Hvilken bog har du sidst læst

Stephen Hawking - Korte svar på de store spørgsmål

Blandede bolcher fra en interessant hjerne som desværre ikke er mere. Noget af det forstod jeg hat af, da det blev liiige detaljeret nok omkring noget kvantefysik. Men ellers kom han med nogle virkeligt interessante observationer og pointer. Noget af det blev lidt spekulativt, men det der var solidt plantet i videnskaben var skarpt og indsigtsfuldt. Han formåede faktisk, med sine formuleringer, at få mig til at forstå ting omkring universet, som jeg ellers har haft svært ved at få min hjerne til at forstå.
Især kapitel 1, 2, 5 og 8 var ret gode.

Desværre er bogen virkelig, virkelig kort. Jeg kunne sagtens have tilbragt 3 gange så lang tid i Hawkings selskab.

Million Dollar Question:

Var han så tilhænger af at vi skal koloniserer rummet?

martinkjr skrev:Million Dollar Question:

Var han så tilhænger af at vi skal koloniserer rummet?

Det har han altid været. Dog advaret mod risikoerne ved at forsøge og kontakte andre livsformer, da resultatet ved evt. besøg ville være tilsvarende da Spanien tog til Latinamerika.

alllstar skrev:
martinkjr skrev:Million Dollar Question:

Var han så tilhænger af at vi skal koloniserer rummet?

Det har han altid været. Dog advaret mod risikoerne ved at forsøge og kontakte andre livsformer, da resultatet ved evt. besøg ville være tilsvarende da Spanien tog til Latinamerika.

Haha det er så vildt det der.

Taler om det som om at det sagtens kan lade sig gøre - som om det er tilsvarende lige at smutte en tur til bageren søndag morgen

Linda P - Transformer

Jeg trængte til noget letfordøjeligt Se&Hør læsning og faldt over denne her. Den var faktisk overraskende medrivende og underholdende. Der var pænt meget navlepilleri, og når man tager i betragtning at det er en komiker der har skrevet bogen, er den overraskende humorforladt. Da jeg var færdig med den så jeg hendes Normal-show, som er hendes forsøg på at lave et comedyshow baseret på de oplevelser hun beskriver i bogen. Det gav lidt ekstra nuancer til bogen.

Interessant nok bog, velskrevet. Hendes historie er isoleret set ikke så spændende, men tilpas mange krøller til at gøre det hele tilpas mystisk. Bogen vil jeg sige er mere interessant i forhold til at lære om gamle dage, og konklusionen er klar: Gamle dage var noget LORT.

Der er ikke den person der ikke er ved at dø af tyfus, syfilis, fattigdom eller noget helt andet. tre gode år, 20 elendige er de flestes fortælling. Og så er der alle dem der i forvejen er døde i en ung alder.

Mussetrussen skrev:
SandyFrink skrev:Hvor mange verdenshistorier skal du efterhånden læse?

Dem alle

Du kunne også nøjes med at læse den eneste og bedste: JM Roberts

Svend Brinkmann - Det sørgende dyr

Kæft en akademisk omgang tomgang. Det er nok min egen skyld, da jeg ikke havde undersøgt bogen nærmere på forhånd, og regnede med at det var en ny populær-psykologisk/filosofisk bog som hans seneste tre. Det er det dog på ingen måde. Det er en shitload af akademiske floskler som Brinkmann fyrer af i forsøget på at definere sorg og komme med en vurdering af om vi skal indføre en diagnose som vi kalder kompliceret sorg, altså en sygeliggørelse af sorg. Det synes han ikke vi skal, og han bruger pænt lang tid på at komme frem til dette. Han kunne vel, som tilfældet også var med hans seneste bog, have kogt det hele ned til et par sider, men vælger i stedet at køre rundt i den akademiske manege med så mange fremmedord og faglige termer, at han må sætte en eller anden ny lixtal-rekord.

Jeg forstår ikke at folk gider bruge tid på Svend. Er han ikke bare en af der tidstypiske selvudviklings coaches der elsker at høre sig selv tale om om "hvad man bør" uden at gå forrest selv .

dwellengers skrev: Er han ikke bare en af der tidstypiske selvudviklings coaches der elsker at høre sig selv tale om om "hvad man bør" uden at gå forrest selv .

Jo

Efter at have læst om at George W. Bush havde som mål at læse en bog om ugen (og vist endte op med noget nær det dobbelte) ville jeg se om jeg kunne få læst mindst to bøger om måneden i 2018. Jeg beklager wall of text.

Yaron Brook - Equal is unfair
Tør omgang talgymnastisk fra Ayn Rands største støtte, vedrørende ulighed i USA, og om hvorfor equality of outcome ikke er ønskværdigt eller fair. Brook er dygtig og virker overbevisende, men det er vigtigt at huske hans egentlig agenda.

Jesper Vind - Det nye tyske højre
Fin gennemgang af Alternative Für Deutschlands udvikling fra EU-kritisk parti til dét partiet er i dag.

Morten Pape - Planen & Morten Pape - Guds bedste børn
Pape skriver fremragende, omend bøgerne, især den sidste, bliver voldsomt urealistiske.

Erik Christensen - På vej til borgerløn
Jeg kan ærlig talt ikke huske mange af bogens argumenter, men jeg husker, at jeg fandt den middelmådig.

Thomas Korsgaard - Hvis der skulle komme et menneske forbi
En selvbiografisk roman, der tager udgangspunkt i en fattig familie. Jeg har ikke læst hans to'er, da ovenstående var en drøj omgang. Som kuriosum kan nævnes at jeg befandt mig i samme butik som ham, hvor han efterspurgte en "vinoplukker". Den kulturelle kapital er tæt på irreversibel.

Hassan Preisler - Brun mands byrde
En gennemført ironisk bog, og den portrætterer alt andet end en brun mands byrde, og Preisler har givetvis lukreret ganske fornuftigt på hans brune hud, og bogen er skrevet som en art digtprosa, hvor der sjældent er et egentligt punktum, og i stedet starter hver sætning med et komma og et "og", og det er enormt frustrerende for læseren.

Kafka - Amerika
Sjov og... absurd. Man formår at blive helt frustreret når man læser bogen.

Dostojevskij - Forbrydelse og straf
Jeg har før lavet et indlæg med denne bog. Det tog mig godt og vel seks måneder af færdiggøre den, og det var et under, at jeg ikke blev sindssyg undervejs. Efter at have sat mig blot en smule ind i Nietzsche, har efterrationaliseringen gjort bogen bedre.

Djøf - John Rawls
Sandyfrink har til tider rost Rawls, og jeg satte mig for at læse noget sekundærlitteratur vedr. hans forfatterskab. Jeg forstår rosen og bryder mig især om Rawls afstandstagen til utilitarismen.

Helle Helle - De
En spøjs roman, som ikke har gjort det store indtryk på mig. Selvom den er underligt skrevet, var historien egentlig fin.

Anne-Cathrine Riebnitzsky - Forbandede yngel
At bogen har vundet de gyldne laurbær, forstår jeg umiddelbart ikke. Den gjorde så lidt indtryk, at jeg knap kan huske den, andet end at historien er uhyre kedelig og infantil.

Sara Oman - Dødevasker
En bog, der har fået en del omtale - med rette - men som ligesom Pape har udfordringer ved sandheden. Historien er simpelthen alt for voldsom og urealistisk. Omend jeg ikke er tilhænger af MØ, så er hendes portræt absurd.

Lenora Christina Skov - Den der lever stille
Fin bog. Jeg havde hørt hendes to-timers interview med Hassan Preisler forinden, hvilket ødelagde en del af oplevelsen.

Færdig med Eddy Bellegueule
Pas. Jeg har læst så mange selvbiografiske romaner at jeg ikke kan skelne denne og Thomas Korsgaards fra hinanden.

Stefan Sweig - Skaknovellen
Hovedpersonen i skaknovellen, er en tidligere fange under 2. verdenskrig, der under sin isolering får fingrene i en bog med nogle af de største partier skak nogensinde spillet. Herefter udvikler historien sig, og på en eller anden måde fungerer det fremragende. Det er en af de bedste bøger jeg har læst i 2018.

The Macat Library - The bell curve & Stuart Ritchie - Intelligence
Populærvidenskabelige bøger om IQ.
Stuart Ritchie er forsker og har skrevet en bog vedrørende forskningen om IQ. Han kommer i modsætning til Murray og Herrnstein frem til at raceforskelle ikke er bevist.

Vladimir Nabokov - Lolita
God og provokerende bog. Jeg skal have set Kubricks film ved lejlighed omend den skulle distancere sig en del fra bogen.

Camus - Den Fremmede
Camus har skrevet et mesterværk af en bog. Hans nøgterne stil og subtile symbolik fungerer fantastisk.

Kasper Colling - Det europæiske forår
Det er en god men underlig bog. Den handler om alt fra kunstig intelligens, talende dyr, flygtningepolitik, gentrificering osv..

Hanya Yanagihara - Et lille liv
Simpel, men fin.

Henry Marsh - Gør ikke skade
Fin selvbiografi fra en førende hjernekirurg.

Camus - Sisyfosmyten
Jeg har ganske enkelt ikke forstået særlig meget af bogen. Jeg havde meget lidt tid til at læse den, da den skulle afleveres, så jeg må købe den og læse den igen.

Yuval Noah Harari - Sapiens
Mussetrussen beskriver bogen som en af de bedste han nogensinde har læst (så vidt jeg husker). Bogen ER også god, men det frustrerer mig, at han tydeligvis er påvirket af sit politiske ståsted.

Woodward - Fear
En interessant og fængende bog, der udstiller Donald Trump på det groveste. Er det, der er skrevet i bogen sandt, så står det langt værre til end først ventet.

Ernest Hemmingway - The old man and the sea
Skøn lille novelle, der kan klares på en eftermiddag. Der var eftersigende ingen yderligere symbolik i bogen, hvilket dog kan være svært at tro på.

Henrik Qvotrup & Lars Trier Mogensen - For enhver pris
Et portræt af Lars Løkke Rasmussen. Følger man med i dansk politik, så er der ikke særlig meget nyt i bogen. Den er dog godt skrevet og har tydeligvis fået inspiration fra Woodward.

Lars Mytting - Svøm med dem som drukner
Spændende slægtsroman med en smule krimi over sig. De skal dog ikke finde en morder, men noget træ. Det lyder spøjst, men det fungerer ret godt.

I 2019 vil jeg læse flere bøger om historie og færre selvbiografier. Jeg vil starte med The Penguin History of the World.

"Altid Fremad" af Magnus Hansson.

Fin bog, som beskriver hans vej ind i JGK, den efterfølgende kamp med PTSD (og det tvungne exit fra korpset) og prioriteringen af udsendelser/drømmejobbet og familien derhjemme.

Andreas Karker - Værdikrigeren

Jeg så den tilfældigt i Politikens Boghal og fandt en interessant historie, da jeg bladrede i den. Det skulle vise sig, at det var den eneste i hele bogen. Spørgsmålet er om man kunne forvente andet af en politiker, der aldrig rigtig har opnået noget i politik (endnu). Det var i al fald årets bedste beslutning at jeg lånte den som e-bog i stedet for at bruge 300(!)kr på den.

dwellengers skrev:Jeg forstår ikke at folk gider bruge tid på Svend. Er han ikke bare en af der tidstypiske selvudviklings coaches der elsker at høre sig selv tale om om "hvad man bør" uden at gå forrest selv .

Han 'Stå fast' bog var faktisk udemærket. 'Ståsteder' var markant mindre god, mens 'Gå glip' var en ekstrem tynd kop te. Han nyeste er nærmest ulæselig.

Han er interessant at læse fordi han har været en stemme i tiden, og egentlig har nogle interessante tanker. Det er det færreste tænkere, som går forrest i handling. Søren Kierkegaard er vel det bedste eksempel på en mand der tænkte sit liv fremfor at leve det, men stadig formåede at sætte et gevaldigt aftryk på verden.

Personligt synes jeg det er interessant at læse den slags ting, mens jeg ikke forstår at nogen gider læse krimier f.eks. Jeg har aldrig læst en krimi i mit liv fordi jeg synes det lyder drønkedsommeligt og uvedkommende. Ser man på bestsellerlisterne ligger der jo endeløse bunker af ligegyldigt bavl i toppen. Men sådan er vi vel så forskellige.

Mussetrussen skrev:
dwellengers skrev:Jeg forstår ikke at folk gider bruge tid på Svend. Er han ikke bare en af der tidstypiske selvudviklings coaches der elsker at høre sig selv tale om om "hvad man bør" uden at gå forrest selv .

Han 'Stå fast' bog var faktisk udemærket. 'Ståsteder' var markant mindre god, mens 'Gå glip' var en ekstrem tynd kop te. Han nyeste er nærmest ulæselig.

Han er interessant at læse fordi han har været en stemme i tiden, og egentlig har nogle interessante tanker. Det er det færreste tænkere, som går forrest i handling. Søren Kierkegaard er vel det bedste eksempel på en mand der tænkte sit liv fremfor at leve det, men stadig formåede at sætte et gevaldigt aftryk på verden.

Personligt synes jeg det er interessant at læse den slags ting, mens jeg ikke forstår at nogen gider læse krimier f.eks. Jeg har aldrig læst en krimi i mit liv fordi jeg synes det lyder drønkedsommeligt og uvedkommende. Ser man på bestsellerlisterne ligger der jo endeløse bunker af ligegyldigt bavl i toppen. Men sådan er vi vel så forskellige.

Krimier er heller ikke min kop the ;)

Brinkmann forestår mig ikke som en stor tænker - mere sådan en analog til SoMe influencer der er pakket pænt ind og får taletid i Københavneraviser.

haaank skrev:Andreas Karker - Værdikrigeren
bb.png

Jeg så den tilfældigt i Politikens Boghal og fandt en interessant historie, da jeg bladrede i den. Det skulle vise sig, at det var den eneste i hele bogen. Spørgsmålet er om man kunne forvente andet af en politiker, der aldrig rigtig har opnået noget i politik (endnu). Det var i al fald årets bedste beslutning at jeg lånte den som e-bog i stedet for at bruge 300(!)kr på den.

Gad vide hvor stor del af hendes appeal og kapital er seksuel?

Jeg er egentligt ikke i tvivl om at det ER sandt at en masse mænd alderen 45+ giver hende opmærksomhed alene pga tiltrækning.

Det korte af det lange er, at var hun grim var hun formentligt kommet ingen vegne, selv hvis det var den eneste variabel til forskel.

SandyFrink skrev:
haaank skrev:Andreas Karker - Værdikrigeren
bb.png

Jeg så den tilfældigt i Politikens Boghal og fandt en interessant historie, da jeg bladrede i den. Det skulle vise sig, at det var den eneste i hele bogen. Spørgsmålet er om man kunne forvente andet af en politiker, der aldrig rigtig har opnået noget i politik (endnu). Det var i al fald årets bedste beslutning at jeg lånte den som e-bog i stedet for at bruge 300(!)kr på den.

Gad vide hvor stor del af hendes appeal og kapital er seksuel?

Jeg er egentligt ikke i tvivl om at det ER sandt at en masse mænd alderen 45+ giver hende opmærksomhed alene pga tiltrækning.

Det korte af det lange er, at var hun grim var hun formentligt kommet ingen vegne, selv hvis det var den eneste variabel til forskel.

Yep. Samme problemstilling er blevet sammenlignet med tilfældet med Johanne Schmidt Nielsen.

SandyFrink skrev:
haaank skrev:Andreas Karker - Værdikrigeren
bb.png

Jeg så den tilfældigt i Politikens Boghal og fandt en interessant historie, da jeg bladrede i den. Det skulle vise sig, at det var den eneste i hele bogen. Spørgsmålet er om man kunne forvente andet af en politiker, der aldrig rigtig har opnået noget i politik (endnu). Det var i al fald årets bedste beslutning at jeg lånte den som e-bog i stedet for at bruge 300(!)kr på den.

Gad vide hvor stor del af hendes appeal og kapital er seksuel?

Jeg er egentligt ikke i tvivl om at det ER sandt at en masse mænd alderen 45+ giver hende opmærksomhed alene pga tiltrækning.

Det korte af det lange er, at var hun grim var hun formentligt kommet ingen vegne, selv hvis det var den eneste variabel til forskel.

Givetvis en stor del - og der fokuseres også en del på hende og Mette Thiesens udseende i bogen - men ikke desto har hun formået at finde og udfylde et ret stort hul i dansk politik, hvilket har fået både DF og (dele) af Venstre mod højre. Som udgangspunkt ser jeg NB som et parti, der netto har bidraget positivt til den politiske udvikling i Danmark.

Mussetrussen skrev:Svend Brinkmann - Det sørgende dyr

Kæft en akademisk omgang tomgang. Det er nok min egen skyld, da jeg ikke havde undersøgt bogen nærmere på forhånd, og regnede med at det var en ny populær-psykologisk/filosofisk bog som hans seneste tre. Det er det dog på ingen måde. Det er en shitload af akademiske floskler som Brinkmann fyrer af i forsøget på at definere sorg og komme med en vurdering af om vi skal indføre en diagnose som vi kalder kompliceret sorg, altså en sygeliggørelse af sorg. Det synes han ikke vi skal, og han bruger pænt lang tid på at komme frem til dette. Han kunne vel, som tilfældet også var med hans seneste bog, have kogt det hele ned til et par sider, men vælger i stedet at køre rundt i den akademiske manege med så mange fremmedord og faglige termer, at han må sætte en eller anden ny lixtal-rekord.

Lettere omskrevet kunne dette være en ganske glimrende og rammende skabelon for alle Svend Brinkmans værker. Brinkman er formentlig den mest banale forfatter, vi har herhjemme. Om end jeg tror, at hans øvrige bøger tiltaler dig en smule, kære Mus.

Frihedens pris- En kort historie om menneskehjernen af Peter Lund Madsen

Jeg tror jeg undervurderede hvor meget jeg vidste i forvejen, da meget af det han gennemgår i bogen var kendt stof. Dog var afsnittet om hukommelsen ret interessant, og ikke noget jeg beskæftiger mig med til daglig. Jeg tror det ville være en ret lækker bog, hvis han havde turdet at gå lidt dybere i stoffet. Som det er nu, bliver det lidt for overfladisk. Stadig en gennemlæsning værd, men ikke en bog jeg kommer til at vende tilbage til.

Kaptain skrev:
Mussetrussen skrev:Svend Brinkmann - Det sørgende dyr

Kæft en akademisk omgang tomgang. Det er nok min egen skyld, da jeg ikke havde undersøgt bogen nærmere på forhånd, og regnede med at det var en ny populær-psykologisk/filosofisk bog som hans seneste tre. Det er det dog på ingen måde. Det er en shitload af akademiske floskler som Brinkmann fyrer af i forsøget på at definere sorg og komme med en vurdering af om vi skal indføre en diagnose som vi kalder kompliceret sorg, altså en sygeliggørelse af sorg. Det synes han ikke vi skal, og han bruger pænt lang tid på at komme frem til dette. Han kunne vel, som tilfældet også var med hans seneste bog, have kogt det hele ned til et par sider, men vælger i stedet at køre rundt i den akademiske manege med så mange fremmedord og faglige termer, at han må sætte en eller anden ny lixtal-rekord.

Lettere omskrevet kunne dette være en ganske glimrende og rammende skabelon for alle Svend Brinkmans værker. Brinkman er formentlig den mest banale forfatter, vi har herhjemme. Om end jeg tror, at hans øvrige bøger tiltaler dig en smule, kære Mus.

Jeg kunne godt lide hans kongstanke for 5 år siden om at droppe alt det selvhjælps-, coaching-, positiv tænkning-, sæt nogle mål for dit liv-, syv ting succesfulde idioter gør-pis. Det var et frisk pust og en tiltrængt udluftning i det mentale klima anno 2014. Der var noget oprør over ham, og det kunne jeg godt lide. Det virker dog som om det var en døgnflue-ting, og hans forsøg på, ikke at nedbryde som i Stå Fast, men bygge op og fastsætte nye værdier i de senere bøger (Ståsteder og Gå glip), var dødsenskedsommelige og ja, som du nævner, meget tæt på at være banaliteter, især Gå glip. Han var en one trick pony, som lavede rav i manegen et par år, og nu er han tilbage bag skrivebordet med akademiske minoritetssysler. Problemet er at han stadig har et navn, et navn som folk forbinder med hans første bog, og når han rejser rundt og holder foredrag bliver det derfor lidt Gary Moore-agtigt, hvor han gerne vil spille alle sine nye sange, men folk sidder bare og venter på Still got the blues.

Stranger Things and the '80s: The Complete Retro Guide - Joseph Vogel
https://www.amazon.com/Stranger-Things- ... 0981650619

En ren fest for fans af Stranger things + 80'er film, bøger, musik, teknik, computerspil, produkter osv. Forfatterren tager udgangspunkt i Stranger Things og laver en riiimelig uddybende gennemgang af de voldsomt mange referencer der er til ting fra 80'erne, og får dermed også fortalt historien om 80'erne. Det er f.eks. E.T., The Running man, The Shining, Jaws, Gremlins, Alien. It, Stand by me, Goonies, Ghostbusters, Dungeons & Dragons, Atari 2600, The Clash, Joy Division, David Bowie, BMX cykler, walkie talkier, walkmen, VHS kameraer, Eggos, digitalure osv. osv. Det er ren underholdning og nostalgi.

A History of Video Games in 64 Objects
https://www.amazon.com/History-Video-Ga ... 0062838695
64 historier om 64 af verdens vigtigste spil, legetøj, konsoller, controllere, osv gennem tiden. Det var ganske fornøjeligt.

Greven af Monto Cristo

Jeg læste bogen første gang i 2014. Jeg læste den igen i marts. Det er stadig en af de bedste bøger, jeg har læst.

Ternet ninja-bogen , indlæst som lydbog af Anders Mattesen

Det var sgu en morsom omgang. Især fordi Mattesen jo kan lave alle de rigtige stemmer. Hørte den uden at have set filmen eller hørt noget nærmere om hvad den handlede om, så jeg var godt underholdt. Så efterfølgende filmen og må sige at jeg klart foretrækker bogen. Der er lige lidt ekstra jokes med, og i lydbogsudgaven tilføjer Mattesen også lidt som ikke er med i den fysiske bog.

Black Box Thinking - Den overraskende sandhed om succes.

Kan klart anbefales, hvis man er til den slags.

Danny Goldberg - Mine 3 år med Kurt Cobain
Nirvanas tidligere manager fortæller historien om Nirvana, helt fra de tidligste demoer, til det hele sluttede i 1994, og videre om Nirvanas indflydelse på musikverdenen siden Cobains død. Fokus er selvfølgelig på Cobain, men ellers synes jeg han kommer godt omkring med både positive historier, mere dystre historier, historier om hele grungebølgen, MTV osv. Mange havde jeg ikke hørt før, på trods af at jeg nærmest dyrkede Nirvana religiøst fra 1992-1996. Helt klart en gennemlæsning værd, hvis man orker at genoplive starten af 90'erne.

Mussetrussen skrev: at jeg nærmest dyrkede Nirvana religiøst fra 1992-1996

Hvem gjorde ikke det? du o' kære Nirvana broder

martinkjr skrev:
Mussetrussen skrev: at jeg nærmest dyrkede Nirvana religiøst fra 1992-1996

Hvem gjorde ikke det? du o' kære Nirvana broder

Jeg fandt for nylig mine gamle guitar nodebøger frem fra gemmerne, og kunne se at jeg dengang var rimelig optimistisk med mine Nirvana guitarevner. I hvert fald har jeg skrevet at jeg kunne 100% af alle sangene på Nevermind. Bortset fra In Bloom, hvor jeg har skrevet: (måske lige ½ t mere på soloen) :lol:

Så skulle den være lært.

Lidt sværere var et par af deres covernumre fra Unplugged tilsyneladende.

Jim Henson - The Biography af Brian Jay Jones

Historien om manden bag Muppets, Sesame Street, Fragglerne, Labyrinth, The Dark Crystal, The Storyteller osv.

Jeg sad jo klinet til skærmen op gennem 80'erne hver gang der var noget som helst, som Jim Henson havde lavet. Især Fragglerne, Labyrinthfilmen med David Bowie, kultfilmen The Dark Crystal og hans stemningsfulde The Storyteller har jeg altid været vild med.

Eftersom Jim startede med at arbejde med muppets tilbage i 1950'erne er der forholdsvis meget forhistorie, inden vi kommer frem til noget af det jeg kender, og med en lydbogs spilletid på lige omkring de 19 timer, bliver den måske liiige detaljeret nok. Jeg var også ved at kaste op i starten da hele tonen var meget klæg med sætninger som 'Jim was absolutely delightful' og ofte anvendte ord som splendid og marvelous. Det blev for sukkersødt og rosenrødt, men heldigvis er det mest i starten.

Alt i alt er det en interessant gennemgang af et meget kreativt menneskes gøren og laden, og de mange klassiske film og tv-programmer, som mange af os er vokset op med.

Og så fandt jeg ud af at vi her i Danmark er blevet spist af med de samme 24 afsnit af Fragglerne i alle disse år, mens der ligger 72 yderligere afsnit, som aldrig er blevet vist på dansk tv eller oversat til dansk. Dem har jeg besluttet mig for at få set. Det er jo som at opdage en skattekiste fyldt med retro guld.

Glæder mig forøvrigt til den serie-remake der kommer til august af The Dark Crystal, hvor de i bedste Jim Henson ånd har valgt at fremstille rigtige dukker fremfor at lave det hele med CGI.

Play it loud

En gennemgang af elguitarens historie. Jeg brugte selv det meste af 1994-1999 på at spille guitar, og denne bog er en fantastisk gennemgang af guitarer, guitar-guder, musikere, musikhistorien og meget mere. Den starter måske lidt tungt ud med jazz og blues fra 1920'erne og musikere jeg aldrig havde hørt om, men op gennem 50'erne og 60'erne blev det for alvor interessant. For mig var perioden fra slut 70'erne og op gennem 80'erne og 90'erne dog klart den mest spændende del af bogen, da den bød på guitarer jeg selv havde, og musikere jeg selv lyttede til. Og selvom jeg aldrig selv har lyttet specielt meget til van Halen, så var afsnittet om ham og hans Frankenstein guitar et af de mest interessante. I det hele taget var 80'er perioden skide underholdende med Steve Vais absurd 80'er-agtige Ibanez guitarer og hele puddel rock bølgen med flamboyante guitarer og grinagtige kostumer.

Det var oplysende og ganske underholdende.

Hvilken bog har du sidst læst

Brugere online