Som et led i overstående indlæg vil jeg nu fortælle Jer om endnu en af historiens store bodybuildere.
Det der gjorde denne mand til et af historiens store succeshistorier i bodybuildernes verden, var at han var den første bodybuilder med en
tricepsstørrelse på 53 cm (21 inch), uden brug af steroider.
Manden og armene
Navnet er
Leroy Colbert og tiden var de racistiske 50’ere i USA.
Leroy Colbert er i dag 74 år, født d. 9.maj 1933 i New York, og har mere end 50 års bodybuildererfaring.
Som 15-årig startede Colbert i en bokseklub, Catholic Boys Club, men fandt hurtigt ud af det ikke var noget for ham, da han blot fik tæsk. Derefter stod den kun på bodybuilding.
Han startede på at træne med nogle venner i et meget lille motionscenter i New York, og det er her hans liv som BB’er startede.
I 40’erne og 50’erne var det normalt at BB’er kunne nå op på en max tricepsstørrelse på ca. 18 inch, altså 45,72 cm, men Colbert endte altså på 53 cm. Dette forbløffede både læger og eksperter, da alle konkluderede ud fra hans fysik, knogler og ved at det aldrig var set før, at det bestemt ikke kunne lade sig gøre. Eksperterne havde udtalt at den menneskelige krop ikke var bygget til at indeholde muskler større end 45 cm, men dette var Colbert da ligeglad med.
Træning
Colbert trænede efter sin helt egen stil, nemlig at køre mange set efter hinanden. Han startede med 3, men gik derefter til 6 og endte på 12 sets. Han trænede sig selv så hårdt, at han mildest talt eksploderede, på tre måneder lykkedes det ham at stige fra 40 cm til 45 cm i triceps.
Men det er ikke blot hans egen træningsstil der lagde grund til hans store arme, men han lægger selv stor vægt på hans kost, til at værende fundamentet til enhver bodybuilders succesfulde krop.
I 1950’erne lærte han to andre af historiens store navne at kende, nemlig Art Zeller og Marvin Eder. Disse blev hans træningspartnere. Sammen med dem nåede han en rimelig status indenfor konkurrerende bodybuildere. Han nåede nogle af de store konkurrerer, hvor han startede med en 6.plads i Mr. Eastern America og var endda med i Mr. America nogle gange. I alle hans konkurrencer fik han altid udmærkelser for hans gigantiske arme. Udover dette nåede han at optræde på flere af datidens store magasiners forsider, som manden med de store arme.
LEROY COLBERT'S CONTEST HIGHLIGHTS1951 - Mr. Eastern America - 6th place
1952 - Mr. New York City - 1st place
1952 - AAU Mr. America - 17th place
1952 - AAU Mr. New York State - 5th place
1953 - Mr. Eastern America - 1st place
1954 - Jr. Mr. America - out of top 5
Heldet vender
Uger før hans mentor, Joe Weider, ville sende Colbert af sted til en Mr. Universe konkurrence i London, fik han næsten klippet sin fod over i et motorcykeluheld.
En af Colberts store lidenskaber var store motorcykler og på hans 74 Harley Davidson, havde ham og hans venner været til et MC-træf i en uge. På vej hjem, med hans kæreste bagpå, kørte en bil ud foran Leroy Colbert. Han nåede lige nøjagtig at undgå bilen og kørte derefter ud på en mark for at redde livet. I sin indsats for at undgå bilen, havde han ikke opdaget at bilens kofanger havde revet hul i hans støvler og dermed næsten skåret hans fod over. Han besvimede og vågnede senere op på et hospital, som nu skulle være hans hjem i en måned. Lægerne havde forsøgt at sætte hans fod på igen, og endda mere end normalt. De troede nemlig han var en stor football-spiller pga. hans størrelse og gjorde derfor mere for at redde hans football-karriere. Ellers normalt ville de bare have amputeret foden. Det var lige ved at lykkedes dem, men de måtte desværre indoperere metalpinde i foden, så han kunne støtte på den. Dette resulterede i at han stadig, den dag i dag, halter.
Dette satte en stopper på Leroy Colberts bodybuilder karriere – næsten da.
Livet fortsætter
Colbert fortsatte med at arbejde med bodybuilding. I stedet for at arbejde med kroppen, arbejde hjernen for ham. Efter han bestod High School fik han et job i hans mentors, Joe Weider’s, butik i New Jersey. Efter at havde arbejdet der nogle år, ville han kombinere hans erfaring inden for BB- og butiks-verden og åbne en helsebutik.
Hans butikker hedder Total Nutrition og fokuserer på alt hvad en bodybuilder har brug for af sund mad og kosttilskud.
Han åbnede butikken i 60’erne, i New York, som fik stor fremgang, og i 1990 flyttede han hovedkvarter til Californien, og her fungere butikken stadig som center for nogle af verdens store bodybuildere, når de skal have råd til deres kost.
Faktisk forsatte Colbert med at træne hans arme, selvom han havde en skadet fod. I 1954 målte hans arme 48,26 cm (19 inch) og i 1958 blev de målt til 50,8 (20 inch). Selvom han var skadet ville han ikke ud af verden af bodybuilding. Han var endda oppe og poserer til konkurrencer, hvor hans første gang efter skaden var i 1957 til Mr. New York City. Og en af hans nye lidenskaber var nu at optræde som dommer til div. Bodybuilding konkurrencer, faktisk var han dommer til Mr. Olympia i 1965.
Colbert har i årevis delt ud af sin ufattelige viden igennem artikler for Muscle Builder og er stadig 40 år senere skribent ved magasinet FLEX. Han har skrevet utallige artikler om kroppen og træning, og er blevet kendt for hans måde at ”blitze” armene på. Hans blitz metode består kort fortalt af at man kører mange sets af øvelserne. Der kan læses et udpluk af hans artikler på hans internetside, artiklen omhandlende blitz metoden hedder: ”YOU CAN ADD INCHES OF MASSIVE MUSCLES WITH THE BLITZ ROUTINE?”
Hans bodybuilder karriere, hans butikker og hans arrangement i verden af bodybuilding har gjort ham til en kendt mand og han er nære venner med nogle af de store BB’er i verden. Han er nære venner med Lou Ferrigno (the Incredible Hulk), Arnold Swartenegger, Kevin Levrone, Mike Tyson, Melissa Coates, mfl. Han har f.eks. været en af Arnold Swarteneggers venner, før Arnold blev kendt og hjalp ham igennem tiden som konkurrerende bodybuilder.
I september 2006 blev Leroy Colbert skrevet ind i the Muscle Beach Hall of Fame
Colbert er stadig aktiv som bodybuilder, måske ikke som hardcore BB’er men han siger aldrig nej til at hjælpe en bodybuilder med spørgsmål om enten kost eller træning.
Hvis jeg nogensinde kommer forbi Californien, så skal jeg da en smut forbi hans butik.
Kilder:
http://www.leroycolbert.com
http://www.classicbodybuilders.com/clas ... ders2.html
http://findarticles.com/p/articles/mi_m ... _103376729