kinky_fætter skrev:hej det er sådan at jeg har hørt at træne til failure det er ikke særlig godt for kroppen.
Det er grundlæggende rigtigt. Dog kan man godt skrue et program ssammen hvor man træner til failure hver gang. Men så skal der tages højde for det.
Har du været forbi artikel-arkivet:
Her er lidt fra en artikel:
Noget af det vigtigste et træningsprogram bør indeholde er løbende progression. Det progressive overload princip udgør hele skelettet i et godt træningsprogram. De fleste bodybuildere ved godt at det er vigtigt at presse musklen til noget den ikke er vant til. De fleste ved bare ikke hvordan man gøre det på den mest effektive måde. I årtier har det været alment accepteret, at man kørte alle sine sæt til udmattelse, da man på den måde var sikker på at udsætte musklen for noget den ikke var vant til. Desværre kendte man dengang ikke til fænomenet ”Repeated Bout Effect”. ”Repeated Bout Effect” eller RBE som vi også kan kalde det, beskriver det fænomen der sker, når man kører med samme vægtbelastning flere gange i streg. Når du har løftet en given vægt i et træningspas, så tilpasser kroppen sig ikke kun på det muskeltilvækstsmæssige plan. Den tilpasser sig på mange andre niveauer. Og et af de niveauer den tilpasser sig på, er på det niveau vi kan kalde vægtkonditionering. For hver gang vi anvender den samme vægt, så får den mindre og mindre vækstpotentiale. Man kan ikke sige med 100 % sikkerhed hvor mange gange man kan træne med samme vægt, før vækstpotentialet er 0, da det afhænger af mange faktorer, men der er nogen der mener at det sker allerede efter 6-8 træningspas med samme vægt. Det som så er yderst uheldigt, er at kroppen ikke rigtigt kan skelne mellem 100 kg og 102,5 kg. Så når vi ligger og kører sæt til udmattelse med 100 kg flere uger i streg, for at øge vores styrkeniveau så meget at vi bliver i stand til at køre sæt til udmattelse med 102,5 kg, så har RBE allerede indhentet os så meget, at 100 kg ikke længere har det store stimuleringspotentiale. Og når vi så endelig øger til 102,5 kg, så tror vi at vi nu smider en belastning i ”hovedet” på kroppen, som den slet ikke er vant til. Det er den så heller ikke, men desværre er 2,5 kg ikke rigtigt øgning nok til at kroppen registrerer det som værende en markant stigning i spændingsniveauet. Og stigninger i spændingsniveauet er lige nøjagtigt det som får en muskel til at vokse. Mange har den fejlagtige antagelser at man skal trætte musklen ved altid at køre til udmattelse, hvis man vil tvinge musklen til at vokse. Men dette er en fejlagtig antagelse. Den vigtigste faktor i muskeltilvækst, er stigninger i den mekaniske belastning. For hver gang muskelcellerne udsættes for spændingsniveauer de ikke er konditioneret til, så stimuleres de til vækst. Og dette er netop vores kodeord: KONDITIONERET TIL. For man behøver nemlig ikke altid at løfte så tunge vægte som vores styrke tillader os, for at tvinge musklen til vækst. Jeg var tidligere inde på at muskler tilpasser sig på mange niveauer. Og det er heldigt for os. For hvis vi tager en uges tid fri inden vi går i gang med en træningscyklus, så kan vi træne med relativt lette vægte, og stadigvæk vokse.
artikler/bodybuilding/thebasicsofhypertrophytraining.php