Søvn er undervurderet. Synes min krop åbenbart i øjeblikket.
Efter en lang men dejlig off-dag i går hvor min søde kæreste kom forbi, fik set min mormor og været sammen med to gamle veninder og havde et grotesk kcal-indtag, satte jeg mig til at lave anatomi. Så smuttede i seng ved 2tiden og vågnede igen her kl 6.30 og var frisk. Så nu sidder jeg og laver anatomi igen. Underligt nok nyder jeg det lidt, det er jo meget spændende
I aften skal jeg træne teknik med Frankie, men regner med at tage over i klubben når den åbner og ordne squatten og det styrkerelaterede da jeg efter teknik-træning er helt bombet.
Jeg var i går sammen med to gode veninder, bl.a., som jeg ikke havde set noget tid - det er underligt at ses med folk som man har kendt siden man var barn og følge hinandens udvikling. Før i tiden var vores største problem at "verden var så hård og vi har så mange lektier"-teenageattitude... Men... Det gik op for mig at mit liv i princippet har nået sit klimaks når det kommer til frihed. Bevares, der er en fin læsebyrde osv., på fys-studiet, men jeg har jo intet ansvar, andet end mig selv. Når uddannelsen er færdig kommer der bare mere på. Mere arbejde, større ansvar, mindre frihed - udover det kommer familielivet. Mand, børn, endnu mere ansvar.
Misforstå mig ikke - jeg glæder mig til resten af livet. Ved at jeg kommer til at dele det med nogle dejlige mennesker and that does the trick for me. Jeg kommer til(håber jeg) at arbejde med det der interesserer mig da min uddannelse kvalificerer mig til det. Medmindre mine arme og ben falder af fortsætter jeg med at træne. Træning er fantastisk - man bliver "hooked" som min søde lærer sagde i går.
Men jeg ved jo i princippet ikke en skid om livet - jeg er kun 20 år.

Jeg har bare en masse forforståelser.
Hav en god dag
