Ja, jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte..
Jeg føler at jeg er nede i det mørke hjørne..
Jeg passer ikke skolen mere, overholder ikke de fleste aftaler.
Ja, føles som om mit liv bare er ved så småt at smuldre..
Langt bag ud fagligt er jeg også, jeg ved ikke engang om jeg klarer eksamen.
Eller om jeg overhovedet har tænkt mig at tage til eksamen.
Hver gang jeg skal ud og møde nogle venner eller familie.
Føles det som om jeg bare har en facade på, som om alting går henrivende..
Som om jeg ikk rigtig gider at være i ''nuet''..
Hvad skal jeg gøre for at komme på det rette spor igen??
Jeg villle gøre alt for at starte i skolen igen.
Skal tilmed også starte til psykolog.
Bare at få en eller anden form for livsglæde ville være dejligt..

gå ind på www.1227.com der fik jeg masser af god opbakning da jeg var deprimeret...

For det første skal du tage dig sammen - der er intet der kommer let her i livet, og slet ikke hvis man ikke gør en indsats for det.

Snak med din psykolog omkring hvordan du kommer videre og finder glæden i livet igen - hun/han kan nok være mere behjælpelig end nogle herinde fra.

Det er meget fint at sige han skal "tage sig sammen", men med alt respekt, i fald vi taler depression her, så er det bare ikke så simpelt som at tage sig sammen. Jeg tror at du bliver glad for psykologhjælp og for at få sat tingene i perspektiv. Vi har alle prøvet at gå igennem mere eller mindre mørke tider, men det betyder ikke nødvendigvis at der er tale om en depression. Har du ikke en god ven, veninde, familiemedlem, som du kan dele disse tanker med?

Solidyo skrev:gå ind på http://www.1227.com der fik jeg masser af god opbakning da jeg var deprimeret...

+1

.

Pelle93 skrev:Ja, jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte..
Jeg føler at jeg er nede i det mørke hjørne..
Jeg passer ikke skolen mere, overholder ikke de fleste aftaler.
Ja, føles som om mit liv bare er ved så småt at smuldre..
Langt bag ud fagligt er jeg også, jeg ved ikke engang om jeg klarer eksamen.
Eller om jeg overhovedet har tænkt mig at tage til eksamen.
Hver gang jeg skal ud og møde nogle venner eller familie.
Føles det som om jeg bare har en facade på, som om alting går henrivende..
Som om jeg ikk rigtig gider at være i ''nuet''..
Hvad skal jeg gøre for at komme på det rette spor igen??
Jeg villle gøre alt for at starte i skolen igen.
Skal tilmed også starte til psykolog.
Bare at få en eller anden form for livsglæde ville være dejligt..

Du skal gå til din egen læge som det første. Din beskrivelse minder utrolig meget om mig, da jeg var på vej i en klinisk depression, som jeg stadig kæmper med. Hvis ikke du går til lægen og er ÆRLIG, så bliver det kun værre herfra. Din læge vil vurdere, om du skal starte på medicin og om du eventuelt skal starte i en form for terapi.

Hvor længe har du haft det som du har?

Sorry

Jeg fatter simpelthen ikke at folk gør grin med det her! Manden har det skidt.. og beder om et input - hans situation taget i betragtning, synes jeg sgu ærlig talt at det fortjener fornuftige svar.

Det kunne godt lyde som en depression, graden af den må professionele vurdere - men, som Starpen også skriver, så få lavet en aftale med din læge, han/hun kan så efterfølgende henvise dig til en psykolog. Medicinsk behandling er også en mulighed, og gør en forskel for mange.

MC skrev:For det første skal du tage dig sammen - der er intet der kommer let her i livet, og slet ikke hvis man ikke gør en indsats for det.

Suk.. Problemet med en depression jo netop at man ikke bare kan tage sig sammen.. At du tydeligvis ikke har haft denne type af problemer på nært hold, gør at du nok bare burde have holdt dig til råd nummer 2, der egentligt er reelt nok.

Ryan skrev:

MC skrev:For det første skal du tage dig sammen - der er intet der kommer let her i livet, og slet ikke hvis man ikke gør en indsats for det.

Suk.. Problemet med en depression jo netop at man ikke bare kan tage sig sammen.. At du tydeligvis ikke har haft denne type af problemer på nært hold, gør at du nok bare burde have holdt dig til råd nummer 2, der egentligt er reelt nok.

Nu nævner han jo ikke om det er en depression han er inde i, selvom det godt kunne lyde sådan. Du kan sagtens være nede i et sort hul, og synes at livet er noget lort, uden at det nødvendigvis behøver være en depression.

Alle har deres op- og nedture, men en decideret depression har jeg aldrig haft, nej.

@MC: alle har deres op- og nedture, men har du læst mandens indlæg? Det er ikke sådan, at han er lidt mere træt end ellers eller at han er lidt ked af det, han isolerer sig og at han har en facade på, når han interagerer med andre. Det er absolut ikke tegn på en lille nedtur eller lidt gråt humør. Det skal virkelig tages seriøst.

Hvor længe har det varet og har du fremmede tanker? Altså ikke stemmer, men tænker du på, at komme herfra eller gøre skade på dig selv?

Starpen skrev:@MC: alle har deres op- og nedture, men har du læst mandens indlæg? Det er ikke sådan, at han er lidt mere træt end ellers eller at han er lidt ked af det, han isolerer sig og at han har en facade på, når han interagerer med andre. Det er absolut ikke tegn på en lille nedtur eller lidt gråt humør. Det skal virkelig tages seriøst.

Hvor længe har det varet og har du fremmede tanker? Altså ikke stemmer, men tænker du på, at komme herfra eller gøre skade på dig selv?

+1
Jeg er helt enig, det skal virkelig tages alvorligt.

FitnessChamp skrev:

Starpen skrev:@MC: alle har deres op- og nedture, men har du læst mandens indlæg? Det er ikke sådan, at han er lidt mere træt end ellers eller at han er lidt ked af det, han isolerer sig og at han har en facade på, når han interagerer med andre. Det er absolut ikke tegn på en lille nedtur eller lidt gråt humør. Det skal virkelig tages seriøst.

Hvor længe har det varet og har du fremmede tanker? Altså ikke stemmer, men tænker du på, at komme herfra eller gøre skade på dig selv?

+1
Jeg er helt enig, det skal virkelig tages alvorligt.

Det er jeg helt enig i Derfor mener jeg også at han bør opsøge en psykolog/læge asap!

Starpen : Halvandet års tid.
har dog ingen intentioner om at skære i mig selv, men tænker da ofte på bare at tage væk.
Eller bo andetsteds..
Derfor også grunden til jeg tager på efterskole næste år.

Har dog også været igennem en hel masse ting.
Bare intet der har hjulpet mig.
Derved, psykiater, pædagoger etc..

Kunne da lyde som noget stress-relateret depression eller bare stress.. Gå til lægen..

Gå til lægen med det samme.

Jeg har været i samme situation som dig, for mit vedkommne varede det et års tid. Jeg turde ikke fortælle nogen om mit problem, men det der virkelig hjalp mig var at sætte mig nogle mål for dagene. Så man hele tiden holdes i gang, det som virkede bedst for mig var træning. At have noget at stå op til som man elsker hjalp mig virkelig meget. Da du har været igennem psykiater, pædagoger osv. ville jeg foreslå dig det samme.
Men som de andre siger, synes jeg også du skal søge læge.

Solidyo skrev:gå ind på http://www.1227.com der fik jeg masser af god opbakning da jeg var deprimeret...

@Solidyo - Hvad bilder du dig ind og tage det useriøst når manden åbner op på et så godt som offentlig forum. Det er virkelig at synke lavt imho.

Men udover det... angående skolen, bør du tage kontakt med studievejledningen. Nu ved jeg ikke om du går i gymnasiet eller hvordan, men de er som regel altid til at snakke med især hvis man har problemer med at følge med.

Men hold nu hovedet højt og se at få snakket med en psykolog, der kan give dig nogle værktøjer.

Held og lykke,
Dupont

Hej. Jeg nåede kun at læse de første linier af det første svar og jeg må lige hurtigt fastslå noget for dig topicstarter. DET ER IKKE SÅ SIMPELT AT DU BARE SKAL TAGE DIG SAMMEN. Hvis du har en depression, er det meget vigtigt at du indser at en depression er en sygdom, såvel som influenza er det. Det går ikke væk af sig selv! Hvis du brækker din arm tager du på skadestuen, nu har du 'brækket' noget psykisk (såfremt at du har en depression) og bør ligeledes hjælpes af læger. Jeg har selv været der (i flere år) og kan nikke genkendende til alle de punkter du lister op. Jeg kunne være sammen med mine venner flere dage i træk og skubbe mine sorte tanker nogenlunde i baggrunden, men så snart jeg kom hjem, kunne jeg sidde og stirre ind i væggen og føle mig som det mest isolerede og ensomme menneske i verden. Få en læges syn på sagen!

Pelle93 skrev:Har dog også været igennem en hel masse ting.
Bare intet der har hjulpet mig.
Derved, psykiater, pædagoger etc..

Som de andre siger så må du søge hjælp så du kan få arbejdet dig videre med det.der ud over er det altid godt at være fysisk aktiv hvis du har overskud til det og vigtig at du kommer ud blandt venner og familie når du har det som du beskriver.Har du nogle hobbyer du kan komme igang med hvor du kan møde nye menesker kunne det være en god mulighed for at få noget andet at tænke på og få nogle nye bekendskaber med samme interesser som dig selv.Gå nogle gode ture i naturen og stres af og forkæl dig selv lidt med noget god mad og gå i bio med nogle af dine venner.Prøv at vende din negative tankegang ved at være opmærksom på de gode ting der sker i dit liv og fokusere mere på det så det andet ikke kommer til at fylde det hele.Det bliver ikke let men er sikker på at du kan, og husk at når du over vinder modgang(for det gør du)kommer du stærkere ud på den anden side.Ønsker dig alt mulig held og lykke

Tusind tak drenge..
Jeg tager ned til min læge imorgen, og snakker.
og han kommer forhåbentligt med nogle gode muligheder.

Pelle93 skrev:Tusind tak drenge..
Jeg tager ned til min læge imorgen, og snakker.
og han kommer forhåbentligt med nogle gode muligheder.

Held & Lykke, du. I skal nok finde ud af noget.

Skriv endelig videre herinde hvordan det går og hvad i snakkede om (medmindre dette er privat) Jeg tror det er mange herinde som gerne vil følge dig og være med til at give dig en lille spark bag i

God bedring.

Så er der ellers blevet talt længe med lægen.
Mest om alt hvordan jeg havde det, og om skulle udskrive lykkepiller til mig.
Jeg takkede dog nej.
Er nu istedet blevet sendt i praktik, på et fritidshjem/klub.
Og håber jeg kan gå og bruge lidt tid dernede, og ellers få min hverdag fyldt lidt ud på den måde.
Ps. Jeg jeg flytter min træningslog til næste uge, da jeg har en masse andet at tænke på i denne : ).

Hej Pelle. Lad dig ikke spise af med din læges svar. Hvordan skal det hjælpe din 'syge' tilstand at han sender dig i praktik? Heler din brækkede arm hurtigere ved at han sender dig i praktik? Don't think so. Jeg har en rigtig god læge, der formidlede kontakt til en psykiater (husk en psykiater er blot en læge med speciale i psyken) og ved hjælp af både terepi og senere hen medicinering, kom jeg igennem min depression. Spørg din læge om du mon kunne få samme tilbud?

Pelle93 skrev:Ja, jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte..
Jeg føler at jeg er nede i det mørke hjørne..
Jeg passer ikke skolen mere, overholder ikke de fleste aftaler.
Ja, føles som om mit liv bare er ved så småt at smuldre..
Langt bag ud fagligt er jeg også, jeg ved ikke engang om jeg klarer eksamen.
Eller om jeg overhovedet har tænkt mig at tage til eksamen.
Hver gang jeg skal ud og møde nogle venner eller familie.
Føles det som om jeg bare har en facade på, som om alting går henrivende..
Som om jeg ikk rigtig gider at være i ''nuet''..
Hvad skal jeg gøre for at komme på det rette spor igen??
Jeg villle gøre alt for at starte i skolen igen.
Skal tilmed også starte til psykolog.
Bare at få en eller anden form for livsglæde ville være dejligt..

Hej Mester.

Jeg vil gerne undskylde på forhånd hvis du finder følgende grænseoverskridende.
Uden at kende mere til dig end du skriver her på sitet lyder du til at have nogle ting du tænker på hver dag.

Det er ganske normalt at føle sig deprimeret når flere ting tynger på ens skuldre og du mere end blot nogle små ting så at sige, men husk at indstillingen til forbedring og anerkendelse af situationen er første skridt. Jeg vil som fagmand indenfor den sociale skadestue og socialrådgiver studerende anbefale at du enten du besøger studenterrådgivningen (hvis du er studerende selvfølgelig) eller kommer et smut forbi den sociale skadestue, hvis der findes en afdeling i den by, ellers findes der en i regionens større byer, Aalborg, Århus, Odense, København o.s.v. Som besøgende hos den Sociale skadestue er der ingen der dømmer eller snakker imod dig og prøver at rette på din tilværelse.
Vi er en gruppe af frivillige der ønsker at give vores besøgende en hjælpende hånd - hvis de selv ønsker det. Det hele foregår anonymt hvis du ønsker og der er ingen forpligtelser og du kan frit gå igen hvis du føler at det ikke er noget for dig.
Vi lytter til hvad du siger og snakker tingene igennem for hvornår du selv synes at det har taget et drastisk omdrejningspunkt - og sammen med den frivillige medarbejder og personen selv kan vi efter ønske hjælpe med at finde frem til en fælles løsning på problemet.

Jeg håber, at det kunne hjælpe lidt på det

Mvh

Ham der fyren

MC skrev:For det første skal du tage dig sammen - der er intet der kommer let her i livet, og slet ikke hvis man ikke gør en indsats for det.

Snak med din psykolog omkring hvordan du kommer videre og finder glæden i livet igen - hun/han kan nok være mere behjælpelig end nogle herinde fra.

"Tag dig sammen" hold da op ....

Synes da ærligt talt at man skulle tage og vise respekt for personens mod til at åbne sig op på et offentlige forum.. Han/hun fortjener da på ingen måde at få det smidt efter sig ... Depression er en alvorlig sag der kan få konsekvenser for resten af persones liv..

Helt ærligt mand...

Ham der fyren skrev:

Pelle93 skrev:Ja, jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte..
Jeg føler at jeg er nede i det mørke hjørne..
Jeg passer ikke skolen mere, overholder ikke de fleste aftaler.
Ja, føles som om mit liv bare er ved så småt at smuldre..
Langt bag ud fagligt er jeg også, jeg ved ikke engang om jeg klarer eksamen.
Eller om jeg overhovedet har tænkt mig at tage til eksamen.
Hver gang jeg skal ud og møde nogle venner eller familie.
Føles det som om jeg bare har en facade på, som om alting går henrivende..
Som om jeg ikk rigtig gider at være i ''nuet''..
Hvad skal jeg gøre for at komme på det rette spor igen??
Jeg villle gøre alt for at starte i skolen igen.
Skal tilmed også starte til psykolog.
Bare at få en eller anden form for livsglæde ville være dejligt..

Hej Mester.

Jeg vil gerne undskylde på forhånd hvis du finder følgende grænseoverskridende.
Uden at kende mere til dig end du skriver her på sitet lyder du til at have nogle ting du tænker på hver dag.

Det er ganske normalt at føle sig deprimeret når flere ting tynger på ens skuldre og du mere end blot nogle små ting så at sige, men husk at indstillingen til forbedring og anerkendelse af situationen er første skridt. Jeg vil som fagmand indenfor den sociale skadestue og socialrådgiver studerende anbefale at du enten du besøger studenterrådgivningen (hvis du er studerende selvfølgelig) eller kommer et smut forbi den sociale skadestue, hvis der findes en afdeling i den by, ellers findes der en i regionens større byer, Aalborg, Århus, Odense, København o.s.v. Som besøgende hos den Sociale skadestue er der ingen der dømmer eller snakker imod dig og prøver at rette på din tilværelse.
Vi er en gruppe af frivillige der ønsker at give vores besøgende en hjælpende hånd - hvis de selv ønsker det. Det hele foregår anonymt hvis du ønsker og der er ingen forpligtelser og du kan frit gå igen hvis du føler at det ikke er noget for dig.
Vi lytter til hvad du siger og snakker tingene igennem for hvornår du selv synes at det har taget et drastisk omdrejningspunkt - og sammen med den frivillige medarbejder og personen selv kan vi efter ønske hjælpe med at finde frem til en fælles løsning på problemet.

Jeg håber, at det kunne hjælpe lidt på det

Mvh

Ham der fyren

Tak skal du have, jeg ser på det imorgen..!