Sverige har længe haft Sverigesdemokraterne, der er søsterparti til DF. Jeg har svært ved at se at DF kan tilskrives æren for at vi ikke er ligeså censur-trigger-happy, som svensken. Jeg tror snarere det skyldes overrodnet, nationalt temperament; der er trods alt en grund til at vi har kaldt Sverige for "Forbudssverige", længe før selv Fremskridtspartiet blev undfanget. Jeg er forresten udmærket bekendt med DF's historie, som barn af Fremskridtspartiet (jeg er gammel nok til at huske Glistrup i hans velmagtsdage), så jeg er ikke helt med på hvad du mener med at DF ikke er opstået ud af det blå? Det tror alle over tredve er klar over.
Og jeg er, måske overraskende nok, ikke enig i at det er synd for moderate muslimer at der kommer mere islamkritik; underforstået at det er oprigtig, konkret islamkritik, med fundament i generel religionskritik. Jeg synes derimod det er synd for de moderate muslimer, at de bliver holdt som ideologiske gidsler af deres "trosfæller" i Hizp Ut Tahrir o.lign, og at racisterne (under dække af islamkritik) hælder dem i samme boks, som førnævnte.
Det har jeg ikke svært ved at se, overhovedet. Hvor meget jeg end foragter DF, så skal de bedømmes retfærdigt, og deres konstante pressen grænser i debatten skaber helt indlysende modvægt til modsatte synspunkter. Enhver vil ukontroversielt sige at DF er dem der er "skarpe" i debatten. Lad det så være pseudonym for kontante, grove, angribende, direkte, whatever. Ligeså ukontroversielt burde det være at sige, at DF er med til at sikre at debatten har det (store) rum den har. Det danske temperament har overlevet fordi det dyrkes. Og det står i klar modsætning til moderne politisk korrekthed og sensitivitetspolitik. Uden det i øvrigt er tiltænkt som værende ad hominem, så lugter det lidt af bias ikke at anerkende DFs rolle i at bidrage væsentligt til at debatten kan tages i dag på en måde den fx ikke kan i Sverige. Jeg afskyr tæt på alle folkevalgte, men jeg giver dem credit where due.
Prøv at se tilstandene i Sverige. Det er jo decideret absurd. Et helt parti, med MANGE stemmer, der ekskluderes af de politiske korrekte. Det er udemokratisk adfærd, konstitutionsmæssigt lovlig eller ej, og man kommer ikke uden om at om end deres STIL er grov, så har de nogle fuldstændigt relevante og væsentlige politiske/økonomiske pointer om Sveriges velfærdsstats fremtid som følge af indvandring og flygtninge. Den slags skal komme til orde. Aviserne går sammen om at udelukke SD, SD inviteres ikke med til valgdebatter, etc etc. Den samme kamp er principielt foregået/foregår herhjemme, men DF har ikke tabt den. Jeg siger naturligvis ikke at DF har HELE æren - jeg siger de har en væsentlig del af den, uden tvivl også ved at holde liv i det danske temperament og fortsætte tradition herfor.
Min pointe med DFs historie er ikke at den er dig ubekendt, min pointe er at man trækker DF ud og anskuer dem isoleret set og et i vakuum, og i den snævre optik er det nemt at udtale kritik for deres gøren og laden, men set i den historiske kontekst, og det forhold at DF fik enormt momentum pga. Radikal indvandringspolitik, så er og bliver DF et reaktionært foretagende. Det skriger langt væk af bias at klandre DF for deres grovhed når ikke man klandrer de Radikale for deres uansvarlighed.
.. det anede jeg ikke. De burde have reklameret lidt mere for det initiativ, for der kunne faktisk have været noget at komme efter.
Den var vist også noget beskedent annonceret, og den dertilhørende FB side er nu væk. Men, ikke desto mindre. Der er intet til hinder for at den radikale venstrefløj samlede sig i demo mod politisk Islam/Hizb ut tahrir, uden de behøver stå side om side med Inger eller nogen andre, for den sags skyld.
Racisme, som begreb, dækker i dag også over etnofobi, folkisme og kultur-chauvinsime. Men det er en semantisk diskussion.
Om end du har ret, så har du delvist ret. I den politiske og samfundsmæssige debat har racisme det med at få en meget, meget udvidet betydning. I fx juraen, derimod, er der skarp opdeling mellem begreberne, og det er da også kun i folkemunde at 266b kaldes "racismeparagraffen". Men helt fundamentalt: Islam er ikke en race, og muslimer er ikke en race. Jeg kan umuligt bruge eller acceptere ordet racisme når det kommer til religiøs diskriminering, ligesom jeg ikke kan kalde en middelmådig film for udmærket eller en stor tjeneste for en bjørnetjeneste. Semantik.
Læg mærke til Persnille Skippers seneste udfald mod fundamentalistisk islam, der er ved at ske nogle ting. Dog skal det siges at alt det ævl om "shariapoliti", er blæst helt ud af proportioner.
Ja, der er ved at ske nogle ting - det nævnes også i Deadlineindslaget. Jeg mener i den grad Pelle Dragsted har ret i at venstrefløjen har været for tavs af den årsag at den ikke ville nabogøres med DF's retorik og værdikampagne. De manglende demoer mod fx Hizbozo tahrir er eksempler herpå.
Jeg tror også snakken om shariapoliti er blæst ud af proportioner. Det kræver ikke mere end to salafister der render rundt i gaden og siger til piger de skal tage tørklæde på før det står på forsiden af EB og BT. Og der er rigeligt med hits og penge i historier om fanatiske muslimer.
Nationalkonservatismen er i sit udgangspunkt aristokratisk, feudalt orienteret. Hedegaard har plejet omgang med alle mulige folk fra den yderste, nationale højrefløj. Mads Grøndahl Larsen, André Daner og andre folk fra Right Wings, Dansk Samling, Dansk Centerparti, Dansk Forum (Martin Kassler) og den gamle garde fra Den Danske Forening.
Blot for the record, så spurgte jeg ikke i anfægtelse af påstanden, men fordi jeg aldrig har undersøgt det. Jeg spørger, da den label at være racist hurtigt kan påduttes folk. Mit indtryk er et racister - EGENTLIGE, inkarnerede racister - ikke når langt med at være prominente i den danske debat. Af samme årsag aner jeg simpelthen ikke hvem det skulle være.
Dette gælder alle religioner, i samme sekund de gør deres forkyndelse militant
Der er en lidt besynderlig relativisme på spil med de udsagn. Rent praktisk, funktionelt har du jo ret, og det eller andet sted er det jo en tautologi, men man kommer ikke uden om at alle religioner ikke har samme indhold og grundlag. Tag fx jainisme. Kan man overhovedet forestille sig en militant gren af religionen? Som Sam Harris siger, citeret fra hukommelsen, specifikke tanker kan føre til specifikke handlinger. Lad mig forklare: Buddhismen har et meget fredeligt trosgrundlag. Buddhister kan godt være voldelige, desuagtet. Det betyder ikke at det begik forbrydelse X eller Y på grund af deres buddhisme. Det kan være de begik X eller Y på TRODS af deres buddhisme. Det kan være de begik X og Y hvor buddhismen var helt uvedkommende, etc. Der er to pointer her. 1. Finder forbrydelsen sted hvor den religiøse overbevisning og kulturelle prasksis er en væsentlig, bidragende faktor? 2. Har vedkommendes handling forankring i en PLAUSIBEL fortolkning af trosgrundlaget? Som tidligere religionslærer ved du også at der desværre er en del holdepunkter (uanset modsigelser i samme skrift) i islamisk tro som giver anledning til en plausibel tolkning af religionen når man fx begå jihad eller udsprede kalifatet og jeg ved ikke hvad.
Mht sammenligningen mellem at Sverige slår ned på en t-shirt og så burkaforbud i Danmark/Frankrig, så er sammenligningen legitim, men kun delvist gyldig. Jeg medgiver uden videre at det BØR være uden for lovgivers gøren at regulere religiøse beklædningsgenstande. Uden contest. Det hører dog med til historien at en del af bevæggrundene for at ville forbyde burka er hensynet til dem der tvinges til at bære den (om end der sikkert også er en del der bare ikke gider se på dem og vil regulere i andres liv). Der er ingen reelle ofre for en eller anden der runder rundt med den slags t-shirt. I den menneskeretlige optik så er der en række prøver et forbud af sådant skal bestå. Proportionalitet, nødvendighed, egnethed, etc. Konfiskationen af t-shirten dumper uden videre disse tests, mens tørlædeforbud er mere kompliceret. For så vidt angår de franske forhold, så indrømmes de det der kaldes en bred margin of appreciation som følge af deres stærke, sekulære tradition.
En anden lille "apropos" her. Det er sjovt at nogle af dem der er mest optaget af tonen i landet giver igen af fuldstændigt samme skuffe, hvis ikke værre. David Trads der forleden kaldte Mogens Camre for et "dumt svin" - et udsagn der er kategorisk injurierende (analogier til dyreriget er injurierende) og som slet ikke var i proportion med Camres udsagns grovhed. Og se på Pia K. Er hun det mest tilsvinede menneske her i landet? Det kan jeg forestille mig. Ikke kun mere eller mindre anonyme mennesker på FB, men også i satiretegninger, fra celebrities, etc. (det er ganske populært at være DF-hadende). DF skal høre på ekstremt meget. Forstå mig ret, jeg er ligeglad med deres følelser, og de klarer sig nok. Men two wrongs...









