Roev skrev:serotonin skrev:Det er overraskende så få i en ellers generelt veluddannet population som Danmarks befolkning der ved noget som helst om ernæring.
Min erfaring siger mig, at det er de færreste, der har kendskab - selv på et relativt lav/overfladisk niveau - til makronæringsstoffernes egenskaber og funktion. Det er ikke ligefrem fordi, at det er rocket science at forstå de helt overordnede principper. Det kan unægteligt gøres på under en time.
Synes faktisk også at det gør sig gældende hos mange, som udgiver sig for at have styr på ernæring. Folk som har taget en form for uddannelse inden for det, og tilmed tager penge for at give råd om det.
Mange af dem har et overdrevent fokus på timing af måltider, forbander carbs eller henviser alle klienter til en LCHF diæt.
Ved ikke om det er fordi niveuet er meget lavt diverse træner kurser/professionsbachelor uddannelser/diplomuddannelser og ikke opdateret med den seneste forskning, eller om det er fordi folk er så forudindtaget før/under uddannelsen, og de holder fast i deres eksisterende overbevisninger i forhold til ernæring.
Jeg tror, at vi er meget enige.
Niveauet på uddannelser med fokus på kost og diæt kender jeg ikke meget til, men jeg tvivler stærkt på, at det er højt.
Problemet ligger nok i høj grad i, at pensum bliver for stort og svært for de uddannelser, der kun har fokus på kost/diæt, hvis de skulle kunne redegøre for alt. Det kunne lyde som om, at de i stedet for netop at lære disse bagvedliggende elementer, der giver den integrerede og fuldkomne forståelse, formentlig lærer nogle rigide "algoritmer" alt efter problematikken de stilles overfor (vægttab, øgning af muskelmasse, diabetikere osv.) - dette selvfølgelig udover nogle overordnede principper.
På mit studie har der ikke været megen direkte fokus på træning, pånær nogle få lektioner. Dog har studiet generelt givet mig en utrolig kompleks forståelse af alle de bagvedliggende cytologiske/histologiske, biokemiske og fysiologiske mekanismer for regulering metabolismen. Jeg tror simpelthen ikke, at man kan forstå alle disse til fulde, medmindre han har den hele, integrerede forståelse af humanbiologien.
Jeg siger selvfølgelig ikke, at man ikke kan være kompetent nok til at strikke en kostplan sammen, eller at forstå funktionen af makronæringsstofferne (mikronæringsstofferne er langt mere komplekse). Jeg griner dog indvendigt hver gang jeg læser en selvudnævnt "fitnessekspert" med flere tusind followers på deres fb side, der udtaler sig om alverdens hormoner, transmittere og andre regulatoriske molekyler og absolut ingen idé har om hvilken funktion de egentlig har, hvor de udskilles, syntetiseres, hvad der stimulerer syntesen/sekretionen, hvilke eksakte processer de regulerer, inducerer og alt andet lige. Det er altid halve sandheder, der bliver helt forkerte, når resten mangler.
Det samme gælder dem - som du selv skriver længere oppe - der er overbeviste om, at supplementer er eneste vej til at være veltrænet (i alle genrer). Det er som om, at folk overbevises om, at supplementer er magi pakket ind i plastikdåser solgt til en pæn sum penge. Jeg tror ligeledes, at mange fejlfortolker den række medicinske forsøg, der opbakker mange af disse påstande netop fordi, at forsøgene er gennemførte under præmisser, der søger efter at teste selve virkningen af et stof på nogle mekanismer, og ikke som en erstatning for mad.
Her snakker vi selvfølgelig om den almindelige fitnessgænger.






