Bjoernkp skrev:ntp9 skrev:At en lov er blevet vedtaget gør den ikke nødvendigvis rationel eller etisk legitim. Det var det jeg mente. Men nu er loven lykkeligvis på min og SandyFrinks side, så jeg ser ingen grund til at kritisere den.
At en lov er vedtaget er ikke det samme som at det er gældende retspraksis. I den konkrete case er paragrafferne på jeres side, der er tale om diskrimination. Det er ikke nødvendigvis det samme som at retsfølgen vil være at diskriminationen er ulovlig.
Jeg fik formuleret mig kluntet, men juraen falder som sagt også noget uden for mine normale interesseområder.
Bjoernkp skrev:Det vil jeg så prøve at fremlægge. Først synes jeg ikke der er meget formål med at kræve stillingstagen til et tænkt eksempel. Hver enkelt juridisk problemstilling skal behandles for sig selv, uanset hvor meget du måtte mene de minder om hinanden. Siger man A er det ikke ensbetydende med man må sige B.
Jeg er enig langt hen ad vejen enig og er som udgangspunkt også modstander af den type paralleller, fordi de i mange tilfælde fører til slippery slope-argumenter (
http://en.wikipedia.org/wiki/Slippery_slope), som ikke er tilstrækkeligt underbyggede.
I dette tilfælde gør den enorme principielle parallelitet ml. de to sager - at hensyn til en gruppes politiske eller religiøse overbevisning kan legitimere diskrimination - samt den konkrete eksistens af sådanne grupperinger, at jeg synes sammenligningen er rimelig. At jeg så synes den konkrete sag er problematisk i sig selv er en anden historie
Bjoernkp skrev: (...) så synes jeg at der er nogle klare forskelle.
F.eks. deres motiv til at ville have svømmehallen for sig selv. Er det dikteret af nødvendighed eller af had? Hvem går forskelsbehandlingen ud over, og er det rationelt begrundet? Vil det støde den øvrige befolkning? Forholdets natur og retssædvaner spiller en rolle i det her.
Vi kan supplere de punkter du nævner med ligestillingslovens kriterier:
Bjoernkp skrev:
Ligestillingslovens § 3a fastslår at der loven ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Lad os tage tingene punkt for punkt og foreløbig holde os til den konkrete sag, siden du foretrækker ikke at blive for hypotetisk:
- Ift. hensigtsmæssighed og nødvendighed: Kvinderne har jo enhver mulighed for at svømme på lige fod med alle andre i forvejen; det er deres personlige præferencer, som fordrer mænd ikke må være til stede. Men hvis det skal foregå uden mænd kan de jo leje en svømmehal på privat basis i nogle timer eller evt. danne en forening eller lignende til formålet (eller helt banalt lade være med at svømme).
- Ift. rationalitet og legitimitet: Kravet er religiøst funderet og formodentlig derfor baseret på tro snarere end rationalitet? Jeg vil medgive, at det er 100% rationelt at formene mænd adgang til en svømmehal, hvis der kun må færdes kvinder, men dette kræver vel, man ignorerer kravets ophav. Men jeg vil helst ikke diskutere religion, da vi hurtigt bliver bragt for meget off topic.
Ift. om kravet er legitimt vil jeg sige nej, idet folk bliver dårligere behandlet pga. deres køn snarere end rimelige kriterier. Dette svar er naturligvis subjektivt, men det mest udbredte syn på kønsdiskrimination er jo, at den er problematisk og uden legitimitet.
- Ift. om det vil støde den øvrige befolkning: Dette er muligvis relevant inden for jura, selv om det tilsyneladende ikke er en del af ligestillingslovens kriterier, men jeg interesserer mig kun for etik og filosofi og er derfor ikke videre begejstret for argumentum ad populum.
Bundesball skrev:Jeg kan stadig ikke se hvorfor et samfund ikke kan tolerere forskellene, og lade en svømmehal foretage omtalte tiltag. Det er jo trods alt gjort i en god mening, og ikke for at diskriminerer resten af befolkningen
Jeg vil prøve at genetablere den gode tone, så vi ikke vrisser af hinanden. Jeg er lige så frustreret over dig, som du er over mig, men det er alt andet lige ikke produktivt, at vi går og bliver halvpersonlige, som vi begge to har haft en tendens til
Mit svar til ovenstående er, at vejen til helvede er belagt med gode hensigter, og at der er de bredere negative implikationer af at tillade en sådan forskelsbehandling, som er problematiske, og ikke den velmenende humanisme, som måske lægger til grund for, at du mener, det er en god idé.
Bundesball skrev:"Diskrimination er en usaglig forskelsbehandling"
Hov? Der skulle have stået diskrimination er forskelsbehandling, uden det lille "usaglige", hvis dit argument om at forskelsbehandling altid er diskrimination.
Lad os ignorere din selektivitet ift. definitionerne, og at Nudansk Ordbog fx definerer diskrimination som forskelsbehandling pga. bl.a. køn og blot bruge den, du slår ned på, så du ikke kan påstå, folk lægger dig ord i munden igen.
Når man anvender
hele definitionen, bliver det klart, at usagligheden netop består i, at forskelsbehandlingen sker på grundlag af sagligt irrelevante faktorer som hudfarve eller køn:
"Diskrimination er en usaglig forskelsbehandling, som medfører, at en person får en ringere behandling end andre på baggrund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse"
Bundesball skrev:ntp9 skrev:Det gør du ved blot at postulere, at det hænger sådan sammen snarere end at frembyde etiske og rationelle argumenter for det
Jeg gider ikke sidde og lave en juridisk afhandling fordi du synes jeg skal. Jeg fortæller dig blot hvad min vurdering er. Hvis du ikke kan leve med den, så lav din egen vurdering. Det var da en start. I stedet for at sidde gang på gang og kræve hvad vi andre skal svare på og ikke svare på. Det bliver hurtigt meget gammelt.
Jeg beder ikke om en juridisk afhandling. Jeg beder dig om at frembyde etiske og rationelle argumenter, for det der er krumtappen for alt du hidtil har skrevet, nemlig at forskelsbehandlingen i dette tilfælde er sagligt begrundet... eller for at bruge ligestillingsloven beder jeg dig om at bevise, forskelsbehandlingen er legitim, proportionel og nødvendig i dette tilfælde.
Hvorfor er dette urimeligt?