Dagen er fredag og klokken siger 20:15. Jeg har lige fået fri fra arbejde og bevæger mig ned mod stationen for at tage toget ind til den store by ved navn Kjøvenhavn. Jeg har et event jeg skal nå - jeg er overbevist om at det nok skal blive en spændende aften. Klokken nærmer sig 21:15 og jeg er, efter et skift til S-toget, lige ankommet til Vesterport station, hvor jeg skulle mødes med MC.
I forbindelse med udgivelsen af Sven-Ole Thorsens nye bog Stærk mand i Hollywood har han med sin manager Uffe i samarbejde med Imperial stablet dette store event på banen - og intet stort event med forbindelse til træning uden bb.dk's deltagelse!
Bogen handler om Sven-Ole's liv som en af Danmarks absolut største bodybuildere og en af verdens stærkeste mænd. Den omhandler hans private liv med de tilhørende problemer med hans kæreste, men samtidigt også hans karriere, som for alvor toppede med hans rolle i den fantastiske film, Gladiator. Det var derfor naturligt at vi denne aften skulle gense denne film.
Bogen fortæller desuden om 15 års misbrug af anabolske steroider, der i samme tidsrum tog kontrollen over hans liv og derudover en skildring af hans livslange venskab med selveste Arnold Schwarzenegger.
Det var muligt at købe hans nye bog for små 299 kr. og i samme øjeblik få en personlig hilsen med på vejen fra den omtalte hovedperson, så det valgte jeg selvfølgeligt at gøre. Frem med pengene, find bogen, som jeg skal have signeret og så ellers vente pænt i køen. Det bliver endeligt min tur og jeg glæder mig til at se hvordan han er som person face-to-face. Han hilser roligt og virker generelt som en mand, der er ganske tilfreds med sin tilværelse og har ganske fint styr på livet. Han skriver en lille hilsen til mig og signeret siden med et lille "Love&Peace" samt hans autograf. Vi småsnakker lidt og jeg fortæller at jeg er fra bodybuilding.dk, hvorefter jeg spørger om en lille udtalelse, et motto eller et godt råd til vores kære brugere og han skriver glædeligt TIL BB.DK: "Du har kun én krop, den skal du leve med....hele livet".
Med disse ord afslutter vi samtalen og jeg går videre til manageren for at takke ham for invitationen samt lykkeønske ham med succesen, som det fine arrangement indtil videre har været.
Pludseligt opstår der slåskampe pga. stjålne bøger og panikken breder sig hurtigt - hvad sker der dog og hvorfor vil nogle dog stjæle bogen når man har en glimrende købsmulighed? Det viste sig dog hurtigt at der var tale om aftalte tyverier, som mundede ud i slåskampe lavet af stuntmænd. Dette lille event gentog sig et par gange, men bedst og sjovest set inde i selve biografsalen, da Hr. Thorsen selv deltog i en slåskamp ene mand mod 4 andre.
Efter en kort præsentation af aftenen plan og en 8 minutters lang kortfilm om bodybuilding lavet af filmskolen med Sven-Ole i hovedrollen, var vi alle klar til at se Gladiator. SÅ kom scenen i colosseum, hvor han deltager i en vigtig gladiator-kamp med selveste Maximus. Han siger "We who are about to die, salute you!" og kampen går igang, men ender tragisk.
Filmen slutter, alle klapper og aftenen har været komplet. God stemning, gode stunts og en god film - det har været en succes. Jeg kigger på uret og klokken er nu 03:00 - trætheden er svær at skjule, det har været en lang dag og jeg bevæger mig derfor over mod Hovedbanegården, hvor mit tog mod Helsingør afgår fra. Det kører desværre først 04:03 og jeg er derfor først helt hjemme 05:15, hvor jeg med dagens oplevelser friske i hukommelsen går ud som et lys.
For mere information tjek http://www.svenolethorsen.dk/
På vegne af Bodybuilding.dk
/Biiver
Herunder lidt billeder fra aftenen - beklager den ringe kvalitet, men de er taget med mobiltelefon.








