst middelmådige hukommelse ;)
Kudos skrev:Hvor meget systemudvikling har I på uddannelsen? Her tænker jeg analyse- og designmæssigt, jeg antager at UML, GRASP er mestret.
Systemudvikling er en integreret del af projektarbejdet (normalt 15-20 ECTS per semester), og der er ligeledes flere kurser i samme (normalt 5 ECTS per kursus). Her i blandt objektorienteret analyse og design (vi udviklede i den forbindelse i C#). Så havde vi også et kursus i software arkitekturer og programmeringsmønstre. Vi har også haft et kursus i test og verifikation af software, udvikling til integrerede realtidssystemer (i dette tilfælde Lego Mindstorms NXT), diverse kurser i databaserelaterede emner, mobiludvikling, webudvikling, netværksarkitektur, computerarkitektur + mere jeg ikke kan huske noget konkret om på stående fod. Jeg har givetvis haft et sted mellem 25-30 kurser i gennem min studietid, så bær over med mig.
Kudos skrev:Hvor tilbundsgående er jeres programmeringskurser? At have snuset til et sprog i et semester, er, i min optik, langt fra nok til at mestre det, medmindre man mestrer et sprog der syntaktisk ligner det nye i udtalt grad, Java <--> C#.
De fleste sprog indenfor samme paradigme ligner jo hinanden. Forskellen er gemt i små syntaktiske detaljer, samt hvad end det givne framework giver af muligheder (hvilket jo kan variere vidt indenfor selv det samme sprog). Java eller C#, same shit. De fleste sprog er kun officielt blevet undervist i, i måske 1-2 kurser. Man kan selv vælge at involvere dem mere i sin egen udvikling i semesterprojekterne hvis det er relevant, så det varierer meget hvad folk har fået dybdegående erfaring med gennem deres uddannelse. En generel sprogforståelse, også på det teoretiske plan, skal bestemt ikke undervurderes for dets praktiske værdi.
Kudos skrev:Hvor meget matematik har I? Det ser voldsomt begrænset ud ift. datalogi. Indeholder uddannelsen nogen form for forretningsforståelse?
Der er en del matematik, men givetvis ikke så meget som på datalogi. Vi har haft diverse stærkt matematiske kurser i algoritmik, datastrukturer, beregnelighed og kompleksitet, m.m.
Angående forretningsforståelse har vi kurser i bl.a. entreprenørskab, softwareinnovation, softwareudvikling, agil og traditionel udvikling (som oftest er integreret i projekterne), m.m.
Dertil skal det også siges at 25 ECTS af 9. semester er dedikeret til forspecialisering og specialiseringskurset, samt alle 30 ECTS på 10. semester til specialisering. Sammen med det ofte meget frie valg man har i de problemorienterede gruppeprojekter der forløber hvert semester, så har man rig mulighed for at gå meget dybt i et bestemt sprog hvis det er det man ønsker. Det er bare ikke så interessant i sig selv, da man med den meget brede og dybdegående forståelse for programmering generelt ikke bruger lang tid på at komme relativt godt ind i et nyt sprog og miljø. Mange ting er overførbare mellem sprogene.
Dit eget link viser præcis det jeg påpeger:
Medmindre du synes en forskel på 4925 kr i gennemsnitsløn er uvæsentlig?
Lønningerne for softwareingeniører er endda højere, ifølge Ingeniørforeningen Danmark (IDA):