Jeg er for godt 6 uger siden startet på min første seriøse cut, som jeg går 100% op i ,og jeg kan se resultater som aldrig før så er over lykkelig og brænder for at fortsætte.

Derfor er det sgu svært at takke nej til venner og bekendte, når man bliver tilbudt kage, alkohol, slik osv. Jeg prøver altid pænt at takke nej tak, men har det som om folk kigger skævt til en og synes man er sindsyg.
Har altid været den vilde festabe som nok har været på samme måde over for andre, og forleden blev jeg ringet op af en god ven som ville invitere mig på ølsmagning, hvilket vi altid har kunnet gøre førhen.
Men kunne ikke få mig selv til at sige ja og måske mindske min fremgang i mit cut. Så takkede nej tak, hvilket min ven sagde at han godt kunne forstå. Men inderst inde føler jeg han ryster lidt på hovedet over mig.

Hvordan har i det i sådanne situationer, føler i også at det er svært til tider?

Har det ligeledes, når jeg er sammen med andre, så forbinder man jo hygge med mad, så svært at være på diæt. dog lidt nemmere hvis kæreste også gerne vil leve sundt, for ellers bliver det næsten umuligt at overholde det
Jeg kan ihvertfald ikke, og derfor siger jeg nej i store perioder til folk..

Backtonature skrev:Har det ligeledes, når jeg er sammen med andre, så forbinder man jo hygge med mad, så svært at være på diæt. dog lidt nemmere hvis kæreste også gerne vil leve sundt, for ellers bliver det næsten umuligt at overholde det
Jeg kan ihvertfald ikke, og derfor siger jeg nej i store perioder til folk..

Kæresten er heldigvis ikke problemet, hun er meget hjælpsom.
Og når hun til tider laver aftensmad, vejer hun med glæde alle tingene af, så jeg stadig har et godt overblik over hvad jeg indtager.
Det sværeste er venner, kollegaer osv.

Folk vender dig til det efterhånden. Får dog stadig meget smidt i hovedet. Det skal bare leves med

Jeg har droppet sociale ting. Eller også har jeg bare accepteret det tager lidt længere tid.