murdockrates skrev:Inden tråden bliver alt for hellig, er det vel værd at nævne at nogle mennesker simpelthen bare ikke går op i træning og kost. Jeg tror ikke på at nogen mennesker ønsker at være overvægtige, eller at forblive sådan, men nogen mennesker vægter livsnydelse, i form af rødvin, god mad, sweets, kage til kaffen etc højere end en sixpack.

Der er trods alt et stadige mellem at være trimmet og gå op i det som vi gør herinde, og så veje 120 kg..
Det er jo heller ikke sundt for kroppen!
Man kan sagtens leve et liv med nydelse af vin, god mad, kage, kaffe osv og så stadig være aktiv og være normalvægtig! Det behøver ikke være to yderligheder.

Derudover er det faktisk sundere at have nogle kg for meget og være fysisk aktiv end at være normalvægtig og doven

Saywhat:
Der findes altså overvægtige mennesker med "sygdomme", der følger kostplan og dyrker cardio. Nogen mennesker har bare sindssygt svært ved at tabe sig grundet fysiologiske forhindringer. Så jeg synes du skal prøve at smide dine fordomme og have et mere åbent sind. Du har altså selv et problem, hvis du kigger så meget ned på en gruppe mennesker.

Moqensen skrev:Saywhat:
Der findes altså overvægtige mennesker med "sygdomme", der følger kostplan og dyrker cardio. Nogen mennesker har bare sindssygt svært ved at tabe sig grundet fysiologiske forhindringer. Så jeg synes du skal prøve at smide dine fordomme og have et mere åbent sind. Du har altså selv et problem, hvis du kigger så meget ned på en gruppe mennesker.

Sandheden er at 9 ud af 10 af dem som klager over de er for tykke, de kan altså gøre noget ved det. Det er ren og skær indbildning for de fleste at de ikke kan tabe sig. Så er der måske den sidste person som ikke kan tabe sig grundet sygdom eller handicap.
En jeg arhbeder sammen med tabte cirka 30kg på 4 måneder, og han hadede det da som pesten at han ikke kunne spise pizza og drikke øl, men istedetfor måtte han spinne og spise sund pjat mad. Men ikke desto mindre er det et godt eksempel på, at hvor der er vilje er der vej.

Franz_Beckenbauer skrev:

Moqensen skrev:Saywhat:
Der findes altså overvægtige mennesker med "sygdomme", der følger kostplan og dyrker cardio. Nogen mennesker har bare sindssygt svært ved at tabe sig grundet fysiologiske forhindringer. Så jeg synes du skal prøve at smide dine fordomme og have et mere åbent sind. Du har altså selv et problem, hvis du kigger så meget ned på en gruppe mennesker.

Sandheden er at 9 ud af 10 af dem som klager over de er for tykke, de kan altså gøre noget ved det. Det er ren og skær indbildning for de fleste at de ikke kan tabe sig. Så er der måske den sidste person som ikke kan tabe sig grundet sygdom eller handicap.

Har du kilder på det?

Moqensen skrev:

Franz_Beckenbauer skrev:

Moqensen skrev:Saywhat:
Der findes altså overvægtige mennesker med "sygdomme", der følger kostplan og dyrker cardio. Nogen mennesker har bare sindssygt svært ved at tabe sig grundet fysiologiske forhindringer. Så jeg synes du skal prøve at smide dine fordomme og have et mere åbent sind. Du har altså selv et problem, hvis du kigger så meget ned på en gruppe mennesker.

Sandheden er at 9 ud af 10 af dem som klager over de er for tykke, de kan altså gøre noget ved det. Det er ren og skær indbildning for de fleste at de ikke kan tabe sig. Så er der måske den sidste person som ikke kan tabe sig grundet sygdom eller handicap.

Har du kilder på det?

Ja din mor blandt andet.

Ej det er sgu da simpelt logik. Hvis vi ser bort fra dem som IKKE vil tabe sig, dem på medicin, samt dem som har et fysisk handicap. Så skal du altså ikke fortælle mig at resten de er overvægtige grundet noget hokus pokus. Det er fordi de laver for lidt og indtager for meget. Og ja det er svært at tabe sig hvis man kører Mars bar og pomfritter frem for broccoli og kylling.
Men du kan måske fortælle hvorfor at ellers normalt raske folk som vejer for meget de på meget forunderligtvis ikke kan tabe sig?

Franz_Beckenbauer skrev:Ja din mor blandt andet.

SejeInternetFyr13

Gentlemen, please! - this is the war room.

Moqensen skrev:

Franz_Beckenbauer skrev:Ja din mor blandt andet.

SejeInternetFyr13

Jeps vi er nogen der skal være det. Skal jeg fortolke din manglende kommentar til mine andre punkter som om du er enig i dem.

hvis tykke folk prøver at bilde jer ind at, det ikke kan lade sig gøre, at tabe sig for dem, eller at de tager på selvom de kun spiser salat, plejer jeg altid at smække Termodynamikkens 1. lov i hovedet på dem, de fatter det som regl ikke, men det er ganske kort et bevis på at energi ikke kan opstå(i dette tilfælde som fedt på deres krop) eller forsvinde. det er hermed bevist at alle folk kan tabe sig hvis viljen er det tykke som tynde.

Drop børnehave attituden!

Franz_Beckenbauer skrev:

Moqensen skrev:Saywhat:
Der findes altså overvægtige mennesker med "sygdomme", der følger kostplan og dyrker cardio. Nogen mennesker har bare sindssygt svært ved at tabe sig grundet fysiologiske forhindringer. Så jeg synes du skal prøve at smide dine fordomme og have et mere åbent sind. Du har altså selv et problem, hvis du kigger så meget ned på en gruppe mennesker.

Sandheden er at 9 ud af 10 af dem som klager over de er for tykke, de kan altså gøre noget ved det. Det er ren og skær indbildning for de fleste at de ikke kan tabe sig. Så er der måske den sidste person som ikke kan tabe sig grundet sygdom eller handicap.
En jeg arhbeder sammen med tabte cirka 30kg på 4 måneder, og han hadede det da som pesten at han ikke kunne spise pizza og drikke øl, men istedetfor måtte han spinne og spise sund pjat mad. Men ikke desto mindre er det et godt eksempel på, at hvor der er vilje er der vej.

Jeg vil nu ikke sige det er ren og skær indbildning.
Der kan være tusindvis af ting til at de ikke kommer igang. Men direkte at sige at de IKKE kan tabe sig, det er selvfølgelig noget værre vrøvl, men der kan være visse forhindringer.

Det sjove er at overvægtige tit snakker til højre og venstre om hvor lidt de spiser og 5 minutter efter sidde de og drikker en cola og gumler marsbar...



På mit gamle arbejde var der en der havde en stille og rolig kampvægt på omkring de 110 kg.. Ja han gik hele dagen frem og tilbage (butiksarbejde), slæbte paller osv.. Men når man gik ham lidt i sømmene, så var synderen altså blandt andet: 2-3x ½ liter cola, gerne en pose slik, færdigretter til frokost (eller noget flæskesteg/fiskefilet), gerne 2 bøffer til aftensmad, med godt med kartofler, sovs og hvad der nu hører til.. osv. osv..
Alle de små ting, som lige en håndfuld slik her, lige en cola der, så lige et stykke kage.
Mange bække små.

Den del af "Du bliver hvad du spiser" programmet på Tv3 (med Lene Knap-Så-Handsome), hvor de samler alt hvad de spiser i løbet af en uge på et bord i en stor bunke, giver jo et meget godt billede. De syntes jo ikke selv de spiste så meget, men når man faktisk registrerede alt de spiste og lagde det sammen, så blev det sgu til en hel del!

Fedtet opstår ikke bare af sig selv, som der ganske fint blev nævnt tidligere

Dingo skrev:Det sjove er at overvægtige tit snakker til højre og venstre om hvor lidt de spiser og 5 minutter efter sidde de og drikker en cola og gumler marsbar...



På mit gamle arbejde var der en der havde en stille og rolig kampvægt på omkring de 110 kg.. Ja han gik hele dagen frem og tilbage (butiksarbejde), slæbte paller osv.. Men når man gik ham lidt i sømmene, så var synderen altså blandt andet: 2-3x ½ liter cola, gerne en pose slik, færdigretter til frokost (eller noget flæskesteg/fiskefilet), gerne 2 bøffer til aftensmad, med godt med kartofler, sovs og hvad der nu hører til.. osv. osv..
Alle de små ting, som lige en håndfuld slik her, lige en cola der, så lige et stykke kage.
Mange bække små.

Den del af "Du bliver hvad du spiser" programmet på Tv3 (med Lene Knap-Så-Handsome), hvor de samler alt hvad de spiser i løbet af en uge på et bord i en stor bunke, giver jo et meget godt billede. De syntes jo ikke selv de spiste så meget, men når man faktisk registrerede alt de spiste og lagde det sammen, så blev det sgu til en hel del!

Fedtet opstår ikke bare af sig selv, som der ganske fint blev nævnt tidligere

Godt eksempel Dingo, du har ret ;)

Moqensen skrev:Saywhat:
Der findes altså overvægtige mennesker med "sygdomme", der følger kostplan og dyrker cardio. Nogen mennesker har bare sindssygt svært ved at tabe sig grundet fysiologiske forhindringer. Så jeg synes du skal prøve at smide dine fordomme og have et mere åbent sind. Du har altså selv et problem, hvis du kigger så meget ned på en gruppe mennesker.

Det jeg gerne vil frem til er om overvægtige mennesker har samme potentiale for vægttab som os andre eller om det er helt umuligt for dem. Jeg prøver bare at tilegne mig viden på området da jeg før i tiden var af den opfattelse at det helt var umuligt at gøre noget ved overvægt. Først tyk = altid tyk og så var det synd for de mennesker.
Dette indtryk har bare ændret sig og så kan man tale om at jeg har en fordom. Jeg kigger ikke ned på gruppen 'overvægtige mennesker' på nogen måde. Jeg tror ikke jeg har skildret noget had eller noget problem imod overvægtige personer.

Det er mere synet på disse mennesker og de myter der er om at overvægtige mennesker ikke kan gøre noget ved deres vægt selvom de gerne ville og at man skal være virkelig ked af det på deres vegne fordi de er havnet i sådan en situation. - "Det er jo ikke deres skyld!". Bliver folk ved med at sige.
Jo! Det er fandme deres skyld! Det er det jeg er kommet frem til. Jeg hader ikke gruppen af overvægtige mennesker - jeg hader gruppen af overvægtige mennesker der, selvom de gerne vil, ikke gør noget ved det og føler sig uretfærdigt stillet overfor os andre (pga deres position).

Det lægger efterhånden i vores samfundsforståelse at overvægtige mennesker har det så forfærdeligt fordi de ikke har muligheden for at lave om på deres fysik. Sandheden må vel være at det er fordi de æder så meget mad og dyrker så lidt motion at de befinder sig i sådan en situation.

Ofte er fedme betinget den sociale arv (dvs, dårlig madkultur fra hjemmet osv) og så er det netop ærgeligt at man som overvægtig person lever med den løgn at man ikke kan få bugt med overvægten.
Enten må man indse at livet som tyk passer en - og det er jo fint. Eller også må man se at få lettet nummergøjen og tage en løbetur i stedet for at sidde og jamre over ens position.

Jeg har virkelig ingenting imod overvægtige mennesker men vil i stedet prøve at vække en diskussion til livs om fordomme og tendenser i samfundet omkring overvægt.

Selv sidder jeg, som jeg har beskrevet, med nogle fordomme som mange herinde nok deler med mig. Hvis jeg kan få be/af-kræftet nogle af disse ville målet med min tråd være opfyldt.

mvh!

Overvægtige mennesker... Tja...

De er mere glad for mad end andre mennesker og hva så ?...
Lad alle risiko sygdommene spille ind senere,
de ved jo godt at det ikke er godt, og de skal
da nok se det på et tidspunkt.

Dingo skrev:Det sjove er at overvægtige tit snakker til højre og venstre om hvor lidt de spiser og 5 minutter efter sidde de og drikker en cola og gumler marsbar...



På mit gamle arbejde var der en der havde en stille og rolig kampvægt på omkring de 110 kg.. Ja han gik hele dagen frem og tilbage (butiksarbejde), slæbte paller osv.. Men når man gik ham lidt i sømmene, så var synderen altså blandt andet: 2-3x ½ liter cola, gerne en pose slik, færdigretter til frokost (eller noget flæskesteg/fiskefilet), gerne 2 bøffer til aftensmad, med godt med kartofler, sovs og hvad der nu hører til.. osv. osv..
Alle de små ting, som lige en håndfuld slik her, lige en cola der, så lige et stykke kage.
Mange bække små.

Den del af "Du bliver hvad du spiser" programmet på Tv3 (med Lene Knap-Så-Handsome), hvor de samler alt hvad de spiser i løbet af en uge på et bord i en stor bunke, giver jo et meget godt billede. De syntes jo ikke selv de spiste så meget, men når man faktisk registrerede alt de spiste og lagde det sammen, så blev det sgu til en hel del!

Fedtet opstår ikke bare af sig selv, som der ganske fint blev nævnt tidligere

Det er netop sådanne tendenser der går mig på! En ting er at leve et overvægtigt liv (som jeg tror de færreste vil) men en anden ting er at leve med den løgn at man lever et sundt liv og ikke kan gøre noget. Man er måske endda bevidst om ens usunde livsstil (er de fleste vel?). Hvis han dropper marsbaren og colaerne ville det ikke være så slemt igen.

Men det er nemt nok for os herinde at dømme disse mennesker og det er sådan set heller ikke derfor jeg skriver. Jeg udtrykker blot min dybeste frustration over kommentaren "jamen det er jo ikke hendes skyld, at hun er så overvægtig!".

For det mener jeg at det er.

Lithium skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:hvis tykke folk prøver at bilde jer ind at, det ikke kan lade sig gøre, at tabe sig for dem, eller at de tager på selvom de kun spiser salat, plejer jeg altid at smække Termodynamikkens 1. lov i hovedet på dem, de fatter det som regl ikke, men det er ganske kort et bevis på at energi ikke kan opstå(i dette tilfælde som fedt på deres krop) eller forsvinde. det er hermed bevist at alle folk kan tabe sig hvis viljen er det tykke som tynde.

Hvis man skal være lidt mere pædagogisk (på en lettere diabolsk måde) kune man jo spørge sig selv hvorfor der mon ikke var eksempler på overvægtige blandt de stakkels mennesker der led i koncentrationslejrene under 2. verdenskrig.
Man vil selvfølgelig kunne tabe sig hvis man sætter næring mindre end tæring. At det ikke er nemt eller måske endda meget meget svært af forskellige årsager ændrer ikke på at det selvfølgelig sagtens kan lade sig gøre hvis omstændighederne er de "rette".

du har fulstændig ret jeg synes bare at det er optimalt med et fysisk bevis på at fedtet ikke kommer ud af ingenting

Saywhat skrev:*en masse tekst jeg lige korter ned, bare så det ikke fylder mere end højst nødvendigt

Tag f.eks. den reklame for Tuborg, med ham dørmanden der så smukt rimer om sit job. Han starter ud med at sige "Ligeså længe jeg kan huske har jeg været buttet og stor. Det er en bygnignsfejl som jeg har arvet fra min mor".
Sødt digt, men så sandelig også en sandhed med modifikationer.
True, den sociale del af det kan sagtens passe! Er du vokset op med brun sovs, kartofler og is til dessert hver aften, så er det blevet en vant livsstil for dig og man skal sandelig ikke undervurdere vanskeligheden i at bryde med sine vaner! Det kender alle til, om det så er med mad, rygning, at bide negle osv. osv. osv. x 1 million.

Det handler om generel livsstil.
Der er ingen der bliver tykke af at spise en pizza eller en burger en gang imellem, hvis blot resten af deres energiindtag ligger på et fornuftigt niveau i forhold til deres energiforbrug.
Jeg kan sgu godt lide en durum, en McD burger, en pizza og lignende med ikke så store mellemrum, og mange af mine venner siger "hvorfor fanden er du ikke mega fed". Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg altid har haft svært ved at tage på, ingen tvivl om det! Derfor afviser jeg på ingen måde at nogen har svært ved at tabe sig.
Men hvis man kigger på min kost udover den burger/durum/pizza, så snakker vi jo noget helt anderledes end andre i min omgangskreds får. Udover den pizza vi begge to fik på den lokale gril, får de måske 1 stykke franskbrød og 1 glas vand til morgenmad, et par hvide boller med fed ost og en cola til frokost, de frosne fiskepinde med pomfritter til aften og så den usunde snacking der foregik i løbet af dagen. Det får jeg jo ikke. Jeg drikker sjældent sodavand. Jeg spiser stort set aldrig slik. Jeg siger nej tak til kage for det meste... Det er ikke pga. jeg er fanatisk på nogen måde, det siger mig bare ikke så meget... Det falder mig ikke naturligt at spise kage på jobbet bare fordi bjarne har jubilæum og "nu var kagen der jo".

Det er tit den tankegang der er skyld i det. "Jamen så gav afdelingen lige chokolade."
"Birthe havde fødselsdag, så hun havde kage med."
"Malene holdt fødselsdag for sin søn i går og der var nogle flødeboller til overs som hun havde med, så kunne jeg jo ikke lade være".

Lithium skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:

Lithium skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:hvis tykke folk prøver at bilde jer ind at, det ikke kan lade sig gøre, at tabe sig for dem, eller at de tager på selvom de kun spiser salat, plejer jeg altid at smække Termodynamikkens 1. lov i hovedet på dem, de fatter det som regl ikke, men det er ganske kort et bevis på at energi ikke kan opstå(i dette tilfælde som fedt på deres krop) eller forsvinde. det er hermed bevist at alle folk kan tabe sig hvis viljen er det tykke som tynde.

Hvis man skal være lidt mere pædagogisk (på en lettere diabolsk måde) kune man jo spørge sig selv hvorfor der mon ikke var eksempler på overvægtige blandt de stakkels mennesker der led i koncentrationslejrene under 2. verdenskrig.
Man vil selvfølgelig kunne tabe sig hvis man sætter næring mindre end tæring. At det ikke er nemt eller måske endda meget meget svært af forskellige årsager ændrer ikke på at det selvfølgelig sagtens kan lade sig gøre hvis omstændighederne er de "rette".

du har fulstændig ret jeg synes bare at det er optimalt med et fysisk bevis på at fedtet ikke kommer ud af ingenting

Jeg hev eksemplet frem fordi ikke alle kan termodynamikkens 1. lov udenad - men de fleste ved godt hvordan folk i KZ-lejrene så ud.
Og så brugte jeg faktisk eksemplet i dag overfor en kollega som fablede om ideal-vægt og om at kroppen "ØNSKEDE" at veje så og så meget uanset hvor lidt mad man spiste ville man veje ca. det samme altid resten af livet. bla bla bla og at hun faktisk ikke rigtig spiste noget og lige meget hvor lidt hun indtog ville hun ikke kunne tabe sig- det undrede mig så lidt at hun netop IKKE ligefrem ligner de folk der faktisk IKKE spiser noget.

sikke et fjols fik du hende så overbevist?

Jeg er overbevist om at folk ikke siger "Det er uanset hvor lidt jeg spiser, så sker der ikke noget" fordi de faktisk direkte lyver omkring det. Folk tænker bare ikke over hvor meget energi der kan være i små ting. Igen: 550 kcal i den mindste pose matadormix, som de fleste sgu kan æde på 20 minutter. Og som ikke mætter en pind. Og ikke mindst giver dig et kæmpe insulinspike og du derfor bliver sulten meget kort tid efter igen.

Overvægtige underrapporterer ofte deres indtag, ligesom undervægtige tit kan overrapportere. Det kender vi jo alt for godt herfra når en ny bruger siger "jeg spiser og spiser men tager ikke på". Og når han så kigger efter, så får han altså 4 stykker franskbrød og 1 glas mælk på en hel dag. (overdrivelse fremmer forståelsen). Men i forstår vel pointen.

Vi fik vist nogle eksempler til en forelæsning for et par uger siden, med sammenligninger af en kostundersøgelser af blandt andet danskernes sodavands indtag. Der blev stillet 2 søjler op, en med tallet for hvor mange liter danskerne drak i alt ifølge dem selv og en for salget af sodavand i samme periode. Og tror i de 2 kurver var ens?
Søjlen for det rapporterede indtag var langt lavere end den reele solgte mængde sodavand.
Og det er jo ikke engang sikkert det er med vilje, men hvis Gallup spurgte mig "hvor meget sodavand drikker du om ugen" så ville jeg sgu skyde i tågen mht om det nu lige var 2 liter eller 4 liter. Og hvis bare hver 10. i undersøgelsen skyder forbi med 1-2 liter, så giver det jo et mega udsving i sidste ende.

Det er en kendt sag i kostundersøgelser at folk pynter på deres resultater (ikke nødvendigvis bevidst), når de kostregistreres. Ubevidst lyver de sig lidt sundere end de egentlig er.

Lithium skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:

Lithium skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:

Lithium skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:hvis tykke folk prøver at bilde jer ind at, det ikke kan lade sig gøre, at tabe sig for dem, eller at de tager på selvom de kun spiser salat, plejer jeg altid at smække Termodynamikkens 1. lov i hovedet på dem, de fatter det som regl ikke, men det er ganske kort et bevis på at energi ikke kan opstå(i dette tilfælde som fedt på deres krop) eller forsvinde. det er hermed bevist at alle folk kan tabe sig hvis viljen er det tykke som tynde.

Hvis man skal være lidt mere pædagogisk (på en lettere diabolsk måde) kune man jo spørge sig selv hvorfor der mon ikke var eksempler på overvægtige blandt de stakkels mennesker der led i koncentrationslejrene under 2. verdenskrig.
Man vil selvfølgelig kunne tabe sig hvis man sætter næring mindre end tæring. At det ikke er nemt eller måske endda meget meget svært af forskellige årsager ændrer ikke på at det selvfølgelig sagtens kan lade sig gøre hvis omstændighederne er de "rette".

du har fulstændig ret jeg synes bare at det er optimalt med et fysisk bevis på at fedtet ikke kommer ud af ingenting

Jeg hev eksemplet frem fordi ikke alle kan termodynamikkens 1. lov udenad - men de fleste ved godt hvordan folk i KZ-lejrene så ud.
Og så brugte jeg faktisk eksemplet i dag overfor en kollega som fablede om ideal-vægt og om at kroppen "ØNSKEDE" at veje så og så meget uanset hvor lidt mad man spiste ville man veje ca. det samme altid resten af livet. bla bla bla og at hun faktisk ikke rigtig spiste noget og lige meget hvor lidt hun indtog ville hun ikke kunne tabe sig- det undrede mig så lidt at hun netop IKKE ligefrem ligner de folk der faktisk IKKE spiser noget.

sikke et fjols fik du hende så overbevist?

Næh for så begyndte hun er ævle noget om "den tid på måneden" ??? hevet ud af den blå luft hun er virkelig helt fra den - men normalt opfattende mennesker plejer gerne at kunne forstå at man taber sig hvis man indtager mindre energi end man forbrænder.

hehe når de begynder at nævne "den tid på måneden" kan man lige så godt give op det er næsten lige meget hvad man diskutere

Hey folks..
Lige min holdning til emnet..

Ingen tvivl om at alle kan tabe sig(se bort fra alle dem I har nævnt der måske har problemer), men tror desværre de fleste tager en meget forkert indgangs vinkel til et vægttab.

Det er 99% af gangene(nej har ingen beviser, bare min egen holdning) hvor folk er meget overvægtige, at det er pga. psykiske lidelser.

Og skulle jeg have ret i ovenstående, er mit spørgsmål så, "er den rigtige løsning en kostplan?".
Eller ville en bedre løsning måske nærmere være at få bugt med det psykiske problem og derefter så kigge på den kostplan.

Overvægtige mennesker der i forvejen er hårdt ramt psykisk, føler nok ikke at løsningen er at fylde flere opgaver i hovedet(kostplaner, kondition osv.), som nok allerede er fyldt med alle de daglige slagsmål de må tage.

I showet med "anden" og ham den store komiker, kan ikke lige huske navnet på ham, der blev der netop taget hånd om hans psykiske issues og det var faktisk en større del en det at han skulle tabe sig. Og han tabte sig til det halve antal kg.


Så forsvarer jeg de overvægtige?
Nej da, alle kan tabe sig!!!

Det jeg siger er, gør de 100000000000 daglige artikler om vægttab/kondtionstræning/kostplaner osv. som vi ser i blade/tv/på hjemmesider, nu også det rigtige, ved at forklare hvordan man taber sig?
Og fortælle hvor nemt det er med dit og dat(Det hjælper ihvertfald ikke folks tro på at vægttab kan opnåes,når de er fejlet efter 100 billedblads forsøg, som alle de andre faktisk har opnået på en nem måde)
Eller burde alle de kloge informations udbydere måske nærmere forklare at der måske skal arbejdes med nogle andre issues, før et vægttab er muligt?

Måske skal coaches, psykologer o. lign. i virkeligheden have højere prioritet end personlige trænere, kostvejledere, motions centre osv.

Undskyld væggen af tekst, men håber i forstår hvad jeg mener.

Crow

Crow skrev:Det er 99% af gangene(nej har ingen beviser, bare min egen holdning) hvor folk er meget overvægtige, at det er pga. psykiske lidelser.

Det er jo den kendte onde cirkel med at de spiser fordi de er bedrøvede og de er bedrøvede fordi de spiser.
Så det er der vel intet nyt i.
Alle kropsforstyrrelser bunder vel ud i psykiske problemer, da især meget overvægtige jo nok tænker "det kan jo være ligemeget" fordi de for længst har givet op.
Men hvordan definerer du psykiske lidelser? At man bare har givet op fordi man synes det hele kan være ligemeget, er jo ikke en psykisk lidelse, det er bare en forkert tankegang. En psykisk lidelse må vel være en decideret sygdom som depressioner eller andet.

I showet med "anden" og ham den store komiker, kan ikke lige huske navnet på ham, der blev der netop taget hånd om hans psykiske issues og det var faktisk en større del en det at han skulle tabe sig. Og han tabte sig til det halve antal kg.

Henrik Bruhn .
Jamen Henrik havde jo netop et livsstils problem, idet han blandet andet ikke havde nogen kæreste at bruge tid med, så han sad alene derhjemme og spiste pizza.
Derudover baserede han sit show på sin størrelse med alle sine fatjokes.
Det er jo klart at når man har indstillet hele sit liv på accept af at man er overvægtig, så kommer man ingen vegne. Men det har da intet med en psykisk lidelse at gøre, det er blot forkert tankegang.

måske skal coaches, psykologer o. lign. i virkeligheden have højere prioritet end personlige trænere, kostvejledere, motions centre osv.

Nu tror jeg netop at personlige trænere og kostvejledere tager hånd om det psykiske.
En del af min uddannelse i ernæring og sundhed tager del i det psykiske og samfundsmæssige aspekt ved overvægt. Netop princippet i ikke at foreslå radikale ændringer af en person/families levestil fordi det kan slå dem helt ud af kurs. Samtidig kan de let føle sig angrebet og voldsomt kritiserede og går derfor i forsvarsposition istedet for at lytte kontstruktivt.
Kostvejledere og personlige trænere er, af hvad jeg har opfattet, provisions lønnede. Dvs. tager de ikke fat om de rigtige problemer = deres kunder får ingen resultater = ingen løn til dem. Derfor ville det ikke være skide smart for dem, ikke at tage tage hånd om alle aspekter i et vægttab

Dingo skrev:Men hvordan definerer du psykiske lidelser? At man bare har givet op fordi man synes det hele kan være ligemeget, er jo ikke en psykisk lidelse, det er bare en forkert tankegang. En psykisk lidelse må vel være en decideret sygdom som depressioner eller andet.

Jeg mener at der ligger mere til grund bagved end "At give op" 99% af gangene. For hvorfor give op til at starte med, hvis ikke der er uløste problemer/blokeringer?

Dingo skrev:Henrik Bruhn: Men det har da intet med en psykisk lidelse at gøre, det er blot forkert tankegang.

Ikke helt enig her. Der var meget mere bagved det end forkert tankegang. Hele hans fortid var oppe og vende og der var mange andre ting der spillede ind..
Hans tidligere arbejde, måden han havde snyt og bedraget, frygten/hadet for det andet køn osv.
Tror det handler om en overordnet balance i hele livet. Igen min egen holdning.

Dingo skrev:Nu tror jeg netop at personlige trænere og kostvejledere tager hånd om det psykiske.

Selvom jeg er delvis enig med dig her, så mener jeg ikke at særlig mange kostvejledere/personlig trænere har den fornødne viden/uddannelse til at kunne håndtere ret mange psykologiske emner. Er emnet "Jeg er doven, hjælp mig" så jo da. Men der er så mange andre ting derude som vi måske kan blive enige om at der skal mange timer og helt andre mennesker til at håndtere.

Igen, jeg tvivler ikke på hvad vi som personlig trænere kan, men vi må også indse at nogle gange skal der mere til en kloge ord og et godt program/kostplan, nogen gange må vi give plads til de folk der har forståelse/uddannelse til at håndtere dybere problemer i det menneskelige sind.

Og en ting mere.. Vi ser som personlige trænere kun en brygdel af de mange mennesker der har problemer. Mange af dem går med overvægt eller er tykke(synes egentlig tyk er et pænere ord end overvægt) og det er dem jeg frygter for, tror deres selvværd går ned pga. at vi via medierne prædiker det forkerte. Det er der jeg vil hen. Måske skal du kigge i hovedet før du kigger på kcal/træning!! Tager jeg helt fejl?

Crow.

Nej det gør du skam ikke. Men med det du siger med personlige trænere osv, så må folk også godt bruge knolden selv og mærke hvor deres problem ligger.
En personlig træner ER netop ikke psykolog! Så hvis folk har psykiske problemer omkring deres liv pga. vægten, så må de jo netop kunne konkludere at de har brug for psykologhjælp i de værste tilfælde.

Dingo skrev:Nej det gør du skam ikke. Men med det du siger med personlige trænere osv, så må folk også godt bruge knolden selv og mærke hvor deres problem ligger.
En personlig træner ER netop ikke psykolog! Så hvis folk har psykiske problemer omkring deres liv pga. vægten, så må de jo netop kunne konkludere at de har brug for psykologhjælp i de værste tilfælde.

Jeg tror vi er enige

Alletiders debat - om noget sort/hvid, synes jeg dog.

I snakker allesammen om livsstilssygdomme, og om hvor let det er at lægge om. Er det virkelig så nemt?
Fastgroede vaner, en omgangskreds det er svært at bryde fri fra etc., kan alt sammen spille ind - stort madforbrug skal ses på som hvilket som helst andet overforbrug/misbrug (euforiserende stoffer m.m.).

En anden side af sagen er, at ikke alle er lige priviligerede som andre, dvs. ikke alle har forældre med en videregående uddannelse, fx STX/gymnasiet, hvor kost og sundhed er en del af skemaet - kost og sundhed skal sgu ikke tages som et selvfølge, især ikke, hvis ens forældre ikke fatter hva' det handler om.

Psykologisk set, så er der vel også en stor hurdle ved at skulle gå ned i centeret som en overvægtig, hvis man bliver imødekommet af unge diskopumpere der ruller med øjnene og griner af vedkommende - jeg peger ikke fingre på nogen af jer, men det er da, hva' der sker fra tid til anden.

Men for lige at runde af, så synes jeg mange af jer har fat i den lange ende. Det er jo nemt nok, i teorien, at tabe sig, men det er bare ikke så sort/hvidt - det er ligesom alle andre aspekter af livet inddelt i en trilliard forskellige grå-nuancer, og det må man også tage med i sine overvejelser før man fordømmer det fede svin der tærer på sygehusvæsenet.