Hej BB

Efter et stykke tid på arbejdsmarkedet har jeg fået nogle overvejelser om at søge ind på noget uddannelse som indeholder IT og kodning. Jeg kunne umiddelbart godt tænke mig engang at arbejde og udvikle spil, men synes der er mange muligheder og har ikke en god forståelse hvad de forskellige uddannelser indeholder og kræver.

Der skal selvfølgelig være jobmuligheder bagefter.

De uddannelser som jeg umiddelbart har fundet relevante er datamatiker, datalogi eller software.

Hvis der er nogen herinde som studerer dette vil jeg meget gerne høre fra jer

Jeg er selv uddannet datalog og datamatiker, og fanger matematik, komplekse algoritmer og en meget teoretisk tilgang dig ikke, så er datalogi bestemt ikke det bedste valg. Jeg har faktisk oplevet en del "rene" dataloger, som var usikre i deres kode, selv efter 5 års uddannelse, netop af den grund, at programmeringen på datalogistudiet er ret begrænset.

Når du bare skriver "software", hentyder du så til en speciel uddannelse? Softwareudvikling på UTI, måske?

Ud fra det du siger, så kan jeg godt påpege at datalogi ikke lyder som noget for mig

Det var umiddelbart disse jeg faldt over :
http://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/ ... gangskrav/

Men det med softwareudvikling virker også utrolig spændende.

Enig med ovenstående poster. Datalogi kræver at du er stærk matematisk, og nyder der. Du får megen omgang med tal.

Datamat er noget blødere, men det ved du vel.

Mikael skrev:Enig med ovenstående poster. Datalogi kræver at du er stærk matematisk, og nyder der. Du får megen omgang med tal.

Datamat er noget blødere, men det ved du vel.

Jeg ved intet for at sige det mildt. Er ikke sat særlig godt ind i uddannelsessytemet. Regner dog med at få en snak med en vejleder indenfor de næste par dage, men synes oftest at det hjælper mere, at snakke med dem som rent faktisk er i gang med uddannelserne.

Det tror jeg bestemt også at du gør. Hvis muligt kan du forsøge at komme i kontakt med studievejlederen på datalogi/software. De er typisk i gang med kandidaten på samme uddannelse, men er endnu bedre inde i sagerne end de andre studerende.

Jeg studerer ikke selv nogen af delene, men overvejede det selv i sin tid.

Datamat er kun 2½ år, hvor datalogi er en bachelor med mulighed for at læse en kandidat.

Datalogi har ligeså meget med computere at gøre, som astronomi har med teleskoper at gøre.

Som resten af tråden siger, så skal du være ret frisk på matematik, hvis du vælger Datalogi. Hvis du bare vil være en code-monkey, så er datam vejen for dig. Hvis du tager sidstenævnte, kan du forresten starte på Datalogi senere med en del merit

Jeg er ved at skrive speciale på softwareingeniøruddannelsen på AAU.

Software og datalogi er ikke så forskellige fra hinanden. Mange kurser overlapper, men hvor software er mere praktisk orienteret (i og med at det er en ingeniøruddannelse) er datalogi mere teoretisk orienteret (og optimal hvis man vil forske).

Begge uddannelser giver job garanti. Datalogi kræver at du er meget dygtig til matematik. Software kræver at du er semi dygtig til matematik.

Datamatikeruddannelsen er generelt ikke så givende, udfra hvad jeg har hørt, men jobmulighederne skulle stadig være ok.

Datamatikeruddannelsen er generelt ikke så givende, udfra hvad jeg har hørt, men jobmulighederne skulle stadig være ok.

hvis den ikke er særligt givende, burde der vel næppe være særlig gode jobmuligheder :-)

Datamatiker uddannelsen er en praktisk uddannelse. Hvis der er lav konjunktur, skal man dog ikke regne med jobmulighederne er voldsomt gode efter færdig endt uddannelse. Jeg er selv uddannet datamatiker fra 2002, og vi var vel et godt stykke over halvdelen af klassen der stod uden job, da vi var færdige. Det skyldes IT boblen brast lige efter 2000. En masse blev fyret, og folk med erhvervs erfaring stod højere på virksomhedernes ønskeliste. I samme periode skal det dog siges at også en del med længere uddannelser stod uden job. Jeg er og har dog været i job i mange år sidenhen, som software udvikler :-)
Indenfor IT gælder det om at finde de teknologier og kundskaber der er brug for i erhvervs livet, og dygtiggøre sig indenfor dem. Det er vigtigere end længden af uddannelsen, sådan umiddelbart. Der findes også en del på de længerevarende uddannelser, der knapt kan skrive en linje kode. Det skyldes nok den overdrevne fokus på projekt orienteret eksamener i dag, hvor der oftest er 3-4 stykker på hvert projekt, og kun den ene af dem har fingrene i koden. Sørg for du er ham der har fingrene i koden. Det er nok de færreste virksomheder der hyrer helt grønne IT projektledere (men ved dog det forekommer hos bla. Deloitte). Omvendt outsourcer mange virksomheder efterhånden særligt en del webdesign og webprogrammering til øst Europa.

Så et af mine råd er at undersøge hvilke teknologier en given uddannelse udbyder, og hvad der er brug for, når du læser jobannoncer. tager du en lang uddannelse (5 år), kan dette dog ændre sig. Dog kunne jeg stadig forestille mig f.eks. .NET er ret udbredt efter så lang tid :-)

Softwareingeniør er i hvert fald altid relevant i og med at den ikke er begrænset til et specifikt udbud af sprog, ligesom det efter min overbevisning er på datamatikeruddannelsen. Fra dem jeg kender der har gået der skulle der være rigtigt meget C# indblandet i undervisningen, men tag mig ikke på ordet.

På software har jeg haft undervisning specifikt i C#, C, C++, og været let inde og røre diverse funktionelle programmeringssprog. Og så selvfølgelig diverse database og lagringsteknologier. I og med at man har et projekt hver semester, hvor valget af programmeringssprog står åbent, så har jeg også fået erfaring med PHP, Ruby, Java (til alm udvikling og Android), assembly, og sikkert nogle flere jeg ikke kan huske.

Og så er der jo også den del der ikke er så teknologisk orienteret, men stadig praktisk. Såsom at kunne udvikle sit eget sprog, compiler, samt virtuel maskine. Dybdegående forståelse for netværks- og OS arktitekturer, samt diverse softwarearkitekturer og programmeringsmønstre.

Man får også et væsentligt indblik i forskningens verden, hvilket i sig selv er ret givdigt.

Alt sammen noget der gør en bedre stillet til at sætte sig ind i nye softwarerelterede emner og problemstillinger i alle typer udviklerjobs.

Og så er gennemsnitslønnen også væsentligt højere for en softwareingeniør end en datamatiker.

Jeg er igang som multimediedesigner nu, der koder vi også, men udover det er der ogsåkommunikation, design og markedsføring. Jeg er dog mest til kodningen og design (:

Var dog ved at starte som datamatiker først, men da jeg ikke ønskede at det skulle være så indsnævret fra start valgte jeg det andet (:

Men hvis det er kodning og spil du er mest til, så vil jeg sige datamatiker, eller webintegrator. Det sidste er vidst ret hardcore kodning hvor designdelen er underordnet, bare funktionerne virker (: Regner selv med at gå videre som webdesigner, eller webintegrator (:

Acid skrev:Softwareingeniør er i hvert fald altid relevant i og med at den ikke er begrænset til et specifikt udbud af sprog, ligesom det efter min overbevisning er på datamatikeruddannelsen. Fra dem jeg kender der har gået der skulle der være rigtigt meget C# indblandet i undervisningen, men tag mig ikke på ordet.

På software har jeg haft undervisning specifikt i C#, C, C++, og været let inde og røre diverse funktionelle programmeringssprog. Og så selvfølgelig diverse database og lagringsteknologier. I og med at man har et projekt hver semester, hvor valget af programmeringssprog står åbent, så har jeg også fået erfaring med PHP, Ruby, Java (til alm udvikling og Android), assembly, og sikkert nogle flere jeg ikke kan huske.

Og så er der jo også den del der ikke er så teknologisk orienteret, men stadig praktisk. Såsom at kunne udvikle sit eget sprog, compiler, samt virtuel maskine. Dybdegående forståelse for netværks- og OS arktitekturer, samt diverse softwarearkitekturer og programmeringsmønstre.

Man får også et væsentligt indblik i forskningens verden, hvilket i sig selv er ret givdigt.

Alt sammen noget der gør en bedre stillet til at sætte sig ind i nye softwarerelterede emner og problemstillinger i alle typer udviklerjobs.

Og så er gennemsnitslønnen også væsentligt højere for en softwareingeniør end en datamatiker.

Langt de fleste IT-virksomheder, inklusiv min egen, ansætter folk baseret på kvalifikationer, og tager blot uddannelsen som et formelt krav. Vi har både dataloger, datamatikere og professionbachelorer ansat, dog kun fra professionbacheloren i software fra Aarhus Erhvervsakadami. Datamatikeruddannelsen er udelukkende praktisk orienteret, hvorfor man holder sig til ét bestemt programmeringssprog, i Aarhus er det Java, og senere hen får du mulighed for, at krydre tilværelsen lidt i form af valgfag hvor sprog som C# m.fl. benyttes. Jeg blev i sin tid anbefalet, og anbefaler selv den dag i dag, at, såfremt man ønsker at arbejde med programmering, tager en datamatiker før man begiver sig videre på sin rejse. Grunden til dette er, at man beskæftiger sig med ét programmeringssprog i to et halvt år i tæt kontakt med erhvervslivet. På datalogi, i hvert fald i Aarhus, er programmering i et konkret sprog, at finde på to kvarterer, hvoraf det ene er introduktion. Dette medvirker, at man bliver overladt meget til sig selv, og som jeg tidligere har nævnt i tråden, sagtens kan møde dataloger hvis programmering er noget makværk.

Nu hverken kender jeg eller er stødt ind i en, som læser til softwareingeniør og er derfor interesseret i at høre, hvordan uddannelsen er skruet sammen. Hvor meget systemudvikling har I på uddannelsen? Her tænker jeg analyse- og designmæssigt, jeg antager at UML, GRASP er mestret. Hvor tilbundsgående er jeres programmeringskurser? At have snuset til et sprog i et semester, er, i min optik, langt fra nok til at mestre det, medmindre man mestrer et sprog der syntaktisk ligner det nye i udtalt grad, Java <--> C#. Hvor meget matematik har I? Det ser voldsomt begrænset ud ift. datalogi. Indeholder uddannelsen nogen form for forretningsforståelse? Her er datamatikeren datalogen overlegen.

I bund og grund, skal man vælge uddannelse efter man ønsker at arbejde med. Datalogen kan sagtens programmere i erhvervslivet, men bliver sjældent foretrukket over datamatikeren. Datalogen er dog stærkere i, blandt andet, at bevise og analysere formalismer vha. diverse bevisteknikker.

Og så er gennemsnitslønnen også væsentligt højere for en softwareingeniør end en datamatiker.

Njah, har du en statistik du vil dele? Vores ansatte bliver ikke lønnet voldsomt forskelligt, dog forskelligt.
https://www.prosa.dk/raadgivning/loenstatistik/startloenninger/

Enig i det Kudos skriver mht. kvalifikationerne. Det er også min klare erfaring at kvalifikationer og erfaringer med forskellige teknologier eller arbejdsmetoder klart vægter mere end uddannelses længden.
Dog med en lille krølle, og det er at man i det offentlige i en vis grad bliver aflønnet efter uddannelsens varighed og ved lønforhandlinger får tillæg efter uddannelsens varighed. Der skelnes meget mellem om man er HKer, Djøf, ACer osv.
Er man ikke særlig dygig, vil man dog sjældnere modtage løntillæg. Og er man særligt dygtig kan man blive udnævnt til special konsulent eller chef konsulent, og derved foregår lønforhandlinger noget anderledes. IGEN sker disse udnævnelser dog hovedsageligt for folk med længerevarende uddannelser.

MagtPrehn skrev:Enig i det Kudos skriver mht. kvalifikationerne. Det er også min klare erfaring at kvalifikationer og erfaringer med forskellige teknologier eller arbejdsmetoder klart vægter mere end uddannelses længden.
Dog med en lille krølle, og det er at man i det offentlige i en vis grad bliver aflønnet efter uddannelsens varighed og ved lønforhandlinger får tillæg efter uddannelsens varighed. Der skelnes meget mellem om man er HKer, Djøf, ACer osv.
Er man ikke særlig dygig, vil man dog sjældnere modtage løntillæg. Og er man særligt dygtig kan man blive udnævnt til special konsulent eller chef konsulent, og derved foregår lønforhandlinger noget anderledes. IGEN sker disse udnævnelser dog hovedsageligt for folk med længerevarende uddannelser.

Hvem gider også det offentlige

Jeg er egentligt ikke synderligt fortaler for, at man forbliver datamatiker, medmindre det lige præcis er det man vil. I min optik bør man, som minimum, tage en professionsbachelor, altså en mellemlang videregående uddannelse. Jeg har i øvrigt kendskab til, at eBay som minimum kræver en bachelor (Inkl. professionsbachelor) og så ellers aflønner efter kvalifikationer.

Hvem gider også det offentlige

mig :-D
Som Navision udvikler mangler man ikke job tilbud fra det private, men sidder selv med et job, jeg faktisk synes er ret spændende. Lønnen kunne være bedre, men løn er ikke alt. Tilgengæld kan få fagligt udfordrende og ikke mindst spændende opgaver, have tid til at træne 5 gange om ugen samtidig med der er stadig er overskud til venner, kæreste og familie. Det kan man med en 37 timers arbejdsuge med ½ times arbejdsgiver betalt frokost hver dag. Kommer også afsted på kurser og konferencer årligt :-)
En statistik jeg så, hvor 10-12% af ERP konsulenter havde været ramt af stress, er ikke just befordrende for at søge et sted hen med lange arbejdsuger, korte deadlines osv :-)
Siger ikke det er sådan overalt i det private, men det er det i højere grad (og ja, har arbejdet i det private også)

Edit: Glemte at nævne der er også er gode pensionsordninger :-)

Tak for alle svarene! Sætter stor pris på det!

Jeg skal mødes i morgen for at snakke med en studievejleder, så håber hun kan fortælle mig lidt mere om mulighederne.

Jeg har ikke haft a-niveau matematik i gymnasiet og kan ikke nå at læse op til a niveau inden start, men kan godt nå at læse op til B-niveau, så jeg hælder mest til datamatiker lige nu selvom at softwareingeniør lyder lige så spændende.

Det som jeg gerne vil have afklaret er videreuddannelsesmuligheder som datamatiker, da jeg ikke ønsker mig at låse mig fast i noget. Men det lyder som om, at jeg ikke vil gøre det.

Kudos skrev:Nu hverken kender jeg eller er stødt ind i en, som læser til softwareingeniør og er derfor interesseret i at høre, hvordan uddannelsen er skruet sammen.

Nu er uddannelsen ret lang og varieret, og jeg orker ikke at kigge alle studieordningerne i gennem (skal dog glædeligt dele dem med dig), så jeg skriver bare ud fra min yderst middelmådige hukommelse ;)

Kudos skrev:Hvor meget systemudvikling har I på uddannelsen? Her tænker jeg analyse- og designmæssigt, jeg antager at UML, GRASP er mestret.

Systemudvikling er en integreret del af projektarbejdet (normalt 15-20 ECTS per semester), og der er ligeledes flere kurser i samme (normalt 5 ECTS per kursus). Her i blandt objektorienteret analyse og design (vi udviklede i den forbindelse i C#). Så havde vi også et kursus i software arkitekturer og programmeringsmønstre. Vi har også haft et kursus i test og verifikation af software, udvikling til integrerede realtidssystemer (i dette tilfælde Lego Mindstorms NXT), diverse kurser i databaserelaterede emner, mobiludvikling, webudvikling, netværksarkitektur, computerarkitektur + mere jeg ikke kan huske noget konkret om på stående fod. Jeg har givetvis haft et sted mellem 25-30 kurser i gennem min studietid, så bær over med mig.

Kudos skrev:Hvor tilbundsgående er jeres programmeringskurser? At have snuset til et sprog i et semester, er, i min optik, langt fra nok til at mestre det, medmindre man mestrer et sprog der syntaktisk ligner det nye i udtalt grad, Java <--> C#.

De fleste sprog indenfor samme paradigme ligner jo hinanden. Forskellen er gemt i små syntaktiske detaljer, samt hvad end det givne framework giver af muligheder (hvilket jo kan variere vidt indenfor selv det samme sprog). Java eller C#, same shit. De fleste sprog er kun officielt blevet undervist i, i måske 1-2 kurser. Man kan selv vælge at involvere dem mere i sin egen udvikling i semesterprojekterne hvis det er relevant, så det varierer meget hvad folk har fået dybdegående erfaring med gennem deres uddannelse. En generel sprogforståelse, også på det teoretiske plan, skal bestemt ikke undervurderes for dets praktiske værdi.

Kudos skrev:Hvor meget matematik har I? Det ser voldsomt begrænset ud ift. datalogi. Indeholder uddannelsen nogen form for forretningsforståelse?

Der er en del matematik, men givetvis ikke så meget som på datalogi. Vi har haft diverse stærkt matematiske kurser i algoritmik, datastrukturer, beregnelighed og kompleksitet, m.m.
Angående forretningsforståelse har vi kurser i bl.a. entreprenørskab, softwareinnovation, softwareudvikling, agil og traditionel udvikling (som oftest er integreret i projekterne), m.m.

Dertil skal det også siges at 25 ECTS af 9. semester er dedikeret til forspecialisering og specialiseringskurset, samt alle 30 ECTS på 10. semester til specialisering. Sammen med det ofte meget frie valg man har i de problemorienterede gruppeprojekter der forløber hvert semester, så har man rig mulighed for at gå meget dybt i et bestemt sprog hvis det er det man ønsker. Det er bare ikke så interessant i sig selv, da man med den meget brede og dybdegående forståelse for programmering generelt ikke bruger lang tid på at komme relativt godt ind i et nyt sprog og miljø. Mange ting er overførbare mellem sprogene.

Kudos skrev:Njah, har du en statistik du vil dele? Vores ansatte bliver ikke lønnet voldsomt forskelligt, dog forskelligt.
https://www.prosa.dk/raadgivning/loenstatistik/startloenninger/

Dit eget link viser præcis det jeg påpeger:

Medmindre du synes en forskel på 4925 kr i gennemsnitsløn er uvæsentlig?

Lønningerne for softwareingeniører er endda højere, ifølge Ingeniørforeningen Danmark (IDA):

MathiasMoeller skrev:Det som jeg gerne vil have afklaret er videreuddannelsesmuligheder som datamatiker, da jeg ikke ønsker mig at låse mig fast i noget. Men det lyder som om, at jeg ikke vil gøre det.

Du kan eventuelt læse videre på en bachelor i datalogi eller software med 1½ års merit overført fra datamatikeruddannelsen.

Acid skrev:De fleste sprog indenfor samme paradigme ligner jo hinanden. Forskellen er gemt i små syntaktiske detaljer, samt hvad end det givne framework giver af muligheder (hvilket jo kan variere vidt indenfor selv det samme sprog). Java eller C#, same shit. De fleste sprog er kun officielt blevet undervist i, i måske 1-2 kurser. Man kan selv vælge at involvere dem mere i sin egen udvikling i semesterprojekterne hvis det er relevant, så det varierer meget hvad folk har fået dybdegående erfaring med gennem deres uddannelse. En generel sprogforståelse, også på det teoretiske plan, skal bestemt ikke undervurderes for dets praktiske værdi.

Så uddannelsen lader det, i høj grad, være op til den enkelte, hvilke sprog der udforskes og i hvilken grad de mestres? Der stilles altså ingen "garanti" for de studerendes kunnen? AAU har ry for deres gruppearbejde og deres brud med konservatismen der hærsker på specielt KU og AU.

Acid skrev:Der er en del matematik, men givetvis ikke så meget som på datalogi. Vi har haft diverse stærkt matematiske kurser i algoritmik, datastrukturer, beregnelighed og kompleksitet, m.m.
Angående forretningsforståelse har vi kurser i bl.a. entreprenørskab, softwareinnovation, softwareudvikling, agil og traditionel udvikling (som oftest er integreret i projekterne), m.m.

Så ingen rene forretningsfag? Jeg ved, at erhvervslivet i høj grad efterlyser forretningsforståelse hos de IT-uddannede. Så vidt jeg erindrer indeholder datalogistudiet omkring 10 matematisk tunge fag, samt et par valgfag. Her er det tæt på obligatorisk at man vælger lineær algebra.

Acid skrev:Medmindre du synes en forskel på 4925 kr. i gennemsnitsløn er uvæsentlig?

For en dobbelt så lang uddannelse? Det synes jeg.

Acid skrev:Lønningerne for softwareingeniører er endda højere, ifølge Ingeniørforeningen Danmark (IDA):

Mit link tog udgangspunkt i startlønninger, det synes jeg ikke fremgår af din reference?

Acid skrev:Du kan eventuelt læse videre på en bachelor i datalogi eller software med 1½ års merit overført fra datamatikeruddannelsen

Gives der merit på softwareingeniøren? Interessant. Jeg ved at datamatikeruddannelsen i Aarhus skiller sig ud, da der, blandt andet, bliver brugt markant mere krudt på softwarearkitektur og systemudvikling sammenlignet med andre steder i landet. Derfor er der også væsentlig mere merit på AU for en datamatiker fra Aarhus. Professionbacheloren i software giver åbenbart adgang til kandidatuddanelse til civilingeniør, dét vidste jeg ikke. https://www.ug.dk/uddannelser/professionsbacheloruddannelser/tekniskeogteknologiskeudd/softwareudvikling

I dunno. Det er vel typisk også vidt forskellige jobs man bliver ansat til, om man er uddannet datamatiker eller softwareigeniør.

Hvad kan en datamatiker udvikle, der ikke er en .NET applikation eller lignende?

Ser man fx ofte datamatikere der udvikler fx operativsystemer, programmeringssprog og miljøer, realtidssystemer, indlejrede systemer, krypteringsalgoritmer, osv? Eller er det ikke primært softwareingeniører og dataloger der primært står for sådanne opgaver?

Så er et jo smag og behag hvad man er mest til.

Sådan som jeg ser det er en softwareingeniør typisk en form for sammensmeltning af en datamatiker og en datalog. De har den praktiske erfraing der skal til for at udvikle, samt den teoretiske viden der skal til for at løse komplekse problemstillinger indenfor softwareudvikling.

Selvfølgelig er der ingen garanti for hvad en færdiguddannet kan, udover det minimum der skal til for at bestå uddannelsen. Det er et ret generelt problem for de fleste uddannelser i dag. Der er sikkert også datamatikere der efter endt uddannet er hæslige til at programmere. Så er det godt en ansættelsesprocess involverer jobsamtaler og ikke blot ser på titler.