Legend skrev:Jeg ville mene at OHP er bedre for skulderen. Mit argument? De forskellige former for skulderskader er først for alvor blevet "populære" indenfor de sidste 10-20 år hvor bænkpres er blevet det alle taler om. I "gamle" dage målte man i højere grad styrke på hvad man kunne presse over hovedet.
Meget broscience-fyldt argumentation.
Yderst fornuftig bro-science argument.
Jeg kan sagtens følge tanken om, at man ved flade pres udsætter skulderen for et større stress af ledkapslens passive stabilitetsstruktur (Større extension) end ved OHP. Men er man ellers sund og rask burde det ikke være et problem, så længe teknikken er til det.
Det er en anden interessant vinkel; væsentligt flere bænkpresser med en horribel teknik, end skulderpresser. Hvor instabilitet resulterende i en dårlig bane bliver prompte straffet i skulderpres, kan man køre bænk med langt dårlige teknik, og på den måde stresse vævet og skade sig selv over sigt.
I det hele taget er der også flere der bænkpresser tungt, end der skulderpresser tungt. Både ift rep range (Altså, hvor mange reps man reelt går efter) og grænsen ud over det. Folk grinder max i bænk og får forced på livet løs. Det ser man altså bare sjældent i OHP, og når de gør er det oftere at det er corestabiliteten, der ryger (Alt efter hvilken øvelse, naturligvis, men hvem har ikke set og oplevet hvordan man læner sig mere og mere tilbage, desto tungere det bliver?)
Desuden tror jeg at træningskulturens ændring har en enorm forskel. Tidligere lagde man langt større vægt på stærke rygge og kørte hårdt på med rygøvelserne, end mange gør nu.
På den anden side burde ledstrukturen gøre, at der er væsentlig mere stabilitet, når kraftens vektor følger direkte i det sagitale plan, i og med at det er mere struktur til at stabilisere aktiv og stødabsorbere, så at sige.
I et OHP er der ret store krav til at stabilisere omkring skulderen, for at holde ledkapslen på plads (En stor del af den passive stabilitet ift skulderleddet består blandt andet af en undertryk inde i ledkapslen, der er med til at trække overarmsknoglen om mod ledskålen, samt den forrest del af skulderkapslen, der er forstærket med ekstra ligamenter fra kngolestrukturerne, for at holde hovedet på overarmsknoglen tilbage) og kraften virker direkte ned.
Derudover kommer man i større grad i flexion, hvilket øger risikoen for impingement syndrom, og bevæger skulderbladet mere, hvilket vel burde sætte et større stress på supraspinatus end ved flad pres, der dog nok kræver overall større stabilisering af rotatormanchetten, fordi man kommer længere mod leddets yderstilling, og det er jo oftest supraspinatus, der skaber problemer i skulderen...
Dertil kan man lægge en faktor som om man kører med DBs eller BB, da DBs jo unægteligt er sværrere at stabilisere. Det betyder jo blandt andet at rotatorcuffens betydning for øvelsen bliver væsentligt størrere.
Lol en masse vrøvl jeg fik liret af, bare for at sige "Jeg ved det ikke rigtigt"... Jeg tror at OHP er bedst. Jeg overser sikkert et eller andet super vigtigt argument. Jeg er ret træt.