Jeg får tit stillet følgene spørgsmål. Hvorfor træner du?. Og svare gang på gang, fordi jeg vil være stor og fordi jeg vil have en krop jeg er glad for og for at få selvteliden i højsædet. Måske er det en forkert holdning. I de dage hvor jeg har været ramt af en virus er min dag nærmest gået under, som så mange siger en dag uden træning er en dag uden mening, og det ganske vist rigtigt ud fra mit syn.
Hvorfor går du så meget op i din træning, og er dine sygedage også et helved?. Andre mennesker godtager jo de er syge, jeg tværtimod godtager ingen ting, og mit humør er = nul indtil jeg kommer ind i en god trænings rytme igen.

Træning er mit alkohol
Det får mig væk fra hverdagen og dens problemer. Hvert træningspas er en fest

Har det os sådan
priorter os min træning øverst på dags planen,
Bliver deprimeret hvis jeg er hindret i et trænings pas.

Jeg ligger med influenza nu, og har gjort det siden i fredags.

Har det afhelvede til med ikke at få trænet, nu hvor man var inde i en god rytme. Så kan sagtens følge dig.

Man kunne jo have gainet et par milimeter på den uge

Men rigtigt nok, det er lidt sygt at tænke på, at man prioritere træningen højere end fest, arbejde, skole osv. men sådan er BB'er åbenbart??

Det sjove er nemlig at man/jeg priotere det højere. Nogen gange tager jeg senere over til kærsten da jeg skal have mit mad eller jeg skal træne, så den er da helt gal. Og kæresten har det med at ligge under dynen til kl 13-14 hen af eftermiddagen, og jeg syntes det noget så irriterende. Jeg står op kl 9-10 senest og så skal jeg have mit mad. Får jeg det ikke der får jeg det dårligt og kan ingen ting spise til middag. Så hun ligger lystigt og venter

Det sgu ærgeligt for dig mht. influinzaen så godbedring her fra.

Man kan jo passende svare dem med et spørgsmål i stil med..:

Hvorfor drikker du?
Hvorfor spiller du håndbold/fodbold/skak/stangtennis/pileflet?

Hvorfor det ene og hvorfor det andet..

Dybest set er det vel fordi man kan lide det og har fundet noget man finder interessant.

Jeg har aldrig gået til fodbold, håndbold eller andre af de "populære" sportsgrene. Det har aldrig sagt mig noget.
Gik til svømning i 8 år og endte på ok plan, men stoppede i forbindelse med noget operation og fordi det blev trættende. Havde også 2 sæsoner til badminton hvilket jeg også kunne lide, men det var mest bare for sjov og hyggens skyld.

At jeg så nu træner så meget og går så meget op i sporten som jeg gør, skyldes i bund og grund jo at jeg har fundet den sportsgren der bare er mig! Jeg elsker at træne det jeg gør, ligesom andre elsker at træne atletik, fodbold, håndbold osv.


Nu husker jeg ikke hans navn, men i en reklame for Adidas (tror jeg) siger en mand:
"Some people ask me: Why do you run?
I ask them: Why did you stop?"

Nøj vi har haft mange tråde med det spørgsmål efterhånden. Jeg er doven og gider ikke lige søge efter det, men de er der, I know. Search and you shall find.

Det nemlig rigtigt, nogen folk forstår det bare ikke. Den følelse man får når man bøjer jern, den er ubeskrivelig. Dog hjemmtetræner jeg for tiden, men i de gode gamle dage da jeg kørte basis øvelserne igennem gang på gang. Det var sgu kanont. Folk har bare en anden holdning til bodybuilding der hentydes næsten altid til noget dårligt.

Jeg får også tit stille de spørgsmål om hvorfor jeg træner og hvorfor jeg bruger så meget tid på det som jeg gør.. Også mange som siger at de ikke kan forstå at man ikke er større når man tænker på hvor meget tid jeg bruger på det.

Plejer og sige at rom blev jo heller ikk bygget på én dag.
Det tager lang tid og en masse hårdt arbejde og få en flot fysik og blive "stor".. Fatter folk som ikk har med sporten bare ikk, de tror bare at man skal løfte en håndvægt et par gange, også bliver man bar pisse lee.. Sådan hænger tingene bare ikke sammen.
Og kan sku næsten blive sur på de fjolser, når de nærmest står og disser en fordi man ikk lige drikker, eller tager ned og æder på MCD sammen med dem. BB er en sport, lige så vel som fodbold og håndbold, fatter andre folk bare ikk, også mener de alle som træner, tager "krudt". Fandme en træls kommentar...

Grunden til at jeg træner er helt klart for min egen skyld, og for at få en flot fysik og få en pæn størrelse, også er det bare blevet en del af mig og min hver dag. Får det også rigtig skidt med mig selv, hvis jeg bliver syg og ikk kan træne, eller er forhindret i og komme ned og træne...
For så dårlig somvittighed, og priotere min træning højst i forhold stort set alt..

hehe =) kender det alt for godt=)
plejer bare at svare træning altid har været min teapi,
har jeg det skidt ked eller tænker for meget skal det trænes væk
og man blir nød til at have et mål skal det opnåes, ellers går man istå=)
til sidste så
har jeg for meget krudt i røven til stille mål:) så det skal trænes væk:P

Har ellers ikke en dyt at foretage udover at arbejde, sove og glo TV. Gider ikke at ende med bjerge af pizzabakker og colaer foran DVDen, så....

li-zette skrev:hehe =) kender det alt for godt=)
plejer bare at svare træning altid har været min teapi,
har jeg det skidt ked eller tænker for meget skal det trænes væk
og man blir nød til at have et mål skal det opnåes, ellers går man istå=)
til sidste så
har jeg for meget krudt i røven til stille mål:) så det skal trænes væk:P

Godt skrevet, det er faktisk terapi.
Det gør også noget ved kroppen lige som massage
En af mine tidligere kolleger sagde ofte, at massage er de dovnes motion

Jeg elsker træning mindst lige så meget som I andre, men har ikke mål på samme måde,
og slet ikke konkurrencementalitet.
Træningen og velværet er målet i sig selv.
Hvis jeg satte mål f.eks. i styrke, så blev jeg nok træt af det,
for så var det pludselig noget jeg skulle og ikke kun noget jeg gjorde for ren fornøjelse.

Da min skade forhindrede mig i at træne i det meste af november og hele december,
havde jeg det også fint med det.
Selv om jeg elsker at træne, så nød jeg pausen og den tid det gav til andre ting
Konklusionen må være at jeg elsker træning, men er ikke afhængig af den,
er ikke slave af den, men ven med den
Henning

henning skrev:

li-zette skrev:hehe =) kender det alt for godt=)
plejer bare at svare træning altid har været min teapi,
har jeg det skidt ked eller tænker for meget skal det trænes væk
og man blir nød til at have et mål skal det opnåes, ellers går man istå=)
til sidste så
har jeg for meget krudt i røven til stille mål:) så det skal trænes væk:P

Godt skrevet, det er faktisk terapi.
Det gør også noget ved kroppen lige som massage
En af mine tidligere kolleger sagde ofte, at massage er de dovnes motion

Jeg elsker træning mindst lige så meget som I andre, men har ikke mål på samme måde,
og slet ikke konkurrencementalitet.
Træningen og velværet er målet i sig selv.
Hvis jeg satte mål f.eks. i styrke, så blev jeg nok træt af det,
for så var det pludselig noget jeg skulle og ikke kun noget jeg gjorde for ren fornøjelse.

Da min skade forhindrede mig i at træne i det meste af november og hele december,
havde jeg det også fint med det.
Selv om jeg elsker at træne, så nød jeg pausen og den tid det gav til andre ting
Konklusionen må være at jeg elsker træning, men er ikke afhængig af den,
er ikke slave af den, men ven med den
Henning

hehe kanon sætning massage er de dovnes motion:D...!..
sådan hennig hehe!

Jeg må sige jeg er helt enig med Lizette. Man kan have haft den værste dag, men når man så kommer ned og får kørt træning kan man klare alt igen

Og går der alt for lang tid mellem træningen kan man indimellem gå hen og blive rastløs. Men det skyldes jo nok man er vandt til at føre et aktivt liv