Et 3-split er næppe det oplagte valg til en nybegynder, hvor det lyder til at tålmodighed vil være et vigtigt element at huske på og et fullbody eller muligvis 2-split give en mere fornuftig frekvens end et 3-split.
Som nogle er inde på, er præferencer værd at justere et program efter, men det ændrer dog ikke på hvad der vil være mere eller mindre optimalt - og der er topic starters eget "program" langt fra optimalt. De fleste gratis og mere strukturerede programmer på nettet vil være bedre - selvom de naturligvis ikke er tilpasset hans specifikke situation.
Gahara skrev:Det store problem jeg ser er at intensitet og volumen (på hovedøvelsen) begge stiger samtidigt. Konventionel programmering (se peaking programmer) siger at de er nødt til at være omvendt proportionelle grundet restituering.
Hver uge laver du ét ekstra sæt i hovedøvelsen. Samtidig skal du have én færre rep-in-reserve. Altså laver du mere og det er også hårdere. Det giver ikke mening for mig. Det er peaking i på to parametre.
Problem #2 handler om ufuldendt planlægning. Programmet er designet til "let øvet". Hvad betyder det? Han siger "flere års struktureret træning" - ok, så vil jeg mene at volumen er pænt lav (men jeg mangler erfaring for at bekræfte den påstand).
Hvordan håndterer du stalls og manglende fremgang? Hvordan ændrer du programmet undervejs?
Progressionen er basal lineær progression - smæk flere kilo på. Det virker ikke særlig længe for en øvet.
Problem #3 - som meget let kan argumenteres imod - er at du laver 3 ben øvelser - dødløft, squat og lunges. Bevares, du kører øvelserne 2 gange i ugen så måske er det ok.
Jeg har ikke selv prøvet andet end fullbody/upper-lower split så indrømmet, jeg ved intet om at træne med højere frekvenser.
Jeg synes alle tre punkter du opstiller er fine kritikpunkter af 3-splittet som er værd at overveje - hvilket gør sig gældende for næsten alle gratis og standardiserede programmer (som netop ikke er individualiserede).
#1 Progressionen kan laves på uendeligt mange måder og hvis man oplever for stor træthed, så kan man naturligvis ændre på forslaget i programmet. Husk på at netop fordi det er en lineær progression, så vil de første uger forekomme lettere, mens de sidste vil være tungere.
#2 Nogle har brug for 12 sæt per muskelgruppe per uge, andre har brug for 20. Det er klart at det skal tilpasses den enkelte. Man kan ikke tale til alle i en grundlæggende artikel med forslag til et program. Alle spørgsmålene du stiller er relevante overvejelser for den enkelte.
#3 Hvis man endeligt kører et 3-split, så er 3 benøvelser ikke meget, da frekvensen er så lav. Behøver man det? Nej. Men der er din holdning nok præget af at du er vant til fullbody og/eller 2-split.