Jeg er en 184 cm høj 21-årig gut på 78'ish kilo, der nu har trænet i lidt over fem måneder. Jeg startede med et virkelig dårligt udgangspunkt: Meeeget spinkel med en kropsvægt på ca. 64 kilo, en lav fedtprocent og ydermere havde jeg netop gennemgået en operation i skulderen, som tog meget hårdt på min skulder og dennes fleksibilitet. Udover at spille badminton på eliteplan, da jeg var lidt yngre, så var det MEGET begrænset, hvor meget jeg egentlig havde rørt mig fra 15 års alderen af. Jeg var, meget mildt sagt, en slapsvans.
Jeg satte mig ned og gik i gang med at læse, da jeg var færdig med mit genoptræningsforløb og var kommet over smerterne, og det syntes at være konsensus, at et fullbody-program var det ideelle som nybegynder. Derfor "fandt" jeg følgende program, som jeg startede med på dag 1:
- • 5x5 Bænkpres
• 5x5 Dødløft
• 5x5 Squat
• 3x8 Siddende skulderpres (grundet min skulder kan/kunne jeg simpelthen ikke lave military press)
• 3x8 pull-downs (Sidenhed ændret til 5x5 pull-ups, men var for svag i starten til overhovedet at kunne tage én).
• 3x8 bench-dips uden vægt (Sidenhed ændret til med vægt)
• 3x8 mavebøjninger med vægt
• 3x8 BOR
Min progression har egentlig været fin, synes jeg. Jeg løfter, literally, dobbelt så meget i basisøvelserne, som jeg gjorde, da jeg startede. Jeg har taget en 14 kilo på - måske en anelse mere, egentlig - i perioden, og det kan selvfølgelig ses i spejlet. Desværre føler jeg, at min progression er stagneret her i slutningen af oktober og til nu her godt inde i november. Jeg har, uden tvivl, sløset en smule på træningen i nævnte periode – og ydermere i en periode på en halvanden til to ugers tid ligeledes på kosten, da jeg var meget syg. Ydermere har jeg to weak-points i form af bryst og skulder, som hindrer min progression i eksempelvis bænkpres.
Jeg kom derfor til at reflektere lidt og tænke over, om jeg kunne optimere noget i min træning – udover ikke at ”sløse” - for at få opbygget noget mere masse og generelt bare forbedre min træning. Jeg ved godt, at begynder-gains begynder at aftage nu her, men jeg synes, at det er gået meget i stå. Som sagt har jeg også sløset lidt, så det har uden tvivl også haft sin indvirkning. Jeg ved også, at min teknik stadig halter efter (jeg vil i løbet af ugen smide videoer op af mine løft for at få vurderet min teknik). Anyways, jeg kiggede rundt omkring foraet herinde - og det var meget tydeligt, at mange nybegyndere gjorde brug af "Back to basics".
Det ledte mig frem til det spørgsmål, som jeg nu vil stille jer: Skal jeg prøve at skifte mit full-body ud med Back to basics? Det skal dog lige siges, at det IKKE er muligt for mig at udføre Dumbell side laterals pga. min skulder, som slet ikke komme så langt op i den position (ikke engang uden vægt).
Men ja, det er for at opbygge masse, der er formålet. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at vide, hvad den reelle forskel på de to programmer egentlig er.
På forhånd tak - Jeppe.






